26. november 2012

Årets kajakfoto 2012 er fundet

Foto: Thomas Storch
Så er stemmerne talt op i konkurrencen om årets kajakfoto 2012. Med 35% af alle stemmer blev Thomas Storchs billede fra World Cup Maraton på Bagsværd sø i juni en klar vinder.

Det er Sebastian Søndergaard forrest og Jacob Arbøl som ses bagerst. Ved overbæringen er Sebastian ved at rejse sig op, da båden rammer en samling i broen, og så er Sebastian ude at flyve.

Jacob og Sebastian blev iøvrigt nr. 3 til World Cup stævnet efter England og Sverige.

Stort tillykke til Thomas Storch med dette pletskud!