27. februar 2011

Landsholdsroere klar til træningslejre i Florida

Birgit Pontoppidan har lagt sæsonens første
træningslejr i Florida.
Brødrene Casper og Lasse Nielsen fra Gladsaxe er netop taget til USA for at tage forskud på forbundets kommende træningslejr i Melbourne i Florida. Også ARK´s Kim Wraae Knudsen er allerede draget afsted til USA for at forberede sig ekstra grundigt til sæsonstarten.

Resten af elitecentrets roere er så småt begyndt at pakke deres kufferter, hvor afgangen til USA ligger 7. marts og med træning helt frem til 16. april. Forbundets sportschef Mikkel von Seelen kommer med på træningslejren i Melbourne i Florida i en 2 ugers periode.

Følgende elitecenterroere er med i Melbourne:

Henriette Engel Hansen, Kano og Kajakklubben 361
René Poulsen, Maribo Kajakklub
Casper Nielsen, Gladsaxe Kano og Kajak Klub
Lasse Nielsen, Gladsaxe Kano og Kajak Klub
Kasper Bleibach, Maribo Kajakklub
Emil Stær, Silkeborg Kajakklub
Nicolai Dagnæs, Silkeborg Kajakklub
Jimmy Bøjesen, Struer Kajakklub
Kim Wraae, Amager Ro- og Kajakklub
René Olsen, Maribo (deltager uden for elitecenterregi).

På marathonsiden tager sidste års danske VM-sølvvinder Birgit Pontoppidan fra Gladsaxe også til Florida i USA for at træne, dog bliver det et andet sted end i Melbourne.

I 2011 vil Birgit Pontoppidan også fokusere på sprintdistancerne foruden EM og VM marathon.



24. februar 2011

Tekniktræning i Sevilla med René Poulsen og Kasper Bleibach

Maribos René Poulsen har lavet en lille film om tekniktræningen d. 16. februar 2011 under træningslejren i Sevilla i Spanien.

Se filmen med ham og klubkammeraten Kasper Bleibach her:



20. februar 2011

Træning i Sevilla med René Poulsen og Kasper Bleibach

Så har Maribos René Olsen igen lavet en interessant video fra træningslejren i Sevilla.

Denne gang følger vi bl.a. hans klubkammerater René Poulsen og Kasper Bleibach sammen med roere fra Spanien, Belgien og Ungarn på et 25 km. langt træningspas.

Javier Hernanz Agueria, Akos Vereckei, Bob Maesen, Martin Larsen, Pannecoucke Laurens og Emilio Llamedo Alvarez kan også ses i videoen her.



16. februar 2011

Vintertræning for fuld kraft i Silkeborg Kajakklub

Niklas M. Hansen har lavet endnu et par flotte videoer, hvor vi kommer med til vands og til lands til vintertræningen i Silkeborg Kajakklub.

Se videoerne her:








15. februar 2011

Esben Østergaard stopper karrieren


Efter to operationer i albuerne har Esben Østergaard fra Maribo Kajakklub og Dansk Kano og Kajak Forbunds elitecenter desværre måtte erkende, at kroppen ikke kan holde til mere.

Det skriver forbundet i en pressemeddelelse.

Esben der i 2009 var en del af det stafethold, der blev europamester i 4x200 meter udtaler selv: Efter en længerevarende skadesperiode med to operationer, som ikke gav de ønskede resultater stopper jeg min aktive karriere.

Et valg som har været svært at tage, blandt andet fordi jeg havde set frem til samarbejdet med de to nye landstrænere, Martin Hald og Martin Hunter.

Sportschef Mikkel von Seelen vurderer, at Esben har truffet den rigtige beslutning taget omfanget af hans skade i betragtning.

Han udtaler: Det er rigtig ærgerligt, at en så ung og talentfuld atlet, må stoppe karrieren, men i Esbens tilfælde er mulighederne ved at være udtømte. Esben har ofret meget for at komme tilbage, men det har desværre ikke vist sig muligt.

Et comeback virker ikke længere realistisk og så er tiden moden til at træffe den beslutning Esben har taget. Det har været en vanskelig beslutning for Esben, da det i tillæg til de sportslige konsekvenser naturligvis også har store personlige implikationer for så ung en atlet. Esben har dog ageret meget professionelt og håndteret situationen flot, lyder det i forbundets pressemeddelelse.

Esben Østergaards flotte resultater omfatter bl.a:

Europamester i 4x200 meter stafet, 2009
EM Sølv K-4 1000 meter Junior (Martin Larsen, Nikolaj Dagnæs, Emil Stær)
Nr. 6 ved Junior VM i K2-500m (med Jimmy Bøjesen)
Sølv ved World Cup maraton, K1 25km
Nr. 5 K-2 500 meter World cup Poznan (m. Casper Nielsen)

Interview med Esben Østergaard fra 2009:


null


13. februar 2011

Silkeborg-roere hædres for idrætspræstationer

Rasmus M. Jørgensen skal sammen med en lang
række andre Silkeborg-roere hædres af  Silkeborg
Kommune inden længe. Foto: Jens Thybo.
Silkeborg Kommune og Idrætsrådet i Silkeborg hylder d. 15. marts 2011 kommunens danske og internationale mestre 2010, samt uddeler pokaler for de bedste idrætspræstationer i Silkeborg Kommune i 2010.

Silkeborg Kajakklub møder her med en lang række roere, der alle er indstillet p.g.a. DM guld eller NM, EM eller VM medalje, fortæller klubben på deres hjemmeside.

Den imponerende resultatliste for Silkeborg Kajakklub for 2010 kan ses herunder:

Jeanette Løvborg
VM Sølvmedalje i Dame Senior K2 maraton
2 x World Cup Guld i Dame Senior K2 maraton
Dansk Mester i Dame Senior K1 maraton
Dansk Mester i Dame Senior K2 maraton

Lars Damgaard
Dansk Mester i Herre Senior K2 500m.
Dansk Mester i Herre Senior K4 1.000m.

Nikolaj Dagnæs
Dansk Mester i Herre Senior K2 500m.
Dansk Mester i Herre Senior K4 1.000m.

Emil Stær
Dansk Mester i Herre Senior K2 1.000m.

Christian Jørgensen
NM Bronze i Herre U21 K4 1.000m.
NM Bronze i Herre U21 K4 500m.

Rasmus M. Jørgensen
EM Bronze i Herre U18 K2 1.000m.
NM Guld i Herre U18 K1 1.000m.
NM Guld i Herre U18 K2 500m.
NM Guld i Herre U18 K2 1.000m.
NM Guld i Herre U18 K2 5.000m.
NM Guld i Herre U18 K4 500m.
Dansk Mester i Herre U18 K1 1.000m.
Dansk Mester i Herre U18 K1 maraton
Dansk Mester i Mix U18 K1 4 x 200m. stafet

Annemia Pretzmann
NM Guld i Dame U18 K2 5.000m.
NM Guld i Dame U18 K4 500m.
NM Guld i Dame U18 K4 1.000m.
Dansk Mester i Dame U18 K1 maraton
Dansk Mester i Dame U18 K2 1.000m.
Dansk Mester i Dame U18 K4 500m.
Dansk Mester i Mix U18 K1 4 x 200m. stafet

Niklas M. Hansen
Dansk Mester i Mix U18 K1 4 x 200m. stafet

Jeppe Jensby
NM Guld i Herre U16 K1 3.000m.
NM Guld i Herre U16 K1 4 x 200m. stafet
Dansk Mester i Herre U16 K1 2.500m.
Dansk Mester i Herre U16 K2 maraton
Dansk Mester i Herre U16 K4 500m.
Dansk Mester i Mix U18 K1 4 x 200m. stafet

Casper Pretzmann
Dansk Mester i Herre U16 K2 maraton

Mads Brandt Petersen
Dansk Mester i Herre U14 K1 maraton

Katrine G. Christensen
Dansk Mester i Dame U14 K2 maraton

Marie Ingemann Pedersen
Dansk Mester i Dame U14 K2 maraton
Dansk Mester i Mix U14 K1 4 x 200m. stafet

Søren Maretti
Dansk Mester i Herre U14 K2 200m.
Dansk Mester i Herre U14 K2 500m.
Dansk Mester i Mix U14 K1 4 x 200m. stafet

Morten Graversen
Dansk Mester i Mix U14 K1 4 x 200m. stafet

Mikkel Thybo
Dansk Mester i Herre U14 K1 200m.
Dansk Mester i Herre U14 K1 500m.
Dansk Mester i Herre U14 K1 2.500m.
Dansk Mester i Herre U14 K2 200m.
Dansk Mester i Herre U14 K2 500m.
Dansk Mester i Mix U14 K1 4 x 200m. stafet

Emil Skovgaard
Dansk Mester i Herre U12 K1 200m.
Dansk Mester i Herre U12 K1 500m.
Dansk Mester i Herre U12 K1 2.500m.
Dansk Mester i Herre U12 K1 maraton
Dansk Mester i Herre U12 200m. ergometer
Dansk Mester i Herre U12 500m. ergometer
Dansk Mester i Herre U12 K2 200m.
Dansk Mester i Mix U12 K1 4 x 200m. stafet

Cathrine Rask
Dansk Mester i Mix U12 K1 4 x 200m. stafet

Frederikke Maretti
Dansk mester i Dame U12 K2 200m.
Dansk Mester i Mix U12 K1 4 x 200m. stafet

Caroline Emilie Faurschou
Dansk Mester i Dame U10 K1 maraton
Dansk mester i Dame U12 K2 200m.

Thorbjørn Rask
Dansk mester i Herre U10 K1 maraton
Dansk Mester i Herre U12 K2 200m.
Dansk Mester i Mix U12 K1 4 x 200m. stafet

Jørn Ingemann Pedersen
Dansk mester i Herre 50-54 K1 maraton

7. februar 2011

René Olsen foretrækker Sevilla i den kolde tid

Marathonroeren René Olsen fra Maribo er glad for at træne i Spanien. Så glad at han blot en uge inde i februar allerede nu er i gang med sin 2. træningslejr i Sevilla i 2011.

Mens kulde og is har været kendetegnende for januar og februar måned herhjemme, så er det helt andre muligheder i t-shirt, der byder sig, når man lægger sin kajaktræning 3.000 km. væk fra Danmark.

Se René Olsen herunder træne til lands og til vands under lune forhold i Sevilla på sæsonens første træningslejr i det spanske.

Henriette Engel Hansen til styrketest

For nylig var de bedste danske kajakroere med hjælp fra Team Danmark samlet til styrketest for at se, hvor der skal sættes ind under vinterens styrketræning.

Følg Henriette Engel Hansen til testen her:

2. februar 2011

René Poulsen og Kasper Bleibach på træningslejr i Spanien


René Poulsen drager om kort til Sevilla i Spanien på endnu en træningslejr.
Foto: Jens Thybo.

René Poulsen og Kasper Bleibach drager d. 6. - 27. februar 2011 på træningslejr i Sevilla i Spanien.

- I Sevilla står den sådan set bare i grundtræningens tegn i tre uger for at lægge en god base, fortæller René Poulsen på sin hjemmeside. 
 
- Jeg har en rigtig god træningsgruppe dernede, der godt nok ikke indeholder 3-4 af verdens bedste K1-roere, men til gengæld kommer 3-4 af de bedste U23 roere i Danmark med foruden Danmarks bedste maratonroer.
 
Kasper Bleibach deltager også, men vi træner nok ikke helt det samme, da han skal ro K1 200 meter og jeg K1 1.000 meter, siger René Poulsen.
 
- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, og håber at træningen bærer frugt, så jeg kan ro stærkt til sommer, siger Rene Poulsen.
 
Her gælder først og fremmest muligheden for OL-udtagelse ved VM i Ungarn. 

De danske kajakroere kan ved dette VM tilføje nye medaljer til VM-statistikken, der er opgjort siden 1938.

I denne statistik ligger Danmark som 17. bedste nation.

ICF´s VM-medaljestatistik 1938-2010:



Læs mere om VM-medaljestatistikken her!