Viser opslag med etiketten Annemia Pretzmann. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Annemia Pretzmann. Vis alle opslag

25. juni 2012

Ni medaljer til Danmark ved World Cup Marathon



René Olsen vandt World Cup bronze på Bagsværd sø.
Foto: Michael Cederqvist
På hjemmebane Bagsværd Sø blev Danmark den helt store medaljesluger ved weekendens ICF World Cup Marathon i kano og kajak.

Hele ni medaljer høstede danskerne, heraf tre af guld.

Som forudsagt af marathonlandsholdets koordinator Thomas Christiansen skulle især juniorroerne leve op til store forventninger, og det lykkedes til fulde. Alle danske guldmedaljer faldt i juniorernes løb. I enerkajak triumferede Amalie Thomsen fra Limfjorden og Casper Pretzmann fra Silkeborg. Den tredje guldmedalje hentede toerkjakken med Emma Jørgensen og Emilie A. Petersen fra Maribo.

Birgit Pontoppidan efter World Cup medaljen var i hus. Foto: Michael Cederqvist.


I seniorernes mest prestigefyldte konkurrence, enerkajakken, viste Danmarks to største maratonstjerner også gode takter, før næste års VM, som også finder sted på bagsværd Sø i september.

Birgit Pontoppidan fra Gladsaxe roede en flot sølvmedalje hjem, mens Rene Olsen fra Maribo kæmpede sig til bronze. Desuden viste toerkajakken med de unge talenter Sofie Jørgensen fra Maribo og Annemia Pretzmann fra Silkeborg gode takter.

- Jeg er meget tilfreds, overrasket og ikke mindst lettet over min K1 sølvmedalje ved maraton World Cup stævnet her i København.  Det er en stor oplevelse at ro et internationalt løb i dit eget land, skriver Birgit Pontoppidan på Facebook.


Sofie Jørgensen fra Maribo og Annemia Pretzmann fra Silkeborg vandt sølv.
Foto: Jette Aastrand Jørgensen

ICF World Cup Marathon sluttede søndag med herrernes toerkajak. Her stillede Rene Olsen op sammen med Nicolai Blach fra Skanderborg, og det danske par sluttede en flot dansk World Cup med en femteplads.

165 roere fra 20 nationer var med til ICF World Cup maraton, der blev arrangeret af Dansk Kano og Kajak Forbund i samarbejde med det internationale forbund, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen samt Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner.



3. maj 2012

Marathon: Stort dansk World Cup hold udtaget

Sofie Aastrand Jørgensen, der vandt marathon guld ved U23 EM og sølv ved U23 VM sidste år  er
udtaget til World Cup stævnet på Bagsværd i både K1 og K2. Foto Jens Thybo.



Så er holdet til World Cup marathon på Bagsværd d. 23. juni 2012 blevet udtaget, skriver Dansk Kano og Kajak Forbund i en pressemeddelelse. Det er naturligvis blevet til et stort dansk hold, der skal ro på hjemmebanen, men der er også enkelte små overraskelser i udtagelserne.

I dame senior K2 bliver der således ved World Cup stævnet på Bagsværd sø landsholdsdebut til den nye konstellation med Sofie Jørgensen (Maribo Kajakklub) og Annemia Pretzmann (Silkeborg Kajakklub).

Det er dog langt fra første gang de to ror sammen i K2.

- Vi snakkede om det til Nordic Open, at vi godt kunne prøve at ro sammen igen, fortæller Annemia Pretzmann. Men det bliver K1 som får førsteprioriteten.

- Eftersom vi bor 350 km. fra hinanden og ikke har tid til at træne særlig meget sammen, er det naturligt at jeg vil få mere tid i min K1 frem for i K2, fortæller Annemia Pretzmann.

Den danske dame K2 har i årevis været helt fremme ved VM, men en række af de danske kvinder er nu også kommet godt med individuelt. 

Her er det roere som Birgit Pontoppidan fra Gladsaxe og Sofie Aastrand Jørgensen fra Maribo, der ligger og dyster tæt med Silkeborgpigen, der i weekenden hev sejren hjem i sæsonens første dyst hos kvinderne ved Nordic Open i Maribo. 

Dansk Kano og Kajak Forbund har i alt udtaget følgende roere til World Cuppen på Bagsværd sø.

Herre Senior K1
Rene Olsen Maribo Kajakklub
Nicolai Blach Skanderborg KK
Niels Boe Maribo Kajakklub
Mads Mikkelsen Kolding Kajakklub
Hans Chr. Stærkind Hellerup Kajakklub
Niclas M. Hansen Silkeborg

Herre Senior K2
Rene Olsen (Maribo Kajakklub) / Nicolai Blach (Skanderborg KK)
Jeppe Glesner (Kolding Kajakklub) / Peter Jensen (Kolding Kajakklub)

Dame Senior K1
Annemia Pretzmann Silkeborg Kajakklub
Birgit Pontoppidan Gladsaxe Kano og Kajakklub
Sofie Jørgensen Maribo Kajakklub
Solveig Schmidt Odense Kajakklub

Dame Senior K2
Sofie Jørgensen (Maribo Kajakklub) / Annemia Pretzmann (Silkeborg Kajakklub)

Herre Junior K1
Casper Pretzmann Silkeborg Kajakklub
Mads Brandt Petersen Silkeborg Kajakklub
Nicolai Mørcke Vejle Kajakklub

Herre Junior K2
Casper Pretzmann (Silkeborg Kajakklub) / Mads Brandt Petersen (Silkeborg Kajakklub)

Dame Junior K1
Amalie Thomsen Kano og Kajakklubben Limfjorden
Rikke Jørgensen Maribo Kajakklub

Dame Junior K2
Emilie Rosenkilde (Skovshoved Roklub) / Ida Willumsen (Kanoklubben 361)
Rikke Jørgensen (Maribo Kajakklub) / Amalie Thomsen (Limfjorden)

Senere på året venter VM marathon i Italien, hvor flere af roerne også forventes at deltage.


14. august 2011

Dramatisk dag for de danske U21-roere ved NUM

Orion Pilo og Niklas Berg måtte en tur i vandet ved søndagens NUM i toerkajak
på 200 meter distancen. Foto: Jens Thybo.

Andendagen af NUM i Sverige gav nye medaljer til de danske U21-roere, men dagen var i høj grad også præget af dramatik i flere klasser.

I enerkajakken var der hos herrerne dansk guld og sølv på 1000 meter distancen til henholdsvis William Axelsen og Mads Kerrn. Hos kvinderne var der NM-bronze til Annemia Pretzmann på 5000 meter distancen. Derudover var det lige ved og næsten i kvindernes enerkajak over 200 meter, da få hundrededele her adskilte Anne Nielsen og Lisa Rørhauge fra medaljer.

I toerkajak var der medaljer af både sølv og bronze, da kvindernes 500 meter toerkajak gav sølvmedalje til Annemia Pretzmann og Lisa Rørhauge. Anne Nielsen og Zofia Nielsen vandt bronze i samme løb.

Hos herrerne uddeltes bronzemedalje i toerkajak til Orion Pilo og Niklas Berg over 5000 meter. I samme løb blev hele to danske både samtidig diskvalificeret.

I firerkajak over 500 meter var danske guldmedaljer og et nordisk mesterskab i hus til Orion Pilo, Jesper Beer, Mads Kerrn og Niklas Berg.

God start for de danske U21 roere ved NUM

Martin Larsen og William Axelsen hentede dansk guld i K2. Foto: Jens Thybo.
  
Det blev til en god start lørdag for de danske U21-roere ved NUM på Rocksjön i Jönköping. De danske roere hentede således medaljer i samtlige af lørdagens U21-løb.
I enerkajak hos herrerne var det Orion Pilo, Niklas Berg og Jesper Beer, der satte sig godt og grundigt på de nordiske medaljer.  Orion Pilo vandt således både K1 500 meter og K1 200 meter, mens Niklas Berg vandt sølv på 500 meter distancen. I det lange 5000 meter løb sikrede Jesper Beer sig derudover en bronzemedalje.
Hos kvinderne kunne Annemia Pretzman ro en flot sølvmedalje hjem i kvindernes K1 1000 meter.
I mandskabsbådene var der også en række flotte danske resultater for U21-roerne.
På 1000 meter distancen var der i toerkajak dobbelt dansk sejr, da Martin Larsen og William Axelsen vandt foran den anden danske båd med Mads Kerrn og  Jesper Beer. På den halve distance var der ligeledes dansk guld ved NUM, da Martin Larsen og William Axelsen atter roede en sejr i hus over 500 meter.
I kvindernes toerkajak fik den danske båd med Annemia Pretzmann og Lisa Rørhauge nordisk guld på 5000 meter distancen og sølv på 1000 meter distancen. På den lange 5000 meter distancen var der også en dansk bronzemedalje til Anne Nielsen og Zofia Loft Nielsen.
Endelig blev det også en dansk medalje i K4, da Orion Pilo, Jesper Beer, Mads Kerrn og Niklas Berg her roede sig til en sølvmedalje i U21 K4 1000 meter.

21. juli 2011

Seks danske både til start ved Europamesterskaberne i Frankrig

Birgit Pontoppidan går efter en ny EM-medalje i weekenden. Foto: Iform.

Weekendens Europamesterskaber i maratonkajak i Frankrig byder med danske øjne på en række spændende løb, hvor danskerne forventes at blande sig i medaljekampen.

Sidste års Europamester i toerkajak, Birgit Pontopiddan, skal i enerkajakken lørdag forsøge at følge op på forårets World Cup sølvmedalje, mens René Olsen, der sidste år vandt bronze ved World Cup-stævne i Tjekkiet, skal forsøge at revanchere sig fra 6. pladsen ved forårets World Cup stævne i Rom. Hertil kommer lovende dansk deltagelse i U23-klasserne og herre senior toerkajak.

I morgen starter Europamesterskaberne i kajak på maratondistancen i den franske by Saint Jean de Losne. Første roere i ilden er U23-pigerne i enerkajak, Sofie Jørgensen fra Maribo og Annemia Pretzmann fra Silkeborg.

De er begge blandt de yngste i klassen, men med gode resultater i årets World Cup i Rom i dame senior er der forhåbninger om nogle spændene løb. Senere samme dag skal Nikolaj Blach fra Skanderborg prøve kræfter i herreklassen i U23. Det er Nikolaj Blachs første internationale mesterskab og hans første internationale konkurrence på maraton i enerkajak.
Lørdag er de mere erfarne kræfter i spil. I dame senior skal 27-årige Birgit Pontopiddan fra Gladsaxe følge op på World Cup-sølvmedaljen tidligere i år.

Birgit Pontoppidan vandt sidste år EM-guld og VM-sølv med makkeren Jeanette Løvborg, der imidlertid ikke ror denne sæson på grund af graviditet. Birgit Pontoppidan og Sofie Jørgensen roede toerkajak ved World Cup-konkurrencen i Rom men måtte udgå på grund af en skade i Birgits skulder.

For ikke at risikere at belaste skulderen unødigt, er toerkajakken derfor fravalgt. I herrernes enerkajak forventes 34-årige René Olsen fra Maribo at kunne blande sig i medajlestriden. René Olsen opnåede efter en problematisk start i løbet en 6. plads ved årets World Cup-konkurrence i Rom og tog sidste år en bronzemedalje ved world cup stævnet i Tjekkiet. Største favorit til at vinde mesterskabet er sidste års verdensmester Ben Brown fra Storbritannien.

René Olsen har forberedt sig yderst professionelt til denne sæson med en række træningslejre i udlandet. Som opvarmning til hovedløbet vandt Rene Olsen i øvrigt onsdag Europamesterskaberne for masters.

Søndag ror herrer senior toerkajakken med Peter Jensen og Jeppe Glesner, begge fra Kolding. Duoen har efterhånden deltaget i en række internationale mesterskaber og har stor erfaring. I dette års World Cupkonkurrence i Rom opnåede de således deres hidtil bedste internationale resultat med en 4. plads, hvilket lover godt for weekendens mesterskaber.



5. juli 2011

Syv roere udtaget til EM marathon i Frankrig


DKF udtager følgende både til Europamesterskaberne i Saint Jean de Losne  d. 22.-24. juli:


K1 Dame senior: Birgit Pontoppidan (Gladsaxe)

K1 Damer U23: Sofie Aastrand Jørgensen (Maribo) + Annemia Pretzmann (Silkeborg)

K1 Herre senior: René Olsen (Maribo)

K2 Herre senior: Peter Jensen/Jeppe Glesner (Begge Kolding)

K1 Herre U23 : Nikolaj Blach (Skanderborg)


28. maj 2011

Udtagelser i enerkajak til Maraton World Cup i Rom

Birgit Pontoppidan i blåt er udtaget i enerkajak til World Cup
 Marathon i Rom.

Dansk Kano og Kajak Forbund har udtaget følgende roere i enerkajak til Marathon World Cup i Rom 25.-26. juni 2011:

K1 Herre senior: René Olsen (Maribo)

K1 Dame senior: Birgit Pontoppidan (Gladsaxe) og Annemia Pretzmann (Silkeborg)

K1 Herre junior: Niklas M. Hansen (Silkeborg)
 

13. februar 2011

Silkeborg-roere hædres for idrætspræstationer

Rasmus M. Jørgensen skal sammen med en lang
række andre Silkeborg-roere hædres af  Silkeborg
Kommune inden længe. Foto: Jens Thybo.
Silkeborg Kommune og Idrætsrådet i Silkeborg hylder d. 15. marts 2011 kommunens danske og internationale mestre 2010, samt uddeler pokaler for de bedste idrætspræstationer i Silkeborg Kommune i 2010.

Silkeborg Kajakklub møder her med en lang række roere, der alle er indstillet p.g.a. DM guld eller NM, EM eller VM medalje, fortæller klubben på deres hjemmeside.

Den imponerende resultatliste for Silkeborg Kajakklub for 2010 kan ses herunder:

Jeanette Løvborg
VM Sølvmedalje i Dame Senior K2 maraton
2 x World Cup Guld i Dame Senior K2 maraton
Dansk Mester i Dame Senior K1 maraton
Dansk Mester i Dame Senior K2 maraton

Lars Damgaard
Dansk Mester i Herre Senior K2 500m.
Dansk Mester i Herre Senior K4 1.000m.

Nikolaj Dagnæs
Dansk Mester i Herre Senior K2 500m.
Dansk Mester i Herre Senior K4 1.000m.

Emil Stær
Dansk Mester i Herre Senior K2 1.000m.

Christian Jørgensen
NM Bronze i Herre U21 K4 1.000m.
NM Bronze i Herre U21 K4 500m.

Rasmus M. Jørgensen
EM Bronze i Herre U18 K2 1.000m.
NM Guld i Herre U18 K1 1.000m.
NM Guld i Herre U18 K2 500m.
NM Guld i Herre U18 K2 1.000m.
NM Guld i Herre U18 K2 5.000m.
NM Guld i Herre U18 K4 500m.
Dansk Mester i Herre U18 K1 1.000m.
Dansk Mester i Herre U18 K1 maraton
Dansk Mester i Mix U18 K1 4 x 200m. stafet

Annemia Pretzmann
NM Guld i Dame U18 K2 5.000m.
NM Guld i Dame U18 K4 500m.
NM Guld i Dame U18 K4 1.000m.
Dansk Mester i Dame U18 K1 maraton
Dansk Mester i Dame U18 K2 1.000m.
Dansk Mester i Dame U18 K4 500m.
Dansk Mester i Mix U18 K1 4 x 200m. stafet

Niklas M. Hansen
Dansk Mester i Mix U18 K1 4 x 200m. stafet

Jeppe Jensby
NM Guld i Herre U16 K1 3.000m.
NM Guld i Herre U16 K1 4 x 200m. stafet
Dansk Mester i Herre U16 K1 2.500m.
Dansk Mester i Herre U16 K2 maraton
Dansk Mester i Herre U16 K4 500m.
Dansk Mester i Mix U18 K1 4 x 200m. stafet

Casper Pretzmann
Dansk Mester i Herre U16 K2 maraton

Mads Brandt Petersen
Dansk Mester i Herre U14 K1 maraton

Katrine G. Christensen
Dansk Mester i Dame U14 K2 maraton

Marie Ingemann Pedersen
Dansk Mester i Dame U14 K2 maraton
Dansk Mester i Mix U14 K1 4 x 200m. stafet

Søren Maretti
Dansk Mester i Herre U14 K2 200m.
Dansk Mester i Herre U14 K2 500m.
Dansk Mester i Mix U14 K1 4 x 200m. stafet

Morten Graversen
Dansk Mester i Mix U14 K1 4 x 200m. stafet

Mikkel Thybo
Dansk Mester i Herre U14 K1 200m.
Dansk Mester i Herre U14 K1 500m.
Dansk Mester i Herre U14 K1 2.500m.
Dansk Mester i Herre U14 K2 200m.
Dansk Mester i Herre U14 K2 500m.
Dansk Mester i Mix U14 K1 4 x 200m. stafet

Emil Skovgaard
Dansk Mester i Herre U12 K1 200m.
Dansk Mester i Herre U12 K1 500m.
Dansk Mester i Herre U12 K1 2.500m.
Dansk Mester i Herre U12 K1 maraton
Dansk Mester i Herre U12 200m. ergometer
Dansk Mester i Herre U12 500m. ergometer
Dansk Mester i Herre U12 K2 200m.
Dansk Mester i Mix U12 K1 4 x 200m. stafet

Cathrine Rask
Dansk Mester i Mix U12 K1 4 x 200m. stafet

Frederikke Maretti
Dansk mester i Dame U12 K2 200m.
Dansk Mester i Mix U12 K1 4 x 200m. stafet

Caroline Emilie Faurschou
Dansk Mester i Dame U10 K1 maraton
Dansk mester i Dame U12 K2 200m.

Thorbjørn Rask
Dansk mester i Herre U10 K1 maraton
Dansk Mester i Herre U12 K2 200m.
Dansk Mester i Mix U12 K1 4 x 200m. stafet

Jørn Ingemann Pedersen
Dansk mester i Herre 50-54 K1 maraton