17. juni 2013

Debat: Fremtidens nyhedsformidling i DKF

Redaktionen på "Kajaksporten i fokus" har af Dansk Kano og Kajak Forbunds ledelse for få dage siden fået stillet spørgsmålet: "Hvad synes I selv, I kan bidrage med ?".

Læs forløbet her:

13/6 2013:

Dansk optimisme før EM i kajak

Når EM i kajak løber af stabelen fra i morgen fredag og til og med søndag i portugisiske Montemor-o-Velho, bliver det med et dansk sprintlandshold, der bobler af optimisme.

- Vores roere har vist gode takter og stigende formkurve ved de tre World Cups op til EM, så vi forventer at komme hjem med medaljer, siger DKF´s sportschef Bo Vestergaard.

De danske medaljehåb er René Holten Poulsen fra Maribo og Henriette Engel Hansen fra 361 i Lyngby.

- René Holten Poulsen forventer selv at tage medalje i alle de tre løb, han stiller op i. Det er på favoritdistancen 1.000 m, 500 m og 5.000 m. På 1.000 m går han efter guldet, for han vil gerne være den første danske EM-vinder på den olympiske distance siden legendariske Erik Hansen fra Holstebro i 1965.

- Henriettes medaljechance ligger på 1.000 m, hvor hun vandt distancen ved den sidste World Cup op til EM. På hendes favoritdistance, den olympiske 500 m er konkurrencen benhård, så her er målet en A-finale og en plads i top 5, mens hun på 200 m også kan blande sig, hvis hun rammer dagen. Desværre har Henriette været plaget af lidt småforkølelse op til EM, men vi håber, hun bliver 100 procent klar, siger Bo Vestergaard.

Danmark har yderligere fem roere med til EM. I toerkjak er to hold med, Jimmy Bøjesen fra Struer og Emil Stær fra Silkeborg på 500 m og William Axelsen fra Lyngby og Nils Boe fra Maribo på 1.000 m. Endelig stiller Kasper Bleibach fra Maribo op på 200 m.

- På 500 m går Jimmy og Emil efter en A-finale, og med de tider, de har præsteret ved World Cup,er det ikke umuligt for de to at blande sig i medaljestriden. William og Nils har også vist stigende formkurve, så en plads blandt de 10 bedste er en realistisk målsætning. Endelig kan der vente en A-finale på Kasper Bleibach, men det bliver helt klart dagsformen, der gør udslaget på så kort en distance og i så stærkt et felt, som stiller op til EM.


På førstedagen fredag er der indledende heats og semifinaler på 500 m og 1.000 m distancerne.

--


Hilsen Lars Bo

Pressekontakt Landshold
lars.bo@kano-kajak.dk

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

13/6 2013:


Hej Lars Bo og Christian,

Tak for tilsendte.

Jeg har som bekendt i 3 år arbejdet med dækningen af alle landsholdets aktiviteter og skrevet mere end 500 artikler. Hvordan har I forestillet jer et samarbejde med "Kajaksporten i fokus"?


Mvh

Jan Christensen


------------------------------------------------------------------------------------------------------------


13/6 2013:


Hej Jan

Vi kender alle sammen "Kajaksporten i fokus"

Jeg tror spørgsmålet skal vendes om, hvordan forestiller du dig et samarbejde.


Hidtil har du jo på forskellig vis tilkendegivet at du er er aktivt og også om nødvendigt kritisk medie. En sådan position forudsætter vel en hvis afstand mellem objekt og medie.

Men som sagt spørgsmålet er hvordan forestiller du dig et samarbejde.


Med venlig hilsen


Christian Jacobsen

Direktør


------------------------------------------------------------------------------------------------------------

17/6 2013:



Hej Jan,


… jeg kan supplere med, at Lars Bo, inden for rammerne af budgettet, har hjulpet med pressedækningen ved EM og han tilknyttes også til VM.

Du er velkommen til at kommentere, men jeg vurderer, at Lars Bo har gjort det fantastisk godt. Han har efter min vurdering formået at få EM og de enestående resultater beskrevet i rigtigt mange medier.

På den baggrund håber jeg, at det kan diskuteres et fortsat samarbejde med Lars Bo ... gerne med karakter af mere generel mediearbejde for DKF. Hvordan et samarbejde kunne udvikle sig mellem Lars Bo og DKF kommer vi til at drøfte yderligere i DKF´s bestyrelse og det vil naturligvis ske inden for rammerne af budgettet.


Venlig hilsen

Dansk Kano og Kajakforbund


Peter Nyegaard Jensen

Næstformand


peter.nyegaard@kano-kajak.dk



13. juni 2013

Dansk EM-optimisme


Når EM i kajak løber af stabelen fra i morgen fredag og til og med søndag i portugisiske Montemor-o-Velho, bliver det med et dansk sprintlandshold, der bobler af optimisme.

- Vores roere har vist gode takter og stigende formkurve ved de tre World Cups op til EM, så vi forventer at komme hjem med medaljer, siger DKF´s sportschef Bo Vestergaard.

De danske medaljehåb er René Holten Poulsen fra Maribo og Henriette Engel Hansen fra 361 i Lyngby.

- René Holten Poulsen forventer selv at tage medalje i alle de tre løb, han stiller op i. Det er på favoritdistancen 1.000 m, 500 m og 5.000 m. På 1.000 m går han efter guldet, for han vil gerne være den første danske EM-vinder på den olympiske distance siden legendariske Erik Hansen fra Holstebro i 1965.

- Henriettes medaljechance ligger på 1.000 m, hvor hun vandt distancen ved den sidste World Cup op til EM. På hendes favoritdistance, den olympiske 500 m er konkurrencen benhård, så her er målet en A-finale og en plads i top 5, mens hun på 200 m også kan blande sig, hvis hun rammer dagen. Desværre har
Henriette været plaget af lidt småforkølelse op til EM, men vi håber, hun bliver 100 procent klar, siger Bo
Vestergaard.

Danmark har yderligere fem roere med til EM. I toerkjak er to hold med, Jimmy Bøjesen fra Struer og Emil Stær fra Silkeborg på 500 m og William Axelsen fra Lyngby og Nils Boe fra Maribo på 1.000 m. Endelig stiller Kasper Bleibach fra Maribo op på 200 m.

- På 500 m går Jimmy og Emil efter en A-finale, og med de tider, de har præsteret ved World Cup,er det ikke umuligt for de to at blande sig i medaljestriden. William og Nils har også vist stigende formkurve, så en plads blandt de 10 bedste er en realistisk målsætning.

Endelig kan der vente en A-finale på Kasper Bleibach, men det bliver helt klart dagsformen, der gør udslaget på så kort en distance og i så stærkt et felt, som stiller op til EM.
På førstedagen fredag er der indledende heats og semifinaler på 500 m og 1.000 m distancerne.

4. juni 2013

Udtagelse af U16 landshold til Nordiske Mesterskaber 2013


Efter iagttagelse ved Bagsværd regattaen 2013 og Copenhagen Spring Regatta 2013 er følgende aktive udtaget til Dansk Kano og Kajak Forbunds U16 Landshold der deltager ved Nordiske Mesterskaber for U16, som afholdes på Bagsværd sø den 10. og 11. august 2013.

Følgende er udtaget:

Piger:

1. Cathrine Rask Silkeborg Kajakklub

2. Julie Frølund Vallensbæk Kano og Kajak Club

3. Anne-Sofie Winther Silkeborg Kajakklub

4. Pernille Knudsen Gladsaxe Kano og Kajakklub

5. Linea Ebbesen Kano og Kajakklubben 361

6. Stine Høy Møller Vejle Kajakklub

7. Caroline Mogensen Kano og Kajakklubben 361

8. Line Langelund Silkeborg Kajakklub

9. Josefine Balslev-Eriksen Holte Roklub

10. Mette Gravesen Silkeborg Kajakklub

11. Bolette Nyvang Holte Roklub

Drenge:

1. Stas Magdych Maribo Kajakklub

2. Søren Maretti Silkeborg Kajakklub

3. Emil Skovgaard Silkeborg Kajakklub

4. Mikkel Ibsen Maribo Kajakklub

5. Nicolaj Winther Silkeborg Kajakklub

6. Jonathan Dagnæs Silkeborg Kajakklub

7. Victor S. Jørgensen Lyngby Kanoklub

8. Emil V Rasmussen Kano og Kajakklubben 361

9. Frederik Faurschou Silkeborg Kajakklub

10. Emil Kræmer Frederikshavn Kajakklub

11. Jonas Hall-Andersen Sundby Kajakklub

I udtagelsen til U16 NM Landsholdet 2013 blev der hovedsageligt lagt vægt på resultater opnået i K1 ved Bagsværd regattaen 2013. Men det viste sig at konkurrencen mellem nogle af kandidaterne var så tæt at placeringerne i K1 løbene ikke alene kunne afgøre hvem der skulle udtages. Derfor måtte resultaterne fra K2 løbene og resultaterne fra Copenhagen Spring regatta 2013 også tages med i vurderingen af udtagelserne.

Der er udtaget i alt 11 stk. Herre U16 og 11 stk. Dame U16. Med så stort et U16 Landshold vil der på grund af det antal discipliner der er til U16 NM, og det antal både Danmark må deltage med, i lighed med 2012 blive aktive der kun vil blive udtaget til 2 discipliner.

Stine Høy Møller og Mette Gravesen blev udtaget uden tidligere at have været udtaget til U16 Bruttolandsholdet.

U16 NM Landsholdet 2013 samles til NM-træningslejr i Kano og Kajakklubben 361, Nybrovej 361 i Bagsværd fra mandag den 29. juli til søndag den 4. august.

3. juni 2013

Stær, Bøjesen og Bleibach i front ved Bagsværd Regattaen

Ved årets Bagsværd Regatta var det Emil Stær fra Silkeborg, Jimmy Bøjesen fra Struer og Kasper Bleibach, der dominerede hos herrerne. Regattaen lå samtidig med World Cup-stævnet i Poznan, hvor René Poulsen bl.a. var med.

Stær tog sig af guldet i både K1 1000 meter og K1 500 meter, mens Kasper Bleibach ikke overraskende var hurtigst på 200 meter distancen.

På 1000 meteren var der sølv til William Nordahl fra Lyngby og bronzen blev roet hjem af Mads Kern fra Skovshoved. På den halve distance gik sølvet til Lasse Bro Madsen fra Vallensbæk og bronzemedaljen gik til Maribos Orion Pilo.

På 200 meteren var der sølv til Gladsaxes Casper Nielsen mens bronzen havnede hos Vallensbæks Lasse Bro Madsen.

I K2 200 meter og K2 500 meter vandt Emil Stær fra Silkeborg og Struers Jimmy Bøjesen guld. Lasse og Casper Nielsen havde meldt afbud på 200 meteren, og sølvet gik til Kasper Bleibach og Orion Pilo fra Maribo. Bronzen blev roet hjem af brødrene Lasse og Jonas Bro Madsen.

I K2 500 meter gik sølvet til Troels Lund fra Neptun og Jeppe Jensby, Silkeborg, mens bronzen blev overrakt til Emil Noe Nielsen, Silkeborg og Jesper Beer fra Limfjorden.

Silkeborg tog sig desuden af guldet i 4 x 200 meter stafet.


Kasper Bleibach. Foto: Thomas Storch


Emil Stær. Foto: Thomas Storch.







31. maj 2013

Spændende U16-konkurrencer i vente ved Bagsværd regattaen 2013

Foto: Jens Thybo

Bagsværd regattaen danner igen i år rammer omkring udtagelse af U16 NM Landsholdet, og U16
Landstræner Finn Pape forventer tæt kamp om pladserne på NM Landsholdet.

I Dame U16 K1 500m. stiller ikke mindre end 30 piger til start, hvilket er det største antal nogensinde. Det hidtil største antal deltagere i Dame U16 K1 500m. var i 2011, hvor 23 piger deltog. Flere deltagere betyder normalt at der bliver tættere kamp om pladserne fortæller U16 Landstræner Finn Pape, og dette betyder at det kræver noget ekstra at blive udtaget.

Ved Copenhagen Spring regatta for ca. 6 uger siden viste tiderne at Dame U16 klassen er meget
stærkt besat i år, og der var tæt kamp om pladserne på det U16 Bruttolandshold der var samlet til træningsweekend den 10.-12. maj. Et par U16 piger lige udenfor U16 Bruttolandsholdet har siden
vist flot roning ved bl.a. Früjahrsregattaen i Lübeck og ved Maribo Regattaen, så måske vil der ske
lidt ændringer på U16 Landsholdet i forhold til samlingen den 10.-12. maj.

Dette er der ikke noget overraskende i fortsætter Finn Pape. Også i 2012 var der U16 talenter der først kvalificerede sig til U16 NM Landsholdet ved Bagsværd regattaen.

I Herre U16 K1 500m. deltager der 40 drenge. Det er lidt færre end de sidste 2 år. I 2011 og 2012 har der deltaget henholdsvis 46 og 45 i Herre U16 K1 500m. Ved Copenhagen Spring regatta viste tiderne at også Herre U16 klassen er meget stærkt besat i år, og at der også i Herre U16 var tæt kamp om pladserne på det U16 Bruttolandshold der var samlet til træningsweekend den 10.-12. maj.

Både vindertiden i Herre U16 K1 500m. og gennemsnittet at top 6 var markant hurtigere end de tider der blev roet i 2012. Også hos Herre U16 vil det være muligt for ikke tidligere U16 Landsholdsroere, at kvalificere sig til U16 NM Landsholdet.

Men det vil nok være vanskeligere hos drengene end hos pigerne pga. den store bredde i toppen hos drengene. Så U16 Landstræner Finn Pape forventer at de 10-11 stk. Herre U16, der skal udtages til U16 NM Landsholdet  2013 skal findes indenfor de 12 stk. U16 drenge, der var udtaget til træningsweekend for U16 Bruttolandsholdet den 10.-12. maj.

20. maj 2013

Henriette Engel Hansen skuffet over World Cup resultat i Tjekkiet

Målfoto: K1 500 meter, World Cup - Racice

Henriette Engel Hansen var ikke helt tilfreds med weekendens World Cup resultat i Racice i Tjekkiet.

- Det blev ikke lige det resultat, jeg havde håbet, men sådan er det. Jeg sluttede som seks. Jeg lå til medalje men mistede balancen med knap 200 meter igen, hvorefter det blev ren overlevelse.

- Jeg er meget skuffet, men kan desværre ikke ændre på resultatet samt vejr og vind på banerne Jeg må bare lære at ro i kraftig medvind og tilhørende refleksbølger, siger hun.
 
- Nu gælder det den næste World Cup i Poznan om to uger. Det bliver godt at komme hjem og have halvanden uge med ro på og bare træne, hvorefter den skal have maksimalt gas i Poznan.
 
I Poznan ror Henriette Engel Hansen også 1.000 meter.
 
- Det bliver lidt sjovt at prøve igen efter fire års pause på den distance, siger hun.
 
 
 

17. maj 2013

René Holten Poulsen jagter flere topplaceringer i Tjekkiet



I sidste weekend indledte René Holten Poulsen sin internationale sæson med tre topplaceringer i Szeged, Ungarn. Endda mens han stadig kun træner grundformen for at ramme en formtop til VM i august.

Alligevel blev det til en bronzemedalje i kongedisciplinen 1.000 meter, en sølvmedalje i den mere udholdende 5.000 meter og en 4. plads i den fartglade 500 meter, der havde en meget tæt afslutning mellem 4 både på målstregen. Alt sammen gode resultater for den 24-årige kajakroer, der langsomt arbejder grundformen frem mod et peak i slutningen af august.

I denne weekend ror René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub, igen World cup - denne gang i Racice i Tjekkiet.

"Jeg ror de samme tre distancer til alle tre World cups i år for at få noget god konkurrencespecifik træning. Vi havde en 12 timers busrejse fra Szeged i Ungarn til Racice her i Tjekkiet, så jeg skulle lige komme ovenpå efter turen, da jeg var lidt stiv i kroppen. Disse dage bruger jeg hele dagen på rostadion, fordi transporttiden hernede er ret lang.

Målsætningen er stadig en top-5 placering i mine løb, da jeg stadig kun er i grundform. Jeg skal helst forbedre mine starter, som ikke var gode i sidste weekend, mens mit banetempo var noget bedre end de andres," siger René Holten Poulsen.

Sidste uges 1.000 meter-vinder, Max Hoff fra Tyskland, samt sølvvinder Aleh Yurenia fra Hviderusland stiller også op i Tjekkiet sammen med en anden genganger, Ken Wallace. Desuden er de stærke roere Gustafsson, Benassi og Pannecouke også med i Racice, hvilket gør feltet her lidt stærkere end i sidste weekend.

Det var på banen i Racice, at René Holten Poulsen i 2011 for første gang slog verdenseliten i enerkajakken over 1.000 meter, da han vandt guld i world cuppen på denne bane i Tjekkiet. I dette løb blev den senere OL-guldvinder i London, Eirik Veraas Larsen nummer 6, og verdensmester i 2011 og OL-sølvvinder i London, Adam van Koeverden, blev nummer 4.)

"2011 var en sæson, hvor jeg var i god form i starten af sæsonen, og så gik det lidt ned ad bakke senere på året. Generelt har jeg roet godt i Racice, og måske er det et tilfælde eller også passer forholdene mig godt. Min sejr i 2011 var et godt løb, hvor jeg kom godt ud af hullet, og det meste af løbet spillede som det skulle," siger René Holten Poulsen.

Flere danske løb


Henriette Engel Hansen, 361 kano og kajakklub, er igen med på både K1 200m og den primære og olympiske diciplin K1 500m.

Det bliver også spændende at følge den nye konstellation K2 500m med Emil Stær, Silkeborg Kajakklub og Jimmy Bøjesenfra Struer Kajakklub.

"De har været godt roende de sidste par dage og virker opsatte på et lave et godt resultat", siger sportschef Bo Vestergaard.

"Ved denne World Cup skal Emilie Rosenkilde, Skovshoved Roklub stille op i Kvindernes K1 1000m. Hun er en del af vores udviklingsbåd kvindernes K4 500m gruppe og sad ved den sidste World cup i K4, siger sportschefen.

Ligeledes i herrenes udviklingsgruppe skal Nils Boe, Maribo Kajakklub, og William Axelsen fra Gladsaxe, stille op i K2 1000m.

Finalerne vises på Eurosport:

Lørdag: kl. 10.30-12.00 og søndag: kl. 10-11.

8. maj 2013

Flotte danske resultater ved Rocksjöregattan 2013


De danske kajakroere gjorde sig fint bemærket ved weekendens svenske Rocksjöregatta i Jönköping under lidt kolde og blæsende forhold.

Hos seniorer vandt blev Lasse Bro Madsen fra Vallensbæk nr. 2 i K1 500 efter svenske Anders Gustafsson, og på den korte 200 meter blev det til en 4. plads i endnu et skrapt selskab, hvor svenske Petter Ôström vandt løbet.

Også i U18-klassen markerede Vallensbæk sig fint, da Jacob Arbøl tog bronze i K1 200 meter og Tommas Nielsen tog bronze i K1 1000 meter.

Hos kvinderne vandt Louisa Roking sølv i K1 200 m og vandt K1 1000 meter og K1 5000 meter.


Se hele resultatlisten her:
http://www3.idrottonline.se/ImageVaultFiles/id_527727/cf_69694/ResultatL-.PDF




3. maj 2013

Dansk Kano og Kajak Forbund har forlænget sit samarbejde med CRAFT







I rigtig mange år har dansk kano- og kajaksport nydt godt af CRAFTs ekspertise indenfor beklædning. Dette fortsætter frem mod OL i Rio.

Dansk Kano og Kajak Forbund og CRAFT har netop indgået en ny aftale, som gør CRAFT til hovedleverandør til landsholdet.

“Vort landshold har igennem flere år roet i CRAFT beklædning og været rigtig glade for det. CRAFT lytter til vores ønsker og forbedrer løbende beklædningen, så vore atleter hele tiden har den bedste robeklædning, til at kunne præstere topresultater,” udtaler Dansk Kano og Kajak Forbunds formand, Ole Tikjøb.

Samtidigt udtaler Heine Westbæk, sales Manager, CRAFT Retail:

”CRAFT kan med stolthed sige at vi, via vores sponsorat med Dansk Kano og Kajak Forbund har mulighed for at iklæde roerne i noget af det mest tekniske og mest funktionelle beklædning der findes i sortimentet hos CRAFT.

CRAFT har et professionelt fokus på maksimering af ydeevnen gennem den rigtige beklædning og det er præcis det som vi målrettet har ønsket at kunne tilbyde via vores Dansk Kano og Kajak Forbund sponsorat.

Dansk Kano og Kajak Forbund og CRAFT vil som en del af samarbejdet frem imod Rio udvikle beklædning specielt til OL som tilgodeser de særlige forhold der.

Senere vil det udviklingsarbejde så kunne komme almindelige idrætsudøvere til gode, skriver forbundet i en pressemeddelelse.

1. maj 2013

Foreløbige udtalelser til VM maraton i Danmark 20. - 22. september


Foto: Rene H. Poulsen er udtaget til VM maraton
  


De foreløbige udtalelser til VM maraton i Danmark 20. - 22. september 2013 er følgende:

Herre Senior K1
René H. Poulsen, Maribo Kajakklub

Herre Senior K2
René H. Poulsen/Martin Larsen, Maribo Kajakklub / Sorø Kajakklub

Dame Senior K2
Henriette E. Hansen / Jeanette Løvborg, Silkeborg Kajakklub / Kanoklubben 361

Herre U18 K1
Casper Pretzmann, Silkeborg Kajakklub

Herre U18 K2
Casper Pretzmann/Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub

 

Yderligere roere kan blive udtaget efter DM maraton.

Landsholdsudtagelser til maraton EM i Portugal

Foto: Casper Preztmann tv. og René Poulsen og Martin Larsen i de to forreste både er udtaget til EM maraton.



Følgende landshold er udtaget til Europamesterskaberne i maraton i Portugal 7. til 9. juni 2013:

Herre Senior K1
René Olsen, Maribo Kajakklub
Niels Boe, Maribo Kajakklub

Dame senior K1
Jeanette Løvborg, Silkeborg Kajakklub

Herrer U 23 K1
Martin Larsen, Sorø

Herre Senior C1
Asbjørn Binau, Kanoklubben 361

Dame U23 K1
Annemia Pretzmann, Silkeborg Kajakklub

Herrer U18 K1
Casper Pretzmann, Silkeborg Kajakklub
Mads Brandt Petersen, Silkeborg Kajakklub

Dame U18 K1
Emilie Petersen, Maribo Kajakklub
Kathrine G. Christensen, Silkeborg Kajakklub

Herre Senior K2
Rene H. Olsen / Nikolaj Blach Maribo Kajakklub / Skanderborg
Jesper Beer/Elias Kramer Limfjorden

Dame Senior K2
Jeanette Løvborg /Annemia Pretzmann, Silkeborg Kajakklub
Emilie Rosenkilde / Ida Villumsen, Skovshoved / Kanoklubben 361

Herre U18 K2
Casper Prezmann/Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub
Mads Brandt Petesen/Jens Visbech, Silkeborg Kajakklub / Maribo Kajakklub

Dame U18 K2
Emilie Petersen / Katrine G. Christensen, Maribo Kajakklub / Silkeborg Kajakklub

28. april 2013

Nordic Open: Nye makkerpar tog sejrene i toerkajak

Foto: René Holten Poulsen og Martin Larsen. / FB


Det var to nyere konstellationer, der søndag løb med sejrene i toerkajak ved Nordic Open på Maribo sø. Hos herrerne var det to sprintroere, der sikrede sig sejren, da René Holten Poulsen og makkeren Martin Larsen roede førstepladsen hjem.

Hos kvinderne var det første start sammen for Henriette Engel Hansen  og Jeanette Løvborg. Men to tidligere VM-medaljetagere i samme båd, gav en overbevisende sejr på 8 minutter ned til unge Ida Willumsen og Emilie Rosenkilde.

Alle søndagens medaljetagere ser nu ud til at stå stærkt i forhold til VM maraton senere på året på Bagsværd sø, hvor et attraktivt hjemmebaneløb og hjemmepublikum venter.

Resultater:

Herrer K2

1. Rene Holten Poulsen, Maribo / Martin Larsen, Sorø 1:11:16
2. Casper Pretzmann, Silkeborg/Morten Graversen, Silkeborg 1:11:58
3. René Olsen, Maribo/ Nicolai Blach, Skanderborg 1:12:09

Kvinder K2

1. Henriette Engel Hansen, 361/Jeanette Løvborg, Silkeborg 1:16:07
2. Ida Willumsen, 361/Emilie Rosenkilde, Skovshoved 1:24:46
3. Sofie Jørgensen, Maribo/Amalie Thomsen, Limfjorden 1:26:07




27. april 2013

Maraton: René H. Poulsen og Jeanette Løvborg vandt Nordic Open i K1

Foto: Maribo Kajakklub / FB


På førstedagen af Nordic Open i Maribo i enerkajak gik sejren til René Poulsen hos herrerne og Jeanette Løvborg hos kvinderne. Distancen var 25 km. og samlet start fra Klostersøen ved Domkirken samt 3 overbæringer ved klubben.

Resultater, herrer:

1 René H. Poulsen, Maribo
2 Casper Pretzmann (u18), Silkeborg
3 Martin Larsen, Sorø
4 René Olsen, Maribo
5 Mads Brandt (u18), Silkeborg
6 Niels Boe, Maribo
7 Jens Visbech (u18), Maribo
8 Nicolaj Blach, Skanderborg
9 Niels Jans, Høruphav

René Poulsen roede 1 time 45 min og 26 sek, som er løbets rekord.

Resultater, kvinder:

1 Jeanette Løvborg, Silkeborg
2 Annemia Pretzman, Silkeborg
3 Emilie Petersen (u18), Maribo
4 Katrine Græsbøll (u18), Maribo
5 Louisa Roking (u18), Vallensbæk
Birgit Pontoppidan, Glx og Amalie Thomsen, Limfjorden, D.N.F.

Udtagelserne til de kommende internationale landsholdsopgaver på maraton offentliggøres i løbet af næste uge, oplyser DKF´s maratonkoordinator Adam Spliid.

26. april 2013

Udtagelse til World Cup 2 i Racice

Dansk Kano og Kajak Forbund har udtaget dette hold til World Cup 2 i Racice i Tjekkiet d. 17. - 19. maj 2013:


Læs mere her

Udtagelse til World Cup 1 i Szeged

Dansk Kano og Kajak Forbund har udtaget nedenstående roere til World Cup 1 i Szeged i Ungarn d. 10. - 12. maj 2013. Der er efter testen ved Copenhagen Spring Regatta blevet plads til både prøvede og mere uprøvede kræfter i truppen til World Cup 1.

Lisa Rørhauge og Henriette Engel Hansen skulle i praksis ikke ro K2, erfarer Kajaksporten i fokus. Endvidere har Jimmy Bøjelsen selv meldt fra til det første World Cup stævne, men er udtaget til World Cup 2.

.
Læs mere her

23. april 2013

Maraton: Henriette Engel Hansen og Jeanette Løvborg nye makkere i toerkajak

Henriette Engel Hansen fotograferet af Jens Thybo.
Om kort tid afvikles Nordic Open i Maribo som et første skridt for roerne på vej mod deltagelse ved VM maraton på Bagsværd Sø.

I den foreløbige startliste til Nordic Open 2013 kan man se, at Danmark formentlig stiller med en ny Dame K2-konstellation til VM på hjemmebanen.

Henriette Engel Hansen og Jeanette Løvborg, der begge tidligere har vundet VM-medaljer i marathon K2 med andre makkere, har ihvertfald indledt et nyt samarbejde i K2 ved Nordic Open.

Mandskabet bliver i Maribo udfordret af bl.a. yngre kræfter som Ida Willumsen fra 361 og Emilie Rosenkilde fra Skovshoved samt Maribos Sofie Jørgensen og Amalie Thomsen fra Limfjorden.

På forhånd synes Henriette Engel Hansen og Jeanette Løvborg at være storfavoritter i kvindernes toerkajak.

U16 Bruttolandsholdet udtaget efter CSR

Følgende 23 roere er nu udtaget til træningssamling for DKFs U16 Bruttolandshold i Kano og
Kajakklubben 361, fra fredag den 10. maj til søndag den 12. maj 2013.

Med i truppen er nye roere fra Sundby, Holte, Frederikshavn og Lyngby. Traditionen tro fylder roere fra Maribo, 361, Gladsaxe, Vallensbæk og Silkeborg ganske godt op i truppen.

Piger:

1. Julie Frølund  Vallensbæk Kano og Kajak Club
2. Anne-Sofie Winther Silkeborg Kajakklub
3. Cathrine Rask  Silkeborg Kajakklub
4. Pernille Knudsen  Gladsaxe Kano og Kajakklub
5. Linea Ebbesen  Kano og Kajakklubben 361
6. Josefine Balslev-Eriksen Holte Roklub
7. Caroline Mogensen Kano og Kajakklubben 361
8. Bolette Nyvang  Holte Roklub
9. Line Langelund  Silkeborg Kajakklub
10. Frederikke Maretti Silkeborg Kajakklub
11. Caya Borgen  Maribo Kajakklub

Drenge:

1. Stas Magdych  Maribo Kajakklub
2. Søren Maretti  Silkeborg Kajakklub
3. Nicolaj Winther  Silkeborg Kajakklub
4. Emil Skovgaard  Silkeborg Kajakklub
5. Mikkel Ibsen  Maribo Kajakklub
6. Jonathan Dagnæs Silkeborg Kajakklub
7. Emil V Rasmussen  Kano og Kajakklubben 361
8. Frederik Faurschou Silkeborg Kajakklub
9. Victor S. Jørgensen Lyngby Kanoklub
10. Jonas Hall-Andersen Sundby Kajakklub
11. Emil Kræmer  Frederikshavn Kajakklub
12. Matias Bundgaard Nielsen Kajakklubben Esrum Sø

U16 Bruttolandsholdet 2013 er udtaget på baggrund af præstationer ved Copenhagen
Spring Regatta 2013. Der er lagt størst vægt på resultater fra 200m. og 500m. som er distancer
ved U16 NM, og der er langt større vægt på K1 resultater end på K2 resultater.

Rasmus Brandt Sørensen, Stine Høy Møller og Mette Graversen viste også flotte præstationer,
og var tæt på kvalifikation til U16 Bruttolandsholdet. Men alle 3 manglede lige 1-2 placeringer
i deres bedste løb for at opnå kvalifikation til U16 Bruttolandsholdet.



22. april 2013

Kendte ansigter på skammelen ved årets første kajaktest

Foto: Kim Renè Thomsen / FB

Copenhagen Spring Regatta på Bagsværd sø udgjorde i weekenden rammen for årets første test af de danske kajakroere efter en lang vintertræning herhjemme og i udlandet.

I seniorklassen var der hos herrerne kendte ansigter på skammelen, da Rene Holten Poulsen vandt K1 1000 meter foran Emil Stær med lidt over 3 sekunder. Trediebedste dansker blev Nils Boe fra Maribo, der roede sig ind på en 5. plads. I år satser René Poulsen på at ro sin K1 1000m og målet er en medalje til VM i Duisburg.

René Holten Poulsen også vandt K1 500 meter foran Barry Watkins, mens William Nordahl blev nr. 3. Jimmy Bøjesen tog sig af 4. pladsen. 

På den korte 200 meter distance blev det hele afgjort på 36,86 sekunder, da Petter Öström fra Sverige vandt med 1/100 foran Casper Nielsen fra Gladsaxe. Næstbedste dansker blev Lasse Nielsen, der kom ind på en 4. plads 37.61 mens Kasper Bleibach blev nr. 5 og Lasse Bro Madsen nummer 6.  Jimmy Bøjesen tog sig af 7. pladsen.

I herrernes toerkajak var det en ny spændende konstellation med René Poulsen og Nils Boe begge Maribo, der med knap 5 sekunder vandt 1000 meter distancen foran Martin Larsen og Jesper Beer.

I herrernes K2 500 meter  vandt norske Eivind Vold og Lars Magne Ullvang foran danske Jeppe Jensby og Troels Lund med 1/100 sekunds forspring. Martin Larsen og Jesper Beer blev nr. 3.

I K2 200 meter kom Lasse og Casper Nielsen først i mål foran Sverige. 

Brødrene Nielsen har valgt at fortsætte karrieren lidt endnu. Lasse Nielsen havde et uheld i efteråret og fik revet skulderen af led og har været igennem et langt genoptræningsforløb. Men heldigvis er skaden god igen, kunne man konstatere efter weekendens test på Bagsværd sø.

I kvindernes K1 200 meter var det igen kendte ansigter, der var med fremme, og som ventet blev det en kamp mellem Henriette Engel Hansen og Anne Nielsen. 361-roeren Henriette Engel Hansen kom først i i mål i tiden 43,88, mens Anne Nielsens roede ind over stregen i 44.40 sekunder. Trediebedste dansker blev Lisa Rørhauge på 5. pladsen.

På 500 meter distancen var det igen Henriette Engel Hansen, der løb med sejren i K1, mens Anne Nielsen og Amalie Thomsen tog sig af henholdsvis 2. og 3. pladsen.

I kvindernes toerkajak vandt Anne Nielsen og Ida Villumsen K2 200 meter i tiden 41.16 sekunder foran Henriette Engel Hansen og Lisa Rørhauge, der brugte 1/10 sekund mere.

Udvalgte resultater fra CSR 2013:









9. april 2013

Kraftcenter Lolland trodsede vejret i Tjekkiet og trænede igennem





I løbet af påskeferien var Maribo Kajakklub på en træningslejr i tjekkiske Tyn nad Vltavou cirka 125 km. syd for Prag.

På Maribo-træningslejren var der også deltagere Køge, Sorø, Vallensbæk, Hvidovre, ARK, Malmø og Tønsberg. Der var mulighed for en tre ugers eller to ugers træningslejr. I alt var der op til 45 deltagere, hvoraf 7 var afsted i 3 uger.

Træningslejren omfattede en 3.3 km. (+2 x 6.6 km) løbetur alle ugens hverdage (15/10 i alt), 37/26 ropas og 9/6 vægttræningspas.

I alt blev der roet op til lidt over 600/420 kilometer på den tjekkiske flod.

Vejrforholdene var i år overraskende meget koldere end sædvanligt på det tidspunkt i Tjekkiet.

Under det meste af træningslejeren blev der trænet i minusgrader, og flere gange med et islag overalt inkl. båd, pagaj, ro-handsker, tøj og udstyr.

Der er heldigvis en del strøm i vandet, så der var altid godt vand at ro på, fortæller Stas Magdych og Finn Larsen supplerer, at nu er roerne helt klar til sæsonstarten.

Den 20. og 21. april går det løs med sæsonens første løb Copenhagen Spring Regatta på Bagsværd sø.




5. april 2013

Troels Lund: Hemmeligheden er hårdt arbejde

Troels Lund blev årets fund 2012 på Amager
og er nu ved at være klar til sæsonstarten efter 3 uger i Portugal. Foto: FB
For nylig blev Troels Lund kåret som årets idrætsfund på Amager, og snart er det 19-årige kajaktalent klar til sæsonstarten efter 3 ugers træningslejr i Milfontes i Portugal.

Troels fik sit internationale gennembrud, da han på 500-meter distancen roede sig til en U18 EM-bronzemedalje i toerkajak med makkeren Kasper Stig Henriksen.

Hos seniorerne blev de nummer fire på 500-meteren i konkurrence med tre danske deltagere fra OL i London.

I år vil han satse mere bredt og forhåbentlig udvikle sin 1000 meter.

- For den kommende sæson bliver fokus at få lov til at blive prøvet af ved EM igen. Men denne gang som seniorroer og eventuelt at blive udtaget til World Cups, fortæller han.

Udover det tager jeg det, som det kommer. Jeg er første års senior, og jeg bliver nød til at have en forventning om et stort niveauskift, siger han.

Forberedelserne er dog som altid grundige.

Træningslejren i Milfontes er en samlet tur mellem KCK og KCG, hvor KCK har både Mette Barfod og Lasse Foged som trænere, og KCG har Kim Wraae med, fortæller han. Træningen i Portugal afsluttes på søndag.

Hans "hemmelige" plan er baseret på hårdt arbejde.

Hvis man ikke kan lide at stå tidligt op og træne hver morgen, så kan man godt glemme det, forklarede han, da han blev kåret som årets idrætsfund på Amager for nylig.

Vintersæsonen 2013 startede fornemt med en DM-sølvmedalje på 200 meter i ergometer, og nu  går det snart løs herhjemme igen på vandet.

20. marts 2013

Masser af kilometertræning for U23-pigerne i Florida


De danske U23-piger var ballerinaer ved
Yak 4 a Stack  eventen 2013. Foto: FB
Landsholdets træningslejr i Florida har givet 150-170 km. i armene om ugen for de danske U23-piger, og der er kørt meget kilometertræning i den første periode.

I den første uge roede pigerne kun K1, men roerne har lånt canadiernes K4 et par gange, så U23 K4´eren har også været på vandet. Det er planen, at båden skal træne sammen fast nogle gange om ugen.

Henriette Engel Hansen træner sammen med Jenny (Irland), Teneale (New Zealand), Teresa (Portugal) og Emilie (Canada), men bor sammen med de andre danske piger. Henriette har indtil videre haft et enkelt pas med U23-roerne i K1.

René Olsen har været i træningslejren i 2 uger, og Martin Hald, Bo Vestergaard samt Katrine Græsbøl er netop ankommet til lejren.

U23-pigerne fik ved siden af den hårde træning tid til 16. marts at deltage i den traditionelle kajak- og udklædningsevent Yak 4 A Stack, hvor de var flot udklædt.

Der bliver gået til den ved træningen i Florida. Foto: DKF / FB





19. marts 2013

Ny bestyrelse i Dansk Kano og Kajak Forbund

Peter Nyegaard Jensen er ny
næstformand i DKF.

I weekenden har 36 af landets 155 kajakklubber været samlet på Hotel Scandic i Silkeborg til Dansk Kano og Kajak Forbunds årsmøde.

DKF´s formand Ole Tikjøb kunne lørdag byde velkommen til en dag der primært var i netværkets, uddannelsens og inspirationens tegn.

På den lørdagens temadag gennemførtes en række workshops med emner som bl.a.: ”Vejen til guldet”, “Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten”, ”De knap så førlige”, ”Sikker sejlads - Sikkerhed og ansvar på vandet” m.v.

Søndag blev årsmødet med valg til DKF´s bestyrelse gennemført.

Efter kampvalg overlader Vibeke Preisler posten som næstformand til Silkeborg Kajakklubs Peter Nyegaard Jensen (51).

Peter Nyegaard Jensen var i midten af firserne ofte på det danske kajaklandshold – primært på maratondistancen.

Han har i Silkeborg stået i spidsen for en kajakklub der har præsenteret usædvanligt flotte sportslige resultater. I 2012 blev ikke mindre end 26 af klubbens medlemmer danske, nordiske og europamestre. Ved Årsmødet fik Silkeborg Kajakklub da også overrakt pokaler for klubben med størst medaljehøst ved DM i sprint, flest medaljer ved DM i maraton, klubben med flest deltagende unge ved DM samt pokalen for årets bedste stævne, Silkeborg Regatta.

Til posten som 2. Næstformand var der nyvalg til Pia Gulstad. Pia Gulstad er formand i Kajakklubben Esrum Sø. Pia Gulsted har roet på motionsplan - først i Gilleleje og siden i Esrum.

Der var genvalg til bestyrelsesmedlem ansvarlig for motion og konkurrence, Lau Larsen.

Til posten som bestyrelsesmedlem med ansvar for Klub, Facilitet & Miljø var der nyvalg til Kandidat til Bestyrelsesmedlem ansvarlig for Klub, Facilitet & Miljø Peter Engel (49).

Peter Engel´s vej til bestyrelsesposten gik via forbundets instruktøruddannelse, formandsposten i Kano- og kajakklubben Nord og miljøarbejde ved World Cup på Bagsværd Sø sidste sommer.

DKF´s nye bestyrelse for de godt 20.000 danske kano og kajakroerer består efter valget af:
• Formand, Ole Tikjøb
• Næstformand, Peter Nyegaard Jensen
• 2. næstformand, Pia Gulstad
• Landshold & elite, Jan Darfelt
• Udvikling og aktivitet, Peter Unold
• Motion og konkurrence, Lau Larsen.
• Klub, Facilitet & Miljø, Peter Engel


18. marts 2013

ICF World Cup stævnet i kajak på Bagsværd sø 2015



Her kan du læse 32 sider om World Cup stævnet på Bagsværd sø d. 22. maj 2015 til 24. maj 2015.

Læs hele præsentationen her


10. marts 2013

Blot 36 klubber ud af 155 med til DKF´s årsmøde

Foto: Martin Hald
Når Dansk Kano og Kajak Forbund d. 17. marts 2013 afvikler årsmøde i Silkeborg, har kun 36 klubber tilmeldt sig.

Forbundet har i alt 155 klubber, men ikke engang en 1/4 af klubberne er med til årsmødet, hvor  forbundsbestyrelsen vælges, der aflægges regnskab, besluttes klubkontingent, og gives en orientering om budgettet og om forbundets planer for det kommende år.

Dagen før afvikles en temadag, men det har tilsyneladende ikke lokket mange klubber til årsmødet.

Ved årsmødet i Silkeborg, er der i år ikke indkommet nogle forslag, men der skal vælges bestyrelsesmedlemmer til en lang række poster, bl.a. til næstformandsposten.

Tre personer har således meldt sig som interesserede i de to næstformandsposter.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Vibeke Preisler som 1. næstformand
Bestyrelsen foreslår Pia Gulstad til nyvalg (vælges for 1 år.)
Endelig har Silkeborgs formand Peter Nyegaard Jensen meldt sig som næstformandskandidat

Mere end halvdelen af de 36 tilmeldte klubber kommer iøvrigt fra jylland, så den transportmæssige del eller klubbernes økonomiske udgifter til ophold, bespisning og transport kan muligvis have haft indflydelse på antallet af tilmeldte til årsmødet.

Spørgsmålet er om de 36 klubbers årsmødetilmelding er et udtryk for tilfredshed med det nuværende forbundsarbejde, eller er et udtryk for, at årsmødet reelt er valgt fra af en eller anden årsag.

Læs dagsordenen til årsmødet her

Læs temadagens dagsorden her

Læs om forbundets arbejdsgrupper her





4. marts 2013

Usikkerhed om U16-landsholdet

Foto: Jens Thybo

Træningen for U16-landsholdet har ikke været optimal op til sæsonstarten, og det har givet genlyd ude i flere af Dansk Kano og Kajak Forbunds klubber.

Johan Gamst-Andersen, der er træner i Holte Roklub har nu bedt Dansk Kano og Kajak Forbund svare på, hvem der egentlig træner U16-landsholdet.

Han beretter, at den ene U16-samling efter den anden er blevet aflyst på det seneste, og at det virker uprofessionelt. Senest blev en storsamling d. 23. og 24. februar 2013 aflyst med 5 dages varsel.

En af Johans Gamst-Andersens roere har endda kontaktet den tidligere landstræner Finn Pape, der berettede at hans kontakt var udløbet, og at forbundet ikke havde ønsket en evt. forlængelse.

Direktøren for Dansk Kano og Kajak Forbund forklarer nu på Facebook, at efter at Danmark bevillingen er kommet i hus her i februar, har forbundet i første omgang haft travlt med at få kraftcenteraftalerne i hus.

I praksis betyder dette, at økonomien skulle forhandles på plads med de enkelte centre, så udbetaling af midlerne kan finde sted. Det relativt sene behandlingstidspunkt i Team Danmark af DKF´s ansøgning i februar har betydet, at forbundet ikke har haft Team Danmark-likviditeten i de første 2 måneder af året, ligesom helheden for elitearbejdet for 2013 heller ikke har været på plads.

Direktøren for DKF Christian Jacobsen nævner på Facebook, at han forventer, at U16-landstræneren i 2013 igen bliver Finn Pape, og at resten af sæsonplanen i årsmagasinet iøvrigt holder.


26. februar 2013

Danske landsholdsroere klar til træningslejr i USA


René Poulsen fotograferet af Martin Hald, DKF

De danske landsholdsroere drager om få dage afsted på en længere træningslejr i Florida i USA. Med på træningslejren er René Poulsen, Emil Stær, Martin Larsen, William Axelsen, Mads Kerrn, Jesper Beer, Kasper Bleibach, Casper Nielsen, Lasse Nielsen og Jimmy Bøjesen hos herrerne.

Hos kvinderne er Emilie Petersen, Henriette Engel Hansen, Emilie Rosenkilde, Ida Willumsen, Amalie Thomsen, Emma Aastrand Jørgensen, Katrine Græsbøll og Anne Nielsen med.

De fleste roere skal være afsted i seks uger, mens nogle er afsted lidt kortere tid eller ankommer senere. Kasper Bleibach, Lasse Nielsen og Casper Nielsen er således kun med i de sidste uger af træningslejren grundet studier, og Henriette Engel Hansen er afsted i fire uger, da hun har fået nyt job.

U18 og U23 landstræner René Olsen er med som træner i alle seks uger, mens landstræner Martin Hald kommer de sidste 4 uger. Sportschef Bo Vestergaard er desuden med i de mellemste to uger.

21. februar 2013

Team Danmark støtter kajakroerne med bedre styrketræningsfaciliteter og midler til talentarbejdet

Team Danmark støtter i 2013 kajakroerne med 3.157.263 kr. mod 2.540.000 i 2012. Den øgede støtte går bl.a. til at skabe gode vægttræningsfaciliteter på elitecentret ved Bagsværd Sø, etablere fysioterapeutbehandling på elitecentret og til at give flere talenter mulighed for at træne på elitecentret.

”Det er fantastisk at få vægttræningsfaciliteter og fysioterapi på elitecentret. At få samlet tingene på ét sted giver en kæmpe fordel. Det gør det meget lettere at få dagligdagen til at gå op,” fortæller Henriette Engel Hansen, som har roet på kajak-landsholdet i en årrække og bl.a. opnåede en 7. plads ved OL i London. Samarbejdsaftalen styrker også talentudviklingen og samarbejdet mellem elitecenter og kraftcentre.

”Vi kan nu løfte talentudviklingen både regionalt på kraftcentrene og nationalt på elitecentret ved Bagsværd Sø. Vi kan give flere talenter adgang til elitemiljøet på elitecentret, hvor vi har en stærk elitekultur, som vi gerne vil videreføre til de store talenter, som er på vej frem, og til talentudviklingsmiljøerne på kraftcentrene,” siger sportschef i Dansk Kano og Kajak Forbund Bo Vestergaard.

Direktør for Team Danmark Michael Andersen er meget tilfreds med, at elitemiljøet på elitecentret ved Bagsværd Sø bliver forbedret: ”De danske kajakroere ligger stabilt i toppen af den internationale elite og har et stort potentiale. Det er en rigtig god investering, at vi sammen med Dansk Kano og Kajak Forbund skaber endnu bedre rammer og vilkår for den daglige træning. Derudover tror vi også på, at der er en stærk gruppe af kajak-piger på vej, som har evnen og viljen til at skabe internationale resultater på lidt længere sigt,” udtaler Michael Andersen.

Dansk Kano og Kajak Forbund indplaceres som Internationalt eliteforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016. Indplaceringen er udelukkende relateret til kajak sprint.

Den øgede støtte til Dansk Kano og Kajak Forbund vil desuden bidrage til flere trænertimer på elitecentret ved Bagsværd Sø og til etablering af to superkraftcentre i henholdsvis Maribo og Silkeborg.

14. februar 2013

Team Danmark indstiller DKF til internationalt eliteforbund og 3.457.263 kr.

Foto: Jens Thybo

Dansk Kano og Kajak Forbund vurderes nu til at opfylde forudsætningerne for at blive indplaceret som internationalt eliteforbund i Team Danmarks støttekoncept 2013 – 2016.

Herudover omfatter Team Danmark samarbejdet i 2013 enkelte roeres deltagelse ved VM 2013 Marathon i Danmark.

Samarbejdet forankres i en to årig samarbejdsaftale på baggrund af en udarbejdet masterplan.

Dansk Kano og Kajakforbund bevilges for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013 3.157.263 kr. til år et af den toårige samarbejdsaftale, heraf 795.170 kr. til talentudvikling.

Derudover indstiller Team Danmark til "Fonden til støtte for dansk bredde- og eliteidræt" at DKF i marts 2013 modtager 300.000 kr. i udlodning fra fonden. Beløbet skal indgå i det fælles elitebudget i 2013 (5.850.209 kr.).

DKF ansøger om 3.457.263 kr. i samlet økonomisk støtte som Internationalt eliteforbund i perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013.

Som internationalt eliteforbund har man næstbedste kategorisering hos Team Danmark, hvorved DKF ikke opnår den ønskede indplacering i Team Danmark som såkaldt verdensklasseforbund.

Der er opstillet følgende sportslige resultatmål for støtteperioden (3-6 vigtigste):

* Kajak Sprint – EM 2013 – Målsætning: 4 A-finaler og 2 medaljer – Acceptabelt: 4 finalepladser, heraf 2 top 5 placeringer

* Kajak Sprint – VM 2013 – Målsætning: 3 A-finaler og 1 medalje – Acceptabelt: 3 finalepladser, heraf 2 top 5 placeringer

* Kajak Marathon – VM 2013 – Målsætning: 3 medaljer – Acceptabelt: 3 top 5 placeringer

Der er opstillet følgende målsætninger for at opnå bedre sportslige resultater i støtteperioden:

* 200 m - At udvikle viden og erfaring omkring accelerations- og præstationsmæssige komponenter på sprint-distancen.

* 1000 m - At optimere step-testen, så den bliver mere valid på performancemæssige komponenter.

* At udbygge den sportspsykologiske indsats, så det er en ligeså naturlig del af elitearbejdet som den fysiske træning – herunder at udnytte "kulturbærere" på EC til at præge de nye roere på EC, skabe en dame elite-kultur på linje med herrerne og at styrke atleternes forståelse for betydningen af holdrelationen i arbejdet med mandskabsbåde.

* At holde antallet af skader nede på nuværende lave niveau.

Der er opstillet følgende målsætninger for at skabe bedre rammer og vilkår for den enkelte atlet, både i træning, konkurrence og hverdag

* At få flyttet vægtræningsfaciliteterne til EC ved Bagsværd Sø.

* At etablere fysioterapeutbehandling på EC

* Fortsat at fastholde og udvikle atleter som tager stort og selvstændigt ansvar for karrieren.

* Iværksætte praktiske løsninger, der kan sikre social og praktisk integration af nye EC roere. Der er opstillet følgende målsætninger for at styrke talentudviklingen

* At kunne ATK certificere 8 klubber i 2013

* DKF vil styrke talentudviklingsarbejdet i kraftcentrene ved at professionalisere ledelsen og styrke trænerstaben med fuldtidsansatte trænere.

* Etablere to superkraftcentre i henholdsvis Maribo og Silkeborg.

* Øget fokus på at uddanne og udvikle de unge talentfulde roere til verdensklasseroere.

Atlet-indplaceringer

Verdensklasse-atleter - 6: Henriette Engel Hansen, René Holten Poulsen, Emil Stær, Casper Nielsen, Lasse Nielsen, Kasper Bleibach

Elite-atleter – 5: Jimmy Bøjesen, Martin Larsen, William Axelsen, Mads Kern, Lasse Bro Madsen

Team Danmark-atleter – 8: Anne Nielsen, Emilie Rosenkilde, Ida Villumsen, Emilie Petersen, Jesper Beer, Kasper Stig Henriksen, Troels Lund, Jeppe Jensby

Team Danmark-talenter – 2 Emma Jørgensen, Amalie Thomsen

DKF havde i 2012 en omsætning på 12.500.151 kr. Omsætningen i 2013 forventes at være 13.872.066. DKF har en positiv egenkapital på 42.000 kr. og en bunden kapital på 1.400.000 kr.

Det fælles elitebudget (DKF og Team Danmark) for 2013 er på i alt 5.850.209 kr. og DKF’s samlede elitebudget er på 6.193.209 kr. DKF’s andel af det fælles elitebudget udgør 2.392.946 (41 %) og Team Danmarks andel udgør 3.457.263 kr. (59 %).

Af det fælles elitebudget anvendes 1.344.349 kr. (23 %) på talentarbejdet.

Indstillingerne ovenfor behandles alle på Team Danmarks bestyrelsesmøde d. 18. februar 2013.

13. februar 2013

Mulig fremrykning af center til søsport i Silkeborg

Silkeborg Kajakklub kan muligvis se frem til en fremrykning af et center for søsport. Foto: Jens Thybo


Gennemfør planerne for et søsportscenter ved Silkeborg Langsø, så det står klar i 2014. Det forslag er netop  blevet stillet af Rune Kristensen (S), der er byrådsmedlem i Silkeborg.

Forslaget stiller byrådsmedlemmet, fordi der nu skal ses på mulighederne for at fremrykke nogle anlægsprojekter til 2014 ikke mindst for at skabe mere beskæftigelse.  Men Rune Kristensen ønsker også at give ro- og kajaksporten i Silkeborg en håndsrækning. 

Helt konkret foreslår han etableret et dommertårn, omklædningsfaciliteter, toiletter, plads til opbevaring af både og robaneudstyr, tilskuerpladser et et bådeskur til en robanebåd.

Silkeborgs borgmester Hanne Bæk Olsen (S) finder forslaget om fremrykning af et center til søsport  interessant, men kan ikke love noget endnu. 

Målet er dog, at der skal foreligge et evt. konkret forslag på bordet inden slutningen af februar måned.



30. januar 2013

Team Danmark-elever klarer både skolegang og elitesport


Emilie Petersen, Maribo Kajakklub
MARIBO: Gymnasiet er hårdt knokleri, men også fester, kærester og ungdommelig ubekymrethed. For nogle. 

For Emilie Petersen, Stas Magdych og Jens Visbech er hverdagen skruet lidt anderledes sammen. De er Team Danmark-elever på Maribo Gymnasium, og tager ungdomsuddannelsen på fire år i stedet for tre.
De unge skal dyrke deres sport kajakroning  på eliteplan.

-Vores klassekammerater siger, at vi har det nemt, fordi vi gør dét på fire år, som de skal gøre på tre. Men vores hverdag er rimelig presset alligevel, siger Jens Visbech.

Hver morgen starter de med træningen i Maribo Kajakklub klokken 7.30. De er færdige 9.15, når skolen starter. Om eftermiddagen er der igen træning i et par timer. Aftenen bruges på at lave lektier.
Derudover er der træningslejre udenlands flere gange årligt.

-Gymnasiet er rigtig flink til at give os fri til at rejse på træningslejr. De ved, at vi nok skal få lavet vores ting, siger Jens Visbech.

-Hvis man vil være god til at ro kajak, så må man prioritere fester og andet fra. Vi får læst de vigtige lektier, og prioriterer at få lavet vores afleveringer, supplerer Emilie Petersen.
Fester og kæresterier bliver der altså ikke tid til.

-Jeg har vist været til én Gimle, siden jeg startede i gymnasiet, siger Stas Magdych, der går i 1. g.
-Gallafesten i 2. g. skal man jo med til. Men i sæsonen fra 1. januar til 1. oktober drikker vi slet ikke alkohol.
Og resten af året er det ikke sådan, at vi bare slår os løs, smiler Emilie.

Lidt socialt liv har de unge dog i kajakklubben.

- Kærester og venner finder vi naturligt i kajakkens verden. Vi er rigtig meget sammen, siger Stas.
Det koncentrerede samvær kan blive for meget.
-Det kan godt tage overhånd.

Når vi er af sted på træningslejr, og er sammen 24 timer i døgnet i flere uger. Så kan vi godt skændes lidt, griner Emilie.

Hun drømmer om at nå til VM til sommer. Stas vil gerne til Nordiske Mesterskaber og vinde Olympic Hopes turneringen. Jens håber, at Danmark stiller et drengehold til VM, så han kan tage medaljer.

Men på den lange bane ved de alle tre, at det bliver svært at få en fuldtidskarriere inden for sporten. Så gymnasiet er vigtigt. 

Stas vil gerne være økonom, Jens vil gerne være noget med kroppen, eksempelvis fysioterapeut. Emilie drømmer om at blive diætist.

-Faktisk er det også rart at have andet at gå op i end kajakken, siger Stas. 

26. januar 2013

Rene H. Poulsen fik sølv hos baglænsroerne med sportschef Bo Vestergaard

Rene H. Poulsen kan også ro baglæns viste han ved baglænsroernes
DM i indendørsroning i  Gladsaxe. Foto: Facebook.

Ved Dansk Forening for Rosports DM i indendørsroning i Gladsaxe Sportshal var René Holten Poulsen idag til start.

Det gik godt, og var rigtig sjovt fortæller DKF´s sportschef Bo Vestergaard. Vi stillede op for den olympiske klub, og sportschefen havde på sit hold bl.a. René H. Poulsen.

Mandskabet stillede op i "firmastafetklassen" 4 x 500 meter stafet, hvor det lykkedes at opnå en andenplads. Klassen var ikke en DM-klasse.

Selv om det normalt er i kajakken og kajakergometret at Maribo-roeren dyster, så viste René H. Poulsen idag, at han også kan ro stærkt i "baglænsergometret".

Vindere af firmastafetklassen blev Brandvæsenets Idrætsforening mens Olympisk Klub 1 tog bronze med bl.a. Eskild Ebbesen og Thomas Ebert (der erstattede Victor Feddersen) på holdet.

Til næste år overvejer Rene H. Poulsen endda at stille op individuelt over 2000 meter, skriver han på Facebook.

Resultater: