30. juli 2011

Godkendt dansk indsats ved junior VM - men træningsmængden skal op !

På andendagen ved junior VM i Tyskland var en række danske roere i aktion, og bedste danske resultat i lørdagens løb blev en 7. plads i K2 1000 meter hos kvinderne med Maja Rosenkrands og Ida Villumsen i båden.

Derudover hentede Jonas Bro Madsen et fint resultat med en 3. plads i B-finalen i K1 1000 meter hos herrerne, siger sportschef Mikkel von Seelen.

Vores roere lever generelt op til deres niveau, og vi har mange unge med her i Brandenburg, som skal blive ved med at udvikles mod international top. Forhåbentligt kan stævner som dette give dem blod på tanden og en idé om, hvad der kræves.

Mange andre nationer træner, det vi gør fra april til september, forskellen er måske så bare, at det gør de også resten af året, siger sportschefen.

Der er ingen tvivl om, at antallet af timer i træningslokalet og på vandet skal øges kraftigt herhjemme, hvis vi skal kunne være med på internationalt U18-niveau, siger Mikkel von Seelen.

Se udvalgte danske resultater nedenfor: