Viser opslag med etiketten Casper Pretzmann. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Casper Pretzmann. Vis alle opslag

24. juni 2012

Dansk juniorsucces ved World Cup marathon på Bagsværd sø

Amalie Thomsen vandt dame junior K1 ved World Cup stævnet på Bagsværd sø.
Foto: Jens Thybo.
Den blev til en massiv dansk succes ved World Cup marathon på Bagsværd sø i juniorklasserne. Hos herrerne vandt Casper Pretzmann fornemt guld i enerkajak og hos kvinderne gjorde Amalie Thomsen kunsten efter og vandt ligeledes guld på "hjemmebanen" Bagsværd sø.

Casper Pretmann på vej mod sejren. Foto: Jens Thybo.


I toerkajakken blev det også til masser af medaljer, da Danmark gjorde rent bord hos kvinderne og vandt alle tre medaljer. Hos herrerne blev det yderligere til  bronze for Sebastian Søndergaard og Jacob Arbøl.

En fantastisk dansk kajakweekend på Bagsværd sø, der lover godt for fremtiden!

De danske kvinder gjorde rent bord i juniorernes K2. Foto: Thoma Storch/ DKF
Se alle resultaterne herunder:





19. september 2011

Tre danske guldmedaljer på 500 meter ved Olympic Hopes regattaen

Den danske succes ved Olympic Hopes regattaen i Polen fortsatte også på 500 meter distancerne ved 3. dagen af weekendens regatta. Emma Jørgensen fra Maribo vandt mere guld i klassen for piger årgang 1996, og Vallensbæks Lasse Bro Madsen hentede en tilsvarende guldmedalje i  årgang 1994 hos herrerne.

Også i toerkajak var der mere dansk guld, da Emma Jørgensen og Emilie Petersen begge fra Maribo vandt klassen for piger fra årgang 1995-1996 og kunne dermed bidrage med endnu en medalje til de i alt 10 vundne danske medaljer ved Olympic Hopes regattaen i Polen.

Se flere af de flotte danske 500-meter resultater herunder, hvor også Nikolaj Mørke, Andreas Tønnesen og Casper Pretzmann hentede flotte finaleplaceringer.


17. september 2011

Flot dansk start ved Olympic Hopes regattaen


Fem danske roere kom i finalerne på førstedagen af Olympic Hopes regattaen i Polen på 200 meter distancen. Både  Lasse Bro Madsen (1994), Emma Jørgensen (1996), Emilie Petersen (1995), Ida
Willumsen (1994) og Emilie Rosenkilde (1994) kom i direkte finaler.

Andreas Tønnesen (1995) roede sig i semifinalen og finalen, hvor han blev nummer 6. I toerkajak nåede Casper Pretzmann/Nikolaj Mørke (1995) semifinalen og gik ikke videre.

Men det blev også til fire flotte danske medaljer på 200 meter distancerne i enerkajak.

Emma Jørgensen vandt således guld, Lasse Bro Madsen hentede sølv, og det blev også til en dansk bronzemedalje til henholdsvis Ida Willumsen og Emilie Petersen.

Andreas Tønnesen blev nummer seks i sin finale, og Emilie Rosenkilde havnede lige uden for medaljerækken som nummer fire eller fem.

Lørdag gælder det 1000 meter distancerne.

14. september 2011

Danmark klar til Olympic Hopes regatta i Polen

'
Hele 19 nationer er med ved weekendens Olympic Hopes regatta i Polen, og Danmark har 8 deltagere til start i årgangene 1994-1996.

Startlisten for regattaen i polske Bydgoszcz med 233 løb i weekenden finder du her.