Viser opslag med etiketten Kasper Bleibach. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kasper Bleibach. Vis alle opslag

22. april 2013

Kendte ansigter på skammelen ved årets første kajaktest

Foto: Kim Renè Thomsen / FB

Copenhagen Spring Regatta på Bagsværd sø udgjorde i weekenden rammen for årets første test af de danske kajakroere efter en lang vintertræning herhjemme og i udlandet.

I seniorklassen var der hos herrerne kendte ansigter på skammelen, da Rene Holten Poulsen vandt K1 1000 meter foran Emil Stær med lidt over 3 sekunder. Trediebedste dansker blev Nils Boe fra Maribo, der roede sig ind på en 5. plads. I år satser René Poulsen på at ro sin K1 1000m og målet er en medalje til VM i Duisburg.

René Holten Poulsen også vandt K1 500 meter foran Barry Watkins, mens William Nordahl blev nr. 3. Jimmy Bøjesen tog sig af 4. pladsen. 

På den korte 200 meter distance blev det hele afgjort på 36,86 sekunder, da Petter Öström fra Sverige vandt med 1/100 foran Casper Nielsen fra Gladsaxe. Næstbedste dansker blev Lasse Nielsen, der kom ind på en 4. plads 37.61 mens Kasper Bleibach blev nr. 5 og Lasse Bro Madsen nummer 6.  Jimmy Bøjesen tog sig af 7. pladsen.

I herrernes toerkajak var det en ny spændende konstellation med René Poulsen og Nils Boe begge Maribo, der med knap 5 sekunder vandt 1000 meter distancen foran Martin Larsen og Jesper Beer.

I herrernes K2 500 meter  vandt norske Eivind Vold og Lars Magne Ullvang foran danske Jeppe Jensby og Troels Lund med 1/100 sekunds forspring. Martin Larsen og Jesper Beer blev nr. 3.

I K2 200 meter kom Lasse og Casper Nielsen først i mål foran Sverige. 

Brødrene Nielsen har valgt at fortsætte karrieren lidt endnu. Lasse Nielsen havde et uheld i efteråret og fik revet skulderen af led og har været igennem et langt genoptræningsforløb. Men heldigvis er skaden god igen, kunne man konstatere efter weekendens test på Bagsværd sø.

I kvindernes K1 200 meter var det igen kendte ansigter, der var med fremme, og som ventet blev det en kamp mellem Henriette Engel Hansen og Anne Nielsen. 361-roeren Henriette Engel Hansen kom først i i mål i tiden 43,88, mens Anne Nielsens roede ind over stregen i 44.40 sekunder. Trediebedste dansker blev Lisa Rørhauge på 5. pladsen.

På 500 meter distancen var det igen Henriette Engel Hansen, der løb med sejren i K1, mens Anne Nielsen og Amalie Thomsen tog sig af henholdsvis 2. og 3. pladsen.

I kvindernes toerkajak vandt Anne Nielsen og Ida Villumsen K2 200 meter i tiden 41.16 sekunder foran Henriette Engel Hansen og Lisa Rørhauge, der brugte 1/10 sekund mere.

Udvalgte resultater fra CSR 2013:









25. august 2012

Tæt kamp om DM-medaljerne i herre enerkajak over 200 meter

Der var meget tæt kamp om medaljerne i herrernes enerkajak over 200 meter. Kasper Bleibach fra Maribo
trak  dog som favorit det længste strå.  Foto: Jan Christensen.

I herrernes enerkajak over 200 meter er der ved DM altid lagt op til et actionfyldt drama. 2012-dysten var ingen undtagelse til stor glæde for de mange tilskuere ved Bagsværd sø.

På forhånd var det Kasper Bleibach fra Maribo, der bar rundt på favoritværdigheden, og den danske OL-deltager levede da også op til forventningerne og kom først over stregen.

En af dagens lidt større DM-overraskelser var det dog, at unge Lasse Bro Madsen fra Vallensbæk kunne hive sølvmedaljen hjem ved mesterskaberne på distancen. Der skulle dog en nærstudering af målfotoet til, før  det kunne afgøres, at Vallensbæk-roeren var kommet blot 20/100 dele hurtigere i mål end Casper Nielsen fra Gladsaxe.

Også Lasse Nielsen var med i den tætte dyst og var kun 40/100 sekund efter sin bror.

Det var DIF´s formand Niels Nygaard, der fik fornøjelsen af at overrække medaljerne til de tre sprintstærke medaljetagere på 200 meteren.



9. august 2012

Ingen danske medaljer til firerkajakken eller Henriette Engel Hansen

Det blev ikke til nye danske OL-medaljer, da de danske kajakroere her i formiddag dag var i aktion på Eton Dorney.

Den danske firerkajak blev nummer fem i OL-finalen, og det resultat var René Poulsen tilfreds med, selv om det ikke blev medalje.

- Vi kæmper hele vejen, og det er småting, der skiller os fra at vinde faktisk, så det synes jeg godt, at vi kan være bekendt, sagde René Poulsen til TV2 efter løbet.

Emil Stær skriver på sin Facebookside, at han her kort tid efter løbet sidder tilbage med lidt blandede følelser efter 5. pladsen i firerkajakken. Men han sender en stor tak til alle, der har bakket op om ham og firerkajakken.

- Det var et klasseløb, og under 1/2 sekund fra sølvmedaljerne, så det er en verdensklassepræstation, sagde medkommenator hos TV2 Adam Spliid om den danske firerkajaks præstation i OL-finalen.

- Det er svært, når man hun har roet sammen i et år at skulle levere på det her niveau. De har fået meget ud af det år, de har roet sammen, sagde Adam Spliid.

René Holten Poulsen sagde også til TV2 efter finaleløbet, at det var lidt trist, at samarbejdet med Kim Wraae nu ser ud til at skulle slutte, da alt tyder på, at Kim nu lægger pagajen på hylden efter OL.

- Vi ville selvfølgelig godt alle have været på podiet, sagde Kim Wraae selv til TV2 efter løbet.

I enerkajakken over 500 meter blev det idag også til en 7. plads for Henriette Engel Hansen, der på forhånd havde meldt ud, at OL-finale kvalifikationen var af stor betydning for hende.

- Det er øv, men kun to pladser fra min mål, sagde Henriette Engel Hansen om dagens OL-finale. Så slemt er det så heller ikke, men indrømmede også at hun havde været lidt anspændt under løbet.

- Det er lidt frustrerende, at jeg tidligere har slået dem alle sammen, bortset fra ungareren. Men idag var ikke min dag, sagde hun.

I morgen ror danskeren også 200 meter ved OL, men det løb betragter hun som et ekstra løb.

- Det er ikke min distance, men havde der været 1000 meter på programmet, så havde det været noget andet, sagde Henriette med et glimt i øjet.

Også Kasper Bleibach skal snart i aktion i enerkajak over 200 meter ved OL.

4. juni 2012

DKF´s OL-indstilling i K1 200 meter skaber stor debat

Jimmy Bøjesen valgte at blive på land i weekenden.  Arkivfoto: Das Büro.

Weekendens Bagsværd regatta bød på et bemærkelsesværdigt løb og drama på og uden for banerne i K1 200 meter hos herrerne.

Efter maj måneds to World Cup stævner i Polen og Tyskland, hvor Jimmy Bøjesen og Kasper Bleibach begge stillede op for at kæmpe om OL-pladsen i K1 200 meter, som Jimmy Bøjesen sikrede Danmark ved VM i Ungarn, trak Kasper Bleibach det længste strå med marginalt bedre tider og placeringer.

Helt til tops lykkedes det dog ikke at komme nogen af roerne, da Jimmy Bøjesen i Duisburg blev nr. 4 i B-finalen i tiden 35.863 og Kasper Bleibach nr. 3 i samme B-finale i 35.838.

Lige inden Bagsværd regattaen, hvor alle danske roere kunne stille op mod hinanden, havde Dansk Kano og Kajak Forbund indsendt indstillingerne til DIF om pladsen i K1 200 meter til OL, og peget på Kasper Bleibach ud fra de fastlagte udtagelseskriterier om "bedst ud af 3 løb".

Jimmy Bøjesen var tilmeldt til Bagsværd regattaen, men landsholdsroeren havde valgt at bruge weekenden på helt andre ting end kajak, og debatten om DKF´s OL-indstilling i K1 200 meter har også fået frit løb den sidste uge.

- Jeg kender desværre til de problemer der har været undervejs, jeg har alt respekt for Kasper Bleibach og ønsker ham tillykke med pladsen. Men havde selvfølgelig helst set Jimmy ro K1 200 m, og håber DKF og Team Danmark tænker på, hvem der skal ro K1 200 m i fremtiden, lyder det i en kommentar fra Lars Bøjesen på debatsiden som Kajaksporten i fokus har på Facebook.

Bagsværd regattaen i weekenden viste samtidig at danmarks pt. hurtigste mand på distancen K1 200 meter - men uden Jimmy Bøjesen til start - lige nu er Casper Nielsen fra Gladsaxe.

Casper Nielsen vandt nemlig Bagsværd Regattaen foran OL-indstillede Kasper Bleibach og Esben Østergaard fra Odin i Odense. Sidstnævnte roer er ikke på elitecentret, men var altså i stand til at presse både Casper Nielsen og Kasper Bleibach til det yderste og kun 73/100 dele skilte guld fra bronze i løbet.

Esben Østergaard er efter Bagsværd Regattaen blevet udtaget til U23 EM i juli i Portugal i K1 200 meter.

Resultater fra Bagsværd regattaen 2012, mænd K1 200 meter.

1
Casper NielsenGladsaxe00:38:007
2
Kasper BleibachMaribo00:38:032
3
Esben ØstergaardOdin00:38:080




26. maj 2012

Video: The Danish K4 1.000m wins the heat in Duisburg

The Danish K4 1.000 meter with Kasper Bleibach, Emil Stær Poulsen, Rene Holten Poulsen and Kim Wraae wins the heat 2 at World Cup 2 in Duisburg. They are now ready for the final Saturday.

Results from heat 2:

22. maj 2012

Video: Danmark vinder World Cup bronze i K4 1000 meter i Poznan

Se den danske firerkajak hente World Cup bronze i K4 1000 meter Poznan her:

23. april 2012

Jimmy Bøjesen: Jeg tror 100 % på, at jeg nok skal komme til OL


Jimmy Bøjesen fotograferet af
 Thomas Storch ved CSR 2012.

For de bedste danske seniorroere var Copenhagen Spring Regatta i weekenden et fingerpeg om formen i forhold til de kommende World Cup stævner og OL i London.

Kun Henriette Engel Hansen har pt. en OL-billet, mens der ikke er sat navne på de vundne nationspladser i enerkajak over 200 meter og firerkajak over 1000 meter.

Det var Jimmy Bøjesen, der sikrede Danmark nationspladsen i K1 200 meter ved VM i Ungarn sidste år, og efter elitecentrets træningslejr i Florida for nylig skulle han i konkurrence mod de skandinaviske udfordrere på distancen.

Her blev det en tæt dyst, hvor svenske Petter Öström var hurtigst over stregen, skarpt forfulgt af Kasper Bleibach fra Marino. Jimmy Bøjesen var knap ½ sekund efter, mens brødrene Lasse og Casper Nielsen roede stærkt, og fulgte lige efter Jimmy Bøjesen.

Forbundet har valgt, at den endelige OL-udtagelse i K1 200 meter skal følge bedst ud af tre princippet, og det betyder, at det  næste World Cup stævne i Polen bliver en intens kamp mellem Maribos Kasper Bleibach og Jimmy Bøjesen.

Selv om resultatet i K1 200 meter i weekenden ikke var, hvad Jimmy Bøjesen på forhånd havde drømt om, er han fortsat optimist og fast besluttet på at nå sit mål.

-  Det var et okay løb, men der er stadig flere ting som kan forbedres, fortæller han om gårsdagens 200 meter løb på Bagsværd sø.

-  Jeg skal træne på at kunne holde farten til sidst,  men det bliver intet problem, når vi kommer til World Cup stævnerne, lyder det fra Jimmy Bøjesen.

-  Udover det er jeg rigtig tilfreds med mine starter ved stævnet. Jeg er stadig ikke den hurtigste starter i feltet, men jeg er blevet meget bedre end sidste år, fortæller han.

På spørgsmålet om hvad der skal trænes indtil World Cup i World Cuppen i Poznan, fortæller han, at den ihvertfald kommer til at stå på en masse sprint og eksplosiv træning. Når vi kommer til World Cup-stævnet kan jeg ro løbet med lukket øjne, siger han.

- Så jeg tror 100 % på, at jeg nok skal komme til OL, lyder det fra en optimistisk Jimmy Bøjesen.

 Ved OL er der tidsmæssigt intet til hinder for, at man både kan ro K1 200 meter og K4 1000 meter.

Kasper Bleibach fotograferet af
 Thomas Storch ved CSR 2012.
Kasper Bleibach, der var hurtigst på K1 200 meter distancen i weekenden, skal samtidig også koncentrere sig om K4 1000 meter i forhold til OL, hvor der også er vundet en nationsplads. 

Efter weekendens dyst på distancen på Bagsværd sø kunne det konkluderes, at ingen anden dansk besætning pt. kan hamle op med Kim Wraae Knudsen, Rene Holten Poulsen, Emil Stær og Kasper Bleibach i K4 1000 meter.

DKF ser som udgangspunkt også det kvalificerede K4 mandskab fra VM 2011 som stammen omkring OL K4’eren. Principperne for K1 1000 meter er også fastlagt, hvor forbundets vurdering her lyder, at den bedste mandlige K1 1000 meter roer med overvejende sandsynlighed vil sidde i OL K4’eren.

I weekenden, hvor en række af de skandinaviske roere dystede i K1 1000 meter på Bagsværd sø, var der ikke tvivl om, at den bedste danske 1000 meter roer pt. er René Poulsen fra Maribo. Men klart hurtigst var dog alligevel OL-udtagede Eirik Verås Larsen fra Norge, der var knap 3 sekunder hurtigere end danskeren.

Til gengæld tog Rene Poulsen sig af sejren over K1 500 meter foran Kasper Bleibach og Eirik Verås Larsen.

Henriette Engel Hansen var favorit på K1 500 meter distancen og roede søndag en sikker sejr hjem på distancen ved Copenhagen Spring Regatta.

Emil Stær og Kim Wraae Knudsen blev bedste danske båd i K2 1000 meter, mens en svensk båd tog sejren knap 4 sekunder hurtigere end danskerne.

I K2 200 meter var der til CSR et tæt opgør mellem Lasse og Casper Nielsen og den svenske båd med  Erik Svensson og Petter Öström. Her trak svenskerne det længste strå med en sejr på 16/100-dele. 

Hvis Danmark skal sikre sig en OL-plads på denne distance, vil det kræve det en dansk sejr ved Olympic Qualifier i Polen i næste måned.

Udvalgte resultater fra Copenhagen Spring Regatta 2012:

MÆND SENIOR 200m K1 

1 Petter Öström Vaxholm 0:36,84
2 Kasper Bleibach Maribo 0:36,89
3 Erik Svensson Vaxholm 0:36,97
4 Jimmy Bøjesen Struer 0:37,33
5 Lasse Nielsen Gladsaxe 0:37,43
6 Casper Nielsen Gladsaxe 0:37,57
7 Esben Østergaard Odin 0:37,85
8 Eirik Verås Larsen Flekkefjord 0:39,45
9 Niklas Berg MKC 0:40,58

MÆND SENIOR 1000m K1 

1 Eirik Verås Larsen Flekkefjord 3:30,13
2 Rene Holten Poulsen Maribo 3:33,86
3 Daniel SALBU FANA KK 3:33,93
4 Emil Stær Silkeborg 3:35,87
5 Kim Wraae Knudsen ARK 3:36,19
6 Nikolaj Dagnæs Silkeborg 3:36,47
7 Markus Oscarsson Västerås KF 3:38,73
8 Kasper Bleibach Maribo 3:40,10
9 Jo Sondre Solhuag Asker 3:44,44

KVINDER SENIOR 500m K1

1 Henriette Engel Hansen 361 1:55,11
2 Mira Verås Larsen Strand KK 1:59,86
3 Julia Stensils Vaxholm 2:01,22
4 Louise Leren Moen Oslo 2:01,99
5 Lisa Sheriff Strand KK 2:02,67
6 Lisa Stuart Rørhauge Hvidovre 2:02,75
7 Emma Andersson Huskvarna KK 2:03,08
8 Emma Broberg Hvidovre 2:03,85
9 Anne Nielsen Vejle 2:05,12

MÆND SENIOR 500m K1

1 Rene Holten Poulsen Maribo 1:41,78
2 Kasper Bleibach Maribo 1:41,90
3 Eirik Verås Larsen Flekkefjord 1:41,99
4 Emil Stær Silkeborg 1:42,93
5 Daniel SALBU FANA KK 1:44,04
6 Kim Wraae Knudsen ARK 1:44,29
7 Jesper Beer Limfjorden 1:45,01
8 Jo Sondre Solhuag Asker 1:45,26
9 Markus Oscarsson Västerås KF 1:45,35

SENIOR 1000m K2 

1 Daniel Salbu FANA KK 3:17,63
Jo Sondre Solhuag Asker

2 Emil Stær Silkeborg 3:21,43
Kim Wraae Knudsen ARK

3 Mads Kerrn Skovshoved 3:25,40
William Axelsen Gladsaxe

4 Martin Larsen Sorø 3:26,08
Nikolaj Dagnæs Silkeborg


19. februar 2012

Træningslejre: Danske kajakroere invaderer Portugal


Casper Nielsen var godt tilfreds
med de 2 ugers træningslejr i
Portugal.. Foto: http://www.ol.dk/

I de seneste to uger har Lasse Nielsen, Casper Nielsen, Kasper Bleibach og Jimmy Bøjesen trænet i Portugal på Aguieira Lake Resort.

- Vi har fået en del kilometer i armene, fortæller Casper Nielsen idag efter hjemkomsten. Vi havde koldt vejr, men perfekte forhold med blankt vand.

- Det er blevet til lige i underkanten af 300 kilometer, vil jeg tro. Hertil kommer en del løbepas og 3 ugentlige vægttræningspas, fortæller han.
 
- Kraftcenter Vallensbæk kom derned fredag eftermiddag, så vi nåede lige at sige hej til dem, inden vi tog hjem, fortæller Casper Nielsen.

Også flere andre nationaliteter benytter lige nu de populære faciliteter ca. 160 km. fra Porto. Det er bl.a. kajakroere fra Ukraine, Rusland, Lithauen, Tjekkiet, Ungarn og Norge.

Kraftcenter Vallensbæk har netop afløst elitecenterroerne i Portugal og er rykket ind på Aguieira Lake Resort.
Foto: Jacob Arbøl.

Foto: Jacob Arbøl

3. februar 2012

Kajak: Landsholdsroerne dystede med bue og pil og slog trænerne


Kasper Bleibach koncentrerer sig
mens buen spændes. Foto: DKF







De danske landsholdsroere på elitecentret blev udfordret i en helt ny disciplin, da der i går blev dystet i Hillerød i bueskydning.

Samtidig var der lagt op til en dyst mod landstræner Martin Hald og sportschef Mikkel von Seelen og flere ansatte fra DKF´s sekretariat.

Mikkel von Seelen afslører, at det var roerne, der klart var de bedste inden for disciplinen bue og pil.

- Hald og jeg var katastrofalt dårlige, afslører sportschefen uden tøven.

Emil Stær var derimod temmelig skrap til at spænde buen og var bedst i den lidt utraditionelle konkurrence for en kajakroer.

- Det var en sjov udfordring. Jeg elsker at prøve nogle nye ting, så det var et godt arrangement, fortæller Casper Nielsen efter udfordringen i går.

- Jeg må sige, at roerne var de øverste på listen, men direktøren gjorde det nu fornuftigt.
  
- Jeg ved ikke om landstræneren og sportschefen var ude på at skyde noget selvtillid i os, de gav os i hvert fald ikke meget konkurrence, bekræfter Casper Nielsen.

Selv om dysten med bue og pil var for sjov, så venter lidt hårdere træning allerede om få dage.

Her tager Casper Nielsen nemlig sammen med flere andre fra elitecentret afsted til Portugal på træningslejr i det nye Nelo-center.

Her skulle der så gerne blive skudt endnu mere fart i kajakkerne som optakt til sæsonens store udfordringer.

 "Distancen" var heldigvis ikke over 200 meter, da Jimmy Bøjesen i går spændte buen og
sendte pilen afsted mod skiven. Foto: DKF


25. januar 2012

Video: Kasper Bleibach sætter verdensrekord i 200 meter ergometerroning

Se videoen fra Maribo-hallerne, hvor Kasper Bleibach foran 1000 tilskuere i weekenden slog verdensrekorden over 200 meter indendørs.



Videoen er redigeret af Stas Magdych.

23. januar 2012

Video: Kasper Bleibach satte ny verdensrekord på 200 meter distancen indendørs


Ved et kajakergometer 200m rekordforsøg i Maribo Hallerne satte Kasper Bleibach ny verdensrekord på distancen, så rekorden nu lyder på 36,26.

Rekorden foregik i halvlegen i håndboldkampen mellem Team Sydhavsøerne og Himmerland i 1. division  foran 1000 tilskuere.

Kasper Bleibach roede rekorden hjem i en dyst mod klubkammeraten René Poulsen.

Kasper roede på 36,26, hvor den gamle rekord var sat for 4 år siden i Budapest Ungarn.

Se rekordforsøget i videoen her - spol frem til 6.12 minut i udsendelsen:

http://www.tv2east.dk/video/2012-01-22/soendagssporten-1930-22-januar-2012



17. januar 2012

Seks danske mesterskaber til Maribo Kajakklub

Maribos Kasper Bleibach var tilfreds med medaljehøsten ved DM i ergometerroning i Rødovre.
Foto: Helle Juell.

Maribos Kasper Bleibach blev den store triumfator ved lørdagens danske mesterskaber i ergometerkajak i Rødovre Centret, da han både vandt mændenes distancer over 200 og 1000 meter.

På 200 meteren fik Kasper Bleibach en fin sejr, da han vandt titlen for sjette gang i træk, mens Jimmy Bøjesen fra Struer kom på andenpladsen.

Netop Jimmy Bøjesen sikrede sidste år Danmark deltagelse på 200 meter enerkajak ved OL til sommer, men Kasper Bleibach håber at kunne besejre Jimmy Bøjesen på vandet i forårets udtagelsesløb.

På 1000 meter havde Kasper Bleibach lagt en taktik: Han skulle gemme krudtet til sin spurt.

- Jeg blev ikke grebet af panik, men bevarede koncentrationen og skød det hele af i spurten, hvor jeg vandt forholdsvis sikkert, siger Kasper Bleibach til avisen Folketidende.

Maribo-roeren fortsætter træningen i elitecentret i Bagsværd de næste tre uger, hvorefter han rejser til Portugal i februar på et to uger træningsophold sammen med de øvrige danske landsholdssprintere.

I begyndelsen af marts skal Kasper Bleibach sammen med klubkammeraten René Poulsen og de øvrige danske landsholdsroere til Florida i USA på et seks uger langt træningsophold.

René Poulsen stillede også op ved DM i ergometerroning og kom også på podiet, da han vandt bronzemedalje på 1000 meter. På 200 meter opnåede han en femteplads.

Emma Jørgensen blev tredobbelt dansk mester, da hun sejrede på 200 meter og 500 meter i sin aldersklasse U16 samt 200 meter i U18.

Stas Magdych vandt guld i U16 200 meter og blev nummer fire på 1000 meter distancen.

14. januar 2012

Kajakroere dystede om de danske mesterskaber indendørs



Kasper Bleibach (i midten) blev dobbelt dansk mester. Foto: Helle Juell.
Link til resultater er her



Lørdag blev der afholdt danmarksmesterskaber i ergometerroning i Rødovre Centret, og der blev for alvor gået til den indendørs i romaskinerne.

Det var favoritten Kasper Bleibach fra Maribo, der løb med DM-sejren både på 200 meter og 1000 meter hos herrerne og Vejles Anne Nielsen, der vandt begge titler hos kvinderne.

Hos kvinderne var der derefter sølv til Emma Broberg fra Hvidovre, mens Iben Stokholm fra Nybro-Furå hentede bronze på både 200 meter og 500 meter distancerne. Både Henriette Engel Hansen og Birgit Pontoppidan deltog ikke ved DM.
Hos herrerne fulgte Kim Wraee fra ARK og René Poulsen fra Maribo på henholdsvis 2. og 3. pladsen på 1.000 meter distancen. På 200 meter distancen gik sølvet derimod til Jimmy Bøjesen fra Struer og bronzen til Claus Krebjerg fra Pagaj.
I U18-klassen blev Troels Lund fra Neptun dansk mester på 200 meter i U18-klassen og hentede også sølv på 1000 meteren. Vejles Nicolai Mørche tog guldet og klubkammeraten Marcus Boesen bronze på 1000 meter distancen.

På herresiden viste Thomas Mogensen fra 361, at han stadig er med helt fremme ved at vinde bronze på 200 meter i herre U18. Sølvet gik til Koldings Jens Visbech.

Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo vandt i U18 200 meter foran Stine Axelsen fra Hellerup og Amalie Thomsen fra Limfjorden.

På 500 meteren gik guldet derimod til Amalie Thomsen, mens Stine Axelsen vandt endnu en sølvmedalje. Emilie Rosenkilde fra Skovshoved fik bronzen i U18-klassen over 200 meter.

En anden af U18-favoritterne Ida Villumsen fra 361 havde på forhånd meldt fra med en mindre skulderskade.
Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo vandt også U16 200 meter og 500 og meter. U14-pigen Caroline Mogensen fra 361 viste endnu engang fine takter ved at vinde en sølvmedalje i U16-klassen på 200 m distancen. Bronzen gik her til Silkeborg Marie Ingemann Pedersen.

På 500 meter distancen gik sølvet i U16 til Silkeborgs Marie Ingemann Pedesen og bronzen denne gang til Gladsaxe-pigen Pernille Hansen.

Stas Magdych fra Maribo vandt drenge U16-klassen over 200 meter foran Rasmus Møller Jørgensen fra Strømmen og Thomas Raben fra Hellerup.

Der blev gået til den i mange af klasserne
ved dagens DM i ergometerroning.
Foto: Helle Juell
Morten Graversen fra Silkeborg vandt derimod guldet i U16-klassen over 1000 meter, og Tobias Møller Friedrichsen fra Vejle fik sølv og Thomas Raben fra Hellerup hentede bronze.

I pige U14-klassen fik Caroline Mogensen guld på både 200 meter og 500 meter distancen, mens der var sølv på 200 meteren til 361-roeren Linea Gry Ebbesen og bronzen gik til Cathrine Rask fra Silkeborg. På 500 meter distancen byttede Cathrine og Linea medaljepladser.
Silkeborg havde 18 roere til start og kom hjem med 4 guld, 2 sølv og 5 bronzemedaljer.

Her vandt Silkeborg bl.a. både U12 og U14-klassen hos drengene, idet Thorbjørn Rask tog guldet hjem i U12-klassen og hentede bronze på 200 meter. Emil Skovgaard vandt guldet hos drengene i U14-klassen i dagens dyst i Rødovre Centret.

I de yngre klasser så man flere nye roere fra Lyngby Kanoklub, der dermed atter er tilbage med en flok kaproere under ledelse af træner Søren Hyttel. Her blev det også til flere medaljer i U12- og U14-klassen til Lyngby-roerne.

Også Sorø tog et par medaljer med hjem fra Rødovre Centret i de mindste klasser hos pigerne med 3 piger til start i U12-klassen.

9. januar 2012

Atleter klædt på til OL i London

Den officielle danske OL-kollektion blev for første gang vist frem for atleter og offentlighed ved lørdagens store sportsgalla Sport 2011. Kollektionen er blevet til i et samarbejde mellem danske atleter, DIF og BESTSELLER.

Kollektionen er udviklet af designere fra JACK & JONES og VERO MODA sammen med de to olympiske kajakroere Henriette Engel Hansen og Kasper Bleibach og den kommende OL-svømmer Rikke Møller Pedersen, skriver DIF i en pressemeddelelse.

I videoen her kan du bl.a. se Casper Nielsen være med til at præsentere en del af det nye OL-tøj.


Henriette Engel Hansen og Kasper Bleibach
har været med i processen med at udvikle
det danske OL-tøj.
Udvalgte dele af kollektionen kommer til salg i danske JACK & JONES butikker i løbet af sommeren 2012, så også andre kan komme i den helt rigtige OL-stemning

Se videoen fra Bestseller med OL-kollektionen øverst!



2. december 2011

Afstemning: Årets senior-præstation i dansk kajaksport 2011

Kajaksporten i fokus har nu samlet kandidater fra læserne af bloggen til afstemningen om årets bedste senior-præstation 2011.

Du kan stemme i afstemningen her frem til d. 18. december 2011 nederst på siden, hvorefter vinderen offentliggøres. Afstemningerne i de øvrige kategorier og klasser følger løbende.

OBS! Stemmer du på flere kandidater eller flere gange i hver afstemning er din stemme ugyldig.

De nominerede roere er:

Jimmy Bøjesen, Struer Kajakklub (indstillet af Cecilie Færch, Anne Nielsen og Søren Frandsen)

Henriette Engel-Hansen, Kano- og kajakklubben 361 (indstillet af Lise Gram Eriksen)

Kim Wraa, ARK, Emil Stær, Silkeborg, René Poulsen, Maribo, Kasper Bleibach, Maribo. (K4 1000 meter). Indstillet af Richardt Madsen og Søren Hyttel.

  
Det danske K4 1000 meter mandskab

Henriette Engel Hansen


Jimmy Bøjesen (th)
Læs begrundelserne for indstillingerne her:

Jimmy Bøjesen, Struer Kajakklub er indstillet af Cecilie Færch med denne begrundelse:

Han har udviklet sig meget i løbet af året og har opnået super gode præstationer. Hans præstationer ved VM skal især nævnes, med en VM bronze og 9. plads i K1 200 m, og han har dermed også vundet en nationsplads ved OL 2012!

Kim Wraa, ARK, Emil Stær, Silkeborg, Rene Poulsen, Maribo, Kasper Bleiebach, Maribo er indstillet af Richardt Madsen med denne begrundelse:

Danmarks herrer k4 sprinthold. OL-kvalificering!!!

Jimmy Bøjesen, Struer Kajakklub er indstillet af Søren Frandsen med denne begrundelse:

Jimmy Bøjesen har i sin første seniorsæson i enerkajakken pløjet sig ind i verdenseliten i K1 200 meter. Finaleplaceringer i samtlige internationale løb og ikke mindst en kvalifikation til OL i London taler sit eget tydelige sprog.

Som udenforstående er det fantastisk at se, hvordan Jimmy har udviklet sig i kajakken, siden han begyndte for få år siden. Samtidig er han en god ambassadør for sporten - ikke mindst i Struer, for hvis kajakklub han stadig stiller op. Hvis Jimmy Bøjesen kan holde motivation og fremgangen, er jeg sikker på, at Danmark inden for få år får sin første verdensmester på sprintdistancen... "

Henriette Engel Hansen, Kano- og kajakklubben 361 er indstillet af Lise Gram Eriksen med denne begrundelse:

Henriette Engel-Hansen for hendes kvalificering til OL 2012 i K1.

Kim Wraa, ARK, Emil Stær, Silkeborg, Rene Poulsen, Maribo, Kasper Bleiebach, Maribo er indstillet af Søren Hyttel med denne begrundelse:

Synes klart at vores at vores K4 gjorde det bedst. Man gjorde det Danmark skulle have gjort i mange år, at sætte en god K4, og lad dem få chancen til at vise de kunne det. Tillykke med OL billetterne, vi glæder os til at se jer ro til OL.

Jimmy Bøjesen, Struer Kajakklub er indstillet af Anne Nielsen med følgende begrundelse:

Navnet siger vel sig selv, alle ved hvorfor. Han er bare for sej. Han har vist alle, at alt kan lade sig gøre!





3. september 2011

Video: K4 1000 meter VM 2011 i Szeged

Se K4-løbet med Emil Stær, Kasper Bleibach, Kim Wraae og René Poulsen fra VM 2011 i Szeged her:



27. august 2011

Video: MEDAL CEREMONY RELAY K1 200 MEN SZEGED 2011

Se indslaget her som blev transmitteret i TV:



23. august 2011

Video: Se løbet der gav dansk VM-bronze i 4 x 200 meter stafet

Her kan du se løbet, der gav dansk bronze i 4 x 200 meter stafet ved VM 2011 i Ungarn: