25. august 2012

Maratonroere dominerede på 5000 meter distancen

Birgit Pontoppidan vandt  kvindernes 5000 meter løb ved DM sprint 2012. Arkivfoto: Michael Cederqvist.

Det var maratonlandsholdsroere, der vandt den lange 5000 meter distance  hos både kvinderne og herrerne ved DM sprint 2012.

Hos kvinderne vandt Birgit Pontoppidan fra Gladsaxe sin DIF-guldmedalje på "hjemmebanen" Bagsværd sø foran Emma Broberg fra Hvidovre og Maribos Sofie Jørgensen.

Hos herrerne var det U18- og U23-landstræner René Olsen, der tog 5000 meter guldet hjem foran Emil Stær fra Silkeborg. Martin Larsen fra Sorø tog sig her af bronzen.

Med guldmedaljen på 5000 meteren sikrede René Olsen sig samtidig sin første officielle DM-guldmedalje.

Dansk kajakronings "grand old man" Thor Nielsen fra Sundby var også med i 5000 meter løbet og blev nr. 12 ud af de 31 deltagere hos herrerne.


René Olsen vandt K1 5000 meter hos herrerne. Foto: Winnie Feldtmose / Facebook