Målfotoet fra semifinalen, hvor den danske båd blev nummer to i tiden 32.941. |
Den danske toerkajak med Lasse Nielsen og Casper Nielsen er klar til torsdagens finale i K2 200 meter ved European Olympic Qualifier efter en 2. plads i semifinalen i tiden 32.941 min, hvilket er 3. bedste tid i de indledende løb og semifinalen samlet.
I finalen der roes torsdag kl. 9.37 skal Danmark møde Sverige, Spanien, Italien, Rusland, Ungarn, Polen, Ukraine og Litauen. Rusland og Spanien har roet i hurtigste tider hidtil.