23. april 2012

Jimmy Bøjesen: Jeg tror 100 % på, at jeg nok skal komme til OL


Jimmy Bøjesen fotograferet af
 Thomas Storch ved CSR 2012.

For de bedste danske seniorroere var Copenhagen Spring Regatta i weekenden et fingerpeg om formen i forhold til de kommende World Cup stævner og OL i London.

Kun Henriette Engel Hansen har pt. en OL-billet, mens der ikke er sat navne på de vundne nationspladser i enerkajak over 200 meter og firerkajak over 1000 meter.

Det var Jimmy Bøjesen, der sikrede Danmark nationspladsen i K1 200 meter ved VM i Ungarn sidste år, og efter elitecentrets træningslejr i Florida for nylig skulle han i konkurrence mod de skandinaviske udfordrere på distancen.

Her blev det en tæt dyst, hvor svenske Petter Öström var hurtigst over stregen, skarpt forfulgt af Kasper Bleibach fra Marino. Jimmy Bøjesen var knap ½ sekund efter, mens brødrene Lasse og Casper Nielsen roede stærkt, og fulgte lige efter Jimmy Bøjesen.

Forbundet har valgt, at den endelige OL-udtagelse i K1 200 meter skal følge bedst ud af tre princippet, og det betyder, at det  næste World Cup stævne i Polen bliver en intens kamp mellem Maribos Kasper Bleibach og Jimmy Bøjesen.

Selv om resultatet i K1 200 meter i weekenden ikke var, hvad Jimmy Bøjesen på forhånd havde drømt om, er han fortsat optimist og fast besluttet på at nå sit mål.

-  Det var et okay løb, men der er stadig flere ting som kan forbedres, fortæller han om gårsdagens 200 meter løb på Bagsværd sø.

-  Jeg skal træne på at kunne holde farten til sidst,  men det bliver intet problem, når vi kommer til World Cup stævnerne, lyder det fra Jimmy Bøjesen.

-  Udover det er jeg rigtig tilfreds med mine starter ved stævnet. Jeg er stadig ikke den hurtigste starter i feltet, men jeg er blevet meget bedre end sidste år, fortæller han.

På spørgsmålet om hvad der skal trænes indtil World Cup i World Cuppen i Poznan, fortæller han, at den ihvertfald kommer til at stå på en masse sprint og eksplosiv træning. Når vi kommer til World Cup-stævnet kan jeg ro løbet med lukket øjne, siger han.

- Så jeg tror 100 % på, at jeg nok skal komme til OL, lyder det fra en optimistisk Jimmy Bøjesen.

 Ved OL er der tidsmæssigt intet til hinder for, at man både kan ro K1 200 meter og K4 1000 meter.

Kasper Bleibach fotograferet af
 Thomas Storch ved CSR 2012.
Kasper Bleibach, der var hurtigst på K1 200 meter distancen i weekenden, skal samtidig også koncentrere sig om K4 1000 meter i forhold til OL, hvor der også er vundet en nationsplads. 

Efter weekendens dyst på distancen på Bagsværd sø kunne det konkluderes, at ingen anden dansk besætning pt. kan hamle op med Kim Wraae Knudsen, Rene Holten Poulsen, Emil Stær og Kasper Bleibach i K4 1000 meter.

DKF ser som udgangspunkt også det kvalificerede K4 mandskab fra VM 2011 som stammen omkring OL K4’eren. Principperne for K1 1000 meter er også fastlagt, hvor forbundets vurdering her lyder, at den bedste mandlige K1 1000 meter roer med overvejende sandsynlighed vil sidde i OL K4’eren.

I weekenden, hvor en række af de skandinaviske roere dystede i K1 1000 meter på Bagsværd sø, var der ikke tvivl om, at den bedste danske 1000 meter roer pt. er René Poulsen fra Maribo. Men klart hurtigst var dog alligevel OL-udtagede Eirik Verås Larsen fra Norge, der var knap 3 sekunder hurtigere end danskeren.

Til gengæld tog Rene Poulsen sig af sejren over K1 500 meter foran Kasper Bleibach og Eirik Verås Larsen.

Henriette Engel Hansen var favorit på K1 500 meter distancen og roede søndag en sikker sejr hjem på distancen ved Copenhagen Spring Regatta.

Emil Stær og Kim Wraae Knudsen blev bedste danske båd i K2 1000 meter, mens en svensk båd tog sejren knap 4 sekunder hurtigere end danskerne.

I K2 200 meter var der til CSR et tæt opgør mellem Lasse og Casper Nielsen og den svenske båd med  Erik Svensson og Petter Öström. Her trak svenskerne det længste strå med en sejr på 16/100-dele. 

Hvis Danmark skal sikre sig en OL-plads på denne distance, vil det kræve det en dansk sejr ved Olympic Qualifier i Polen i næste måned.

Udvalgte resultater fra Copenhagen Spring Regatta 2012:

MÆND SENIOR 200m K1 

1 Petter Öström Vaxholm 0:36,84
2 Kasper Bleibach Maribo 0:36,89
3 Erik Svensson Vaxholm 0:36,97
4 Jimmy Bøjesen Struer 0:37,33
5 Lasse Nielsen Gladsaxe 0:37,43
6 Casper Nielsen Gladsaxe 0:37,57
7 Esben Østergaard Odin 0:37,85
8 Eirik Verås Larsen Flekkefjord 0:39,45
9 Niklas Berg MKC 0:40,58

MÆND SENIOR 1000m K1 

1 Eirik Verås Larsen Flekkefjord 3:30,13
2 Rene Holten Poulsen Maribo 3:33,86
3 Daniel SALBU FANA KK 3:33,93
4 Emil Stær Silkeborg 3:35,87
5 Kim Wraae Knudsen ARK 3:36,19
6 Nikolaj Dagnæs Silkeborg 3:36,47
7 Markus Oscarsson Västerås KF 3:38,73
8 Kasper Bleibach Maribo 3:40,10
9 Jo Sondre Solhuag Asker 3:44,44

KVINDER SENIOR 500m K1

1 Henriette Engel Hansen 361 1:55,11
2 Mira Verås Larsen Strand KK 1:59,86
3 Julia Stensils Vaxholm 2:01,22
4 Louise Leren Moen Oslo 2:01,99
5 Lisa Sheriff Strand KK 2:02,67
6 Lisa Stuart Rørhauge Hvidovre 2:02,75
7 Emma Andersson Huskvarna KK 2:03,08
8 Emma Broberg Hvidovre 2:03,85
9 Anne Nielsen Vejle 2:05,12

MÆND SENIOR 500m K1

1 Rene Holten Poulsen Maribo 1:41,78
2 Kasper Bleibach Maribo 1:41,90
3 Eirik Verås Larsen Flekkefjord 1:41,99
4 Emil Stær Silkeborg 1:42,93
5 Daniel SALBU FANA KK 1:44,04
6 Kim Wraae Knudsen ARK 1:44,29
7 Jesper Beer Limfjorden 1:45,01
8 Jo Sondre Solhuag Asker 1:45,26
9 Markus Oscarsson Västerås KF 1:45,35

SENIOR 1000m K2 

1 Daniel Salbu FANA KK 3:17,63
Jo Sondre Solhuag Asker

2 Emil Stær Silkeborg 3:21,43
Kim Wraae Knudsen ARK

3 Mads Kerrn Skovshoved 3:25,40
William Axelsen Gladsaxe

4 Martin Larsen Sorø 3:26,08
Nikolaj Dagnæs Silkeborg