2. september 2010

Stor dramatik i herrernes enerkajak ved DM marathon

René Olsen fra Maribo blev efter DM udtaget
til VM marathon i både K1 og K2
De danske marathon mesterskaber i
enerkajak i Viborg blev præget af stor dramatik hos herrerne.

Efter løbet blev tre Maribo-roere diskvalificeret for at have misset en bøje på ruten over 31,5 kilometer. Det vendte op og ned på løbets slutplaceringer.

Maribos René Olsen kom ellers først i mændenes seniorklasse og med klubkammeraterne Casper Christiansen på en tredieplads og Rasmus Ringsing Nielsen på femtepladsen. Alle tre roere blev dog efterfølgende diskvalificeret for at have roet forkert på banen.

Dansk mester i Herre K1 blev i stedet Jesper Mikkelsen fra Amager Ro- og Kajakklub.

Maribos René Olsen tog dog revanche fra skuffelsen i enerkajakken og vandt søndag sammen med klubkammeraten Nils Boe mændenes toerkajak efter et tæt spurtopgør med et kombineret mandskab fra Marselisborg og Kolding.

Umiddelbart efter DM udtog Dansk Kano og Kajak Forbund holdet, der skal repræsentere Danmark ved verdensmesterskaberne i maraton i Banyoles i Spanien 24.-26. september.

René Olsen kunne her glæde sig over en VM-udtagelse i både enerkajak og i toerkajak sammen med Nils Boe.

Se resultatlisten fra DM marathon 2010 i Herre K1 her:

http://dk.youpaddle.org/begivenheder/2010-08/dm-marathon-2010/loeb-maend-senior-k1-marathon-finaler