30. april 2011

Kraftcenter Silkeborg i Italien 2011

Kraftcenter Silkeborg har endnu engang begået en fantastisk video. Kom her med til lands, til vands og i luften i en rigtig flot filmet og klippet video fra påskens træningslejr i Italien!





361 Kano- og kajakklub på træningslejr i Frankrig

Se klip fra 361 Kano- og kajakklubs træningslejr i Cannes herunder:



29. april 2011

Kraftcenter Silkeborg på træningslejr i Italien - video fra træningslejrens 2. uge

Silkeborgs kraftcenterroere gav den hele armen på træningslejrens 2. uge. Se denne video tilsat musik fra bl.a. Survivor og den lokale Silkeborg-gruppe Alphabeat ...



28. april 2011

Kajaklandsholdet i Florida

Se René Poulsens sjove video fra træningslejren i Florida i foråret 2011 herunder. Fyldt med skæg og ballade og sjove fraklip...





Jeanette Løvborg og Birgit Pontoppidan atter sammen i toerkajak

Når startskuddet til Paradisløbet den 1. maj 2011 lyder, bør man holde lidt øje med en båd i damernes toerkajak over 24 km.

Det er nemlig sidste års VM-sølvvindere Jeanette Løvborg fra Silkeborg og Birgit Pontoppidan fra Gladsaxe, der igen har fundet sammen i toerkajakken.

Efter triumfen ved VM-marathon i Spanien sidste år meldte Jeanette Løvborg ellers ud, at hun nu stoppede karrieren.  Men noget kunne dog tyde på, at formen alligevel er blevet holdt vedlige i vinterens løb hos Silkeborg-roeren.

Så hvem ved om et interessant comeback til den danske VM-sølvbåd hos kvinderne nu måske er undervejs ...


Træningshilsen fra Sabaudia i Italien

Nikolaj Dagnæs fra Silkeborg er for tiden på træningslejr i Italien.
Foto: Anna Willerslev
Nikolaj Dagnæs og Lars Damgaard fra Silkeborg er i forbindelse med den danske firerkajak på træningslejr i Sabaudia i Italien sammen med andre roere, og den første træningsuge er nu veloverstået.

Samlet set er det blevet til ca. 20 timers træning, der har været meget blandet med forskellige intensiteter i både ener-, toer og firerkajak, fortæller Lars Damgaard til Silkeborg Kajakklubs hjemmeside. De hårdeste dage har budt på tre gange kajaktræning afsluttet med en times vægttræning.

Den første uge bød også på 2 x 1000m K1 test, hvor løbsdisponeringer blev afprøvet forud for årets testregatta, fortæller han.

Forholdene hernede er ganske fine. Vi bor på et fire-stjernet hotel direkte ned til Middelhavet, hvor solnedgangen kan ses på skyfrie dage.

Hotellet ligger ca. 1,5 km fra klubben, hvor bådene ligger. Vi har lejet cykler til transporten. Alt kajaktræningen foregår på en saltvandssø tæt på havet. Søen er godt 6 km lang og har et par vige, hvor man også kan ro ind. Der er bøjerækker til banetræning i alle vige samt på det længste stræk.

Nu venter en uge mere med masser af træning. Det er om at give den gas. Landstræneren kom i onsdags og der vil blive udtaget en K4 forud for testregattaen på Bagsværd Sø blot en uge efter hjemkomst, fortæller Lars Damgaard.


25. april 2011

Kraftcenter Vejle på træningslejr i ungarnske Györ

Kraftcenter Vejle har i påsken været afsted på 14 dages træningslejr i Györ i Ungarn. Se klip og billeder fra træningslejren her:








24. april 2011

Kraftcenter Silkeborg på påsketræningslejr i Italien

Kraftcenter Silkeborg har igen i år  henlagt træningen i påsken til Italien. Kim René Thomsen har taget en række billeder fra træningen i San Giorgio Di Nogaro, hvor 29 roere var afsted i 15 dage.




Træner Finn Pape haft videokameraet fremme og har lavet denne fremragende video fra træningslejren:



Se også videoer fra træningslejrene samme sted i 2010 og 2009 herunder:










21. april 2011

René Olsens træningslejr i Florida har givet 842 km. i kajakken på 5 uger



Så er René Olsen startet på den sidste uge af hans forårstræningslejr i Florida.

Siden det danske sprinthold tog hjem i fredags, har jeg trænet nogle pas med svenske Anders Gustafsson og Team Canada, mens resten har været med min egen træningsgruppe, fortæller han i sin blog.

De mange km i høj fart jeg har fået herovre, gør at jeg kommer ind til sæsonen i klart bedre form end tidligere år. Nu gælder det om at holde pres på træningen de sidste dage, og så få lavet en god transition til træningen derhjemme, fortæller han.

René Olsens træningslejr i Florida har indtil nu givet 842 km. i kajakken på 5 uger.

Se fotos fra træningslejren herunder som René har delt via Twitter:



18. april 2011

René Poulsen fik stort udbytte af træningslejren i Florida

Elitecentrets månedlange træningslejr i Florida er nu overstået, og de fleste af deltagerne på træningslejren er nu hjemme i Danmark igen.

I indslaget her kan du følge træningen i Florida med bl. a. René Poulsen, Emil Stær og Kim Wraa til lands og til vands.


14. april 2011

Silkeborg Kajakklub gør klar til træningslejren i San Giorgio Di Nogaro ...

Niklas M. Hansen har lavet en lille videooptakt til den kommende træningslejr...



11. april 2011

Maribo Kajakklub har taget hul på sæsonen

Maribo Kajakklub tog forleden hul på 2011-sæsonen bl.a. med bådedåb til den helt store guldmedalje og årets første stævne på Maribo sø - Nordic Open marathon 2011.

Se bl.a. et interview med Finn Larsen og glimt fra stævnet her:



5. april 2011

Træningslejren i Florida kører planmæssigt for brødrene Nielsen

Resultaterne var ikke helt som ønsket for brødrene Casper og Lasse Nielsen fra Gladsaxe Kano- og Kajakklub i 2010. Det skal der ændres på, så nu trænes der intensivt i Melbourne, der ligger i Florida og ikke Australien.

- Vi har været på forårstræningslejr i Florida de seneste fem år med landsholdet. Grunden til, at vi netop opholder os her, er det gode og sikre vejr, siger Casper Nielsen.

- Vi valgte at tage herover to uger før resten af holdet. Både fordi vi havde muligheden (i forhold til job og studie), men også fordi Lasses albue ikke har været testet på vandet efter operationen i efteråret. Det er heldigvis gået utroligt godt, og han har kunnet træne 100% med uden smerter.

Det er et utroligt attraktivt sted for kajakroere. Landshold fra Norge, Sverige, Finland, Irland og Canada Opholder sig her hvert år.

- Alt går efter planen. Vi har trænet utroligt hårdt med en ugentlig træningsmængde på omkring 22 timer.

Efter fem uger med hård træning, har vi nu en lidt mere rolig uge, så vi er klar til give den en ekstra skalle de sidste to uger. Samtidig har vi fået en fysioterapeut fra Team Danmark herover for at behandle vores efterhånden ret trætte kroppe.

- Vi føler begge, at vi har et rigtig godt udgangspunkt før den kommende sæson. Vi har gennem vinteren haft fokus på at stige i kropsvægt,og vi har trænet hårdt i vægtlokalet, så vi til VM i august forhåbentlig har et par kg muskler mere end sidste år.

Udover det, så har vi eksperimenteret lidt med vores udstyr for at optimere vores konkurrencehastighed, siger Casper Nielsen.

Tekst: Niels Rasmussen, Gladsaxebladet.