22. maj 2011

Jimmy Bøjesen overgik sine egne forventninger ved World Cup stævnet i Tjekkiet

Jimmy Bøjesen (i midtren) sammen med René Poulsen
 og landstræner Martin Hald i rødt.
Jimmy Bøjesen fra Struer fik i weekenden en kanon start på sæsonen ved World Cup 2 i Tjekkiet, og ikke mindst i sin første internationale seniorsæson i enerkajak.

Det blev til finaledeltagelse i både K1 200 meter og K1 500 meter, og dermed overgik Struer-roeren  sine egne forventninger.

- Jeg følte mig godt roende, men jeg ville heller ikke sætte for høje mål, fortæller Jimmy Bøjesen.

- Mit mål var at komme i én A-finale. Så at komme i begge to er helt fantastisk! Og resultatmæssigt er jeg helt tilfreds, siger Jimmy Bøjesen.

I K1 200 meter blev det til en 8. plads, og på 500 meter distancen hentede han en 6. plads.

- Jeg regner selvfølgelig med at levere endnu mere senere på året, men den udvikling jeg har haft fra sidste år til år er rigtig stor. Så det skal bare fortsætte, siger han.

Allerede i næste weekend gælder det en ny stor international konkurrence for Jimmy Bøjesen, når der er World Cup stævne i Duisburg i Tyskland med 43 deltagende nationer.

- I Duisburg skal jeg kun ro 200 meter, så den er ret nem, lyder det fra Jimmy Bøjesen, der har fået en god portion ekstra selvtillid efter de flotte resultater i Tjekkiet.

- Det er helt sikkert 200 meter jeg prioriterer højest, og mit mål er selvfølgelig stadig at blive udtaget til VM og ro OL kvalifikation, siger han.

Se Jimmys resultater fra World Cup 2 i Tjekkiet herunder:

http://www.sportis.cz/admin/data/kanoe/2011/sp11/154r_en.pdf

http://www.sportis.cz/admin/data/kanoe/2011/sp11/160r_en.pdf

Se K1 200 meter løbet her:



Og K1 500 meter her: