Kronprins Frederik ved et tidligere besøg på Bagsværd sø.
Foto: Facebook - DKF
World Cup 3 på Bagsværd sø får lørdag formiddag fra kl. 9.45 besøg af Kronprins Frederik, der bl.a. skal overvære A-finalerne med forventet deltagelse af bl.a. René Holten Poulsen, Henriette Engel Hansen og Emma Jørgensen.
Desuden vil kronprinsen under besøget overrække medaljer i herrernes K1 1000 meter og i kvindernes K2 500 meter.
Endelig vil Kronprins Frederik lørdag formiddag også besøge World Cup stævnets science corner og testcenter med præsentation af konceptet #trainlikeachamp.
Kronprinsen har bl.a. tidligere overværet VM i kano og kajak maraton i 2013 også på Bagsværd Sø.
Emma Broberg (til højre!) er med i kvindernes enerkajak over 1000 meter.
World Cup 3 på Bagsværd sø har givet Dansk Kano og Kajak Forbund mulighed for at få en række yngre roere med i fredagens World Cup løb på hjemmebanen.
Fredag formiddag får Katrine Christensen og Maja Rosenkrands således lov at prøve kræfter i kvindernes K1 500 meter med bl.a. Lisa Carrington fra New Zealand.
Mads Petersen er med i herrernes K1 1000 meter, mens Emil Noe og Niels Boe stiller op i herrernes toerkajak over 1000 meter. Noe og Boe skal i toerkajakken bl.a. dyste mod tyske Max Rendschmidt og Marcus Gross, der vandt World Cup 2 i Duisburg.
I kvindernes K1 1000 meter kommer Emilie Petersen og Emma Broberg til start.
I herrernes K4 1000 meter stiller Danmark op med Morten Graversen, Jesper Beer, Casper Pretzmann og Jeppe Jensby.
I kvindernes K4 200 meter kommer Emilie Petersen, Nanna Aagaard, Maja Rosenkrands og Katrine Christensen på vandet og dyster her bl.a. mod den danske førstebåd med Emma Jørgensen, Henriette Engel Hansen, Amalie Thomsen og Ida Villumsen.
Endelig er Orion Pilo er med i herrernes K1 500 meter, hvor modstanderne bl.a. er verdensstjernerne Hoff, Poulsen og van Koeverden.
Både 32-årige Max Hoff fra Tyskland og 6 år yngre danske René H. Poulsen er med, når det fredag lidt før middag går løs med indledende heats på Bagsværd sø i herrernes enerkajak over 1.000 meter ved World Cup 3.
Dermed er to ud af de tre medaljevindere fra sidste weekends World Cup 2 i Duisburg til start i sæsonens 3. World Cup stævne.
Sidste uges World Cup sølvvinder 22-årige Josef Dostal fra Tjekkiet er derimod ikke til start i København. Portugisiske Fernando Pimenta, der vandt World Cup 1 kommer heller ikke til start i Danmark.
Derimod er 33-årige Adam van Koeverden fra Canada med på startlinien i København, og han vil givet kunne blande sig i medaljekampen med Hoff og Poulsen.
Danskeren blev dog ramt af influenza ved sidste World Cup stævne for en uge siden, og spørgsmålet er i hvor høj grad, det har påvirket formen.
Ved World Cup 2 i Duisburg var formstærke Max Hoff lidt over to sekunder hurtigere end René H. Poulsen.
OL:
OL-sølv i 2008 - K2 1.000 meter
OL 4. plads i 2012 - K1 1.000 meter
VM:
VM-guld i 2014 - K1 500 meter
VM-bronze i 2014 - K1 1.000 meter
VM-sølv i 2013 - K1 500 meter
EM:
EM-guld i 2013 - K1 1.000 meter
EM-guld i 2012 - K4 1.000 meter
EM-guld i 2008 - K2 1.000 meter
EM-guld i 2015 - K1 500 meter
EM-guld i 2013 - K1 500 meter
EM-guld i 2015 - K1 5.000 meter
EM-sølv i 2015 - K1 1.000 meter
EM-sølv i 2014 - K1 1.000 meter
EM-sølv i 2012 - K1 1.000 meter
EM-sølv i 2012 - K1 500 meter
EM-bronze i 2010 - K1 1.000 meter
EM-bronze i 2009 - K1 1.000 meter
EM-sølv i 2014 - K1 5.000 meter
EM-bronze i 2013 - K1 5.000 meter
EM-bronze i 2011 - K1 5.000 meter
World cups:
4 world cup-guld på den olympiske K1 1.000 meter (2 i 2011, 1 i 2012 og 1 i 2013)
Diverse andre medaljer på K1 500 meter og K1 5.000 meter
Ved World Cup 2 i Duisburg blev den danske toer med Henriette Engel Hansen og Emma Aastrand Jørgensen i sidste weekend placeret lige udenfor medaljerækken i kvindernes 500 meter. En placering danskerne alligevel var ganske tilfredse med.
Nu gælder det så World Cup 3 på hjemmebane i København.
Henriette Engel Hansen og Emma Aastrand Jørgensen
Hviderusland og Polen, der hentede guld og sølv ved World Cup 2 er imidlertid ikke med ved World Cuppen i København.
Derimod skal den danske båd forsøge at holde trit med med en forstærket tysk båd bestående af de olympiske mestre på distancen Franziska Weber og Tina Dietze.
Franziska Weber erstatter i København Sabrina Hering i forhold til sidste World Cup stævne, hvor Tyskland tog bronze i Duisburg.
Franziska Weber (tv) og Tina Dietze.
Traditionelt stærke Ungarn stiler i København med Boroka Braun og Agnes Szabo i den ene båd og Eszter Malcsiner og Rita Katrinecz i den anden båd. Ungarns stærke kort Anna Karasz og Ninetta Vad, der vandt World Cup 1 i Portugal, kommer ikke til start i København.
På hjemmebanen Bagsværd sø synes et godt dansk resultat i weekenden således at være inden for rækkevidde, selv om de tyske kvinder traditionelt har for vane at hente stakkevis af medaljer hjem ved internationale mesterskaber.
Ein Wahnsinns Saison geht zu Ende!!! Vielen dank an meine Unterstützer und Fans!! pic.twitter.com/SdfhBjwz4Q
Lisa Carrington fra New Zealand er storfavorit i kvindernes K1 500 meter ved World Cup 3 i København. Carrington er endnu ikke blevet slået i nogen heats eller finaler i 2015.
Ved det seneste World Cup stævne i Duisburg vandt Carrington sikkert, mens Ewelina Wojnaraowska fra Polen blev nr. 2 efterfulgt af Volha Khudzenka fra Hviderusland. Ingen af disse roere er dog med i København.
Englands Rachel Cawthorn blev nr. 4 i Duisburg i sidste weekend på distancen og er også med i København.
I 3. og 4. indledende heat skal det blive spændende at følge de ungarske og russiske deltageres formåen. Der er tillige dansk U23-deltagelse på distancen, men en medaljeplacering ligger dog uden for dansk rækkevidde.