27. marts 2011

Danske landsholdsroere godt fra start på træningslejren i Florida



De danske landsholdsroere i kajak er kommet rigtig godt fra start på træningslejren i Florida.

René Olsen har i denne video filmet fra træningen i de første uger, og der bliver virkelig gået til den med flere  hundrede kilometers træning på vandet om ugen.

Igennem en lang årrække har Florida været "verdens navle" for de bedste internationale kajakroere op til sæsonstarten, og det betyder, at de danske kajakroere er med i et særdeles stærkt internationalt træningsmiljø.

Blandt de kajakroere, som for tiden også træner i Florida kan nævnes Adam Van Koeverden, Agnes Brun-Lie, Anders Gustaffson, Andreas Dittmer, Barry Watkins, Emilie Fournel og Philip Colin.

Samlet befinder der sig flere hundrede roere sig på træningslejre i Florida, og hvert år samles disse en dag til et sjovt og utraditionelt indslag efter ugers hård træning.

Ideen med denne event, der kaldes "Yak 4 A Stak" er simpel, man skal være udklædt og derefter ro en kort distance med en makker. Præmien er en lille stak penge, der kan være er godt tilskud, hvis du er en atlet og lige mangler lidt kontanter!

Årets Yak 4 A Stak konkurrence, der fandt sted i sidste uge, blev vundet af franske Philip Colin, og med i konkurrencen var blandt andet Birgit Pontoppidan og Martin Ljungbjerg, der  træner med udgangspunkt i Tampa samt Jimmy Bøjesen, der træner fra elitecentrets træninglejr i Melbourne.

Nedenfor kan ses lidt glimt fra Yak 4 A Stak 2011 - bemærk pagajerne!







På træningslejren har der også været tid til lidt anden adspredelse, som det fremgår af Lasse Nielsens video her, hvor vi er på fisketur med René Olsen, Kasper Bleibach, Jimmy Bøjesen m.fl.





22. marts 2011

Nyt fra elitecentrets træningslejr i Florida

Følg i hælene på landsholdsroerne på første del af elitecentrets træningslejr i Florida. Se videoen fra brødrene Nielsen herunder!


21. marts 2011

Kraftcenter Silkeborg starter sæsonen på vandet

Tag med på årets første rigtige rotur i 2011sammen med Silkeborgs kraftcenterroere. Niklas M. Hansen har som sædvanlig været flittig til at filme!



20. marts 2011

Masser af hæder til Silkeborgs kajakroere

Silkeborgs kajakroere fyldte godt op ved prisoverrrækkelsen for nylig.
Foto: Silkeborg Kommune

Der var stor trængsel på podiet, da Silkeborg Kommunes Idrætspriser 2010 blev uddelt tirsdag 15. marts 2011 i Silkeborg Hallerne.

Priserne, der uddeles til lokale medaljevindere ved nationale og internationale mesterskaber, blev fordelt over 17 forskellige idrætsforeninger.  Desuden blev der uddelt  flere specialpriser, hvor  Jeanette Løvborg fra Silkeborg Kajakklub modtog Idrætsrådets Tipspokal.

Følgende roere fra Silkeborg blev hædret:

Jeppe Iversen
Jacob "Pixie" Iversen
Jannik Iversen
Karsten Hinge
Jacob Rasmussen
Andreas Juhl
Mikkel Fredholm
Jeanette Løvborg
Lars Damgaard
Nikolaj Dagnæs
Emil Stær
Christian Jørgensen
Rasmus M. Jørgensen
Annemia Pretzmann
Niklas M Hansen
Jeppe Jensky
Casper Pretzmann
Mads Petersen
Kathrine Christensen
Marie Pedersen
Søren Maretti
Morten Graversen
Mikkel Thybo
Emil Skovgaard
Cathrine Rask
Frederikke Maretti
Caroline Faurschou
Thorbjørn Rask
Jørn Ingemann Petersen


Jeanette Løvborg modtog for nylig en pris for den flotte VM-sølvmedalje, hun sidste år roede hjem på marathondistancen sammen med Birgit Pontoppidan.


19. marts 2011

René Poulsen gør status over forårets træning

Inden afgangen til elitecentrets træningslejr i Florida fortalte René Poulsen om sin grundtræning gennem vinteren.

Følg ham i videoen her, hvor han fortæller om sin træning og kig også med ved Team Danmarks test i testcentret i Brøndby.



14. marts 2011

Følg de danske kajakroere på OL-medaljebarometeret

Olympic Medal Tracker er en hjemmeside, der løbende forudsiger vinderne i alle kano- og kajakdisciplinerne ved OL i London 2012 baseret på beregninger ud fra udøvernes aktuelle præstationer.

Se listen med placeringerne for de danske roere opgjort pr. marts 2011 herunder:

René Poulsen ligger her pt. ranked som nr. 7 på K1 1000 meter distancen hos herrerne. Se hele listen her.

Den danske Herre K2 over 1000 meter ligger lige nu ranked som nr. 6. Se her.

Henriette Engel Hansen ligger ranked som nr. 7 i dame K1 500 meter. Se listen her.

Ranking-listen opdateres løbende frem til OL starter.


9. marts 2011

Video fra DKF´s 2000 meter test i Silkeborg

Niklas M. Hansen har lavet en fin video fra DKF testsamlingen i Silkeborg d. 6. marts. I videoen ser vi bl.a. Emil Stær, Lars Damgaard, Nikolaj Dagnæs, Esben Traberg og René Olsen blive testet på vandet på 2000 meter distancen. Følg også en række andre senior-, U18- og U16-roere på vandet.

Se videoen her: