Ved OL i 1984 i Los Angeles var det den dengang 22-årige Henning Lynge Jakobsen, der repræsenterede Danmark i enerkano over 500 meter og 1000 meter.
- OL var ikke noget jeg gik og drømte om som barn, for det var jo kun noget for dem, der var rigtig gode. At jeg en dag skulle kunne blande mig med de bedste, det tænkte jeg slet ikke på, fortæller Henning Lynge Jakobsen.
- Men da jeg kom op og blev senior, begyndte jeg at ro toerkano sammen med Jørgen Lassen, og det gik godt. Vi kom med til VM i 1981 - 82, og i 1983 begyndte jeg så at tænke på, at jeg måske også kunne klare mig i enerkano. Og det var så den, jeg begyndte at satse på, fortæller han.
- Det gik også godt til nogle stævner i udlandet, og her hjemme vandt jeg det hele. Jeg blev så udtaget til VM i Finland. Her skulle jeg så blive blandt de 6 første, det kom jeg også på 1000 meteren, men klarede ikke kravet på 500 meter. Men nu var jeg da forhånds udtaget til OL i 1984.
- Og da jeg skulle derover alligevel og ro 1000 meter, som jeg var udtaget på, ja så syntes man lige så godt, at jeg også kunne ro 500 meter. Det er jeg rigtig glad for, at jeg fik lov til, fortæller Henning Lynge Jakobsen.
Der var Lake Casitas i Californien, der dannede udgangspunktet for konkurrencerne, og den 10. august 1984 vandt Henning Lynge Jakobsen dansk OL-sølv i enerkano over 500 meter.
Danskeren var i OL-finalen knapt halvandet sekund efter vinderen canadieren Larry Cain, mens bronzen gik til Costicã Olaru fra Rumænien.
Dagen efter fulgt endnu en dansk OL-medalje, da det blev til bronze i enerkano over 1000 meter til Henning Lynge Jakobsen. Sølvet på 1000 meteren gik til canadieren Larry Cain, mens guldet gik til vesttyskeren Ulrich Eicke.
Den kolde krig var i øvrigt skyld i, at både OL i Moskva 1980 og Los Angeles 1984 blev ramt af boykot fra en række lande. En række vestlige nationer boykottede legene i Moskva på grund af Sovjetunionens invasion i Afghanistan.
Ved legene i Los Angeles i 1984 var der gengæld til USA med boykot fra 14 kommunistiske lande. Det betød, at bl.a. Rusland, Østtyskland, Tjekkoslovakiet, Polen og Ungarn ikke deltog i OL. Officielt lød Østblokkens begrundelse, at man var ”utilfreds med sikkerheden”.
I 1980 var kanodisciplinerne ved OL domineret af Rusland, Østtyskland og Bulgarien.
- Det kan godt være, at østlandene ikke var med i 1984, men det skal så også lige siges, at jeg i 1983 skulle kvalificere mig til OL, hvor alle østlandene deltog. Her blev jeg nr. 6, og var dermed forhåndsudtaget til OL. Det var Costicã Olaru der blev verdensmester det år, og ham slog jeg jo til OL 1984, fortæller Henning Lynge Jakobsen.
Men hvad har OL-deltagelsen så betydet for Henning Lynge Jakobsen?
- Det var jo en utrolig stor oplevelse, både alt det der sket før OL, at der var så meget opmærksomhed på én, at tv kom og skulle filme, fortæller han.
- Så kom tiden hvor jeg skulle afsted til Los Angeles og OL. Helt fantastisk, tænk at jeg skulle der over bare 22 år gammel, og jeg havde fået lov til at tage min træner Thomas Gjerlufsen med.
- Heldigvis kom vi i så god tid, at jeg kunne være med til indmarchen, hvilket var en kæmpe oplevelse, som jeg aldrig glemmer. At gå ind på sådan et kæmpe stadion, så mange mennesker og bare se op på tilskuerne, se alle de blitzlys, alle de billeder der blev taget, opleve hele dette store show. Det var så fedt, jeg får helt gåsehud på armene, bare ved tanken, fortæller Henning Lynge Jakobsen.
- Dagen efter blev vi så kørt op til Santa Barbara hvor vi skulle bo. Roerne skulle ro deres løb den første uge, så der var vi kun på nogle træningsbanerne ved siden af. Efter en uge begyndte vores løb. Jeg syntes ikke, at jeg havde haft den store fart i min båd i den uge, hvor jeg lå og trænede, husker han.
- Men da vi først begyndte at ro de indledende løb, kom der fart i båden igen, og det kørte rigtig godt for mig, og jeg vandt alle mine løb både på 500 m og på 1000 m. Så begyndte der pludselig at komme mere opmærksomhed på mig. Måske var der her én der kunne skaffe Danmark en medalje. Vi havde jo ikke fået så mange det år, fortæller Henning Lynge Jakobsen.
- En af de ting der gjorde, at det gik godt tror jeg var, at til trods for, at der sad 20.000 tilskuere på tilskuerpladserne, og der var jeg ved ikke hvor mange der fulgte med i direkte i tv, så tænkte jeg ikke på det.
- For mig var det bare et stævne jeg bare skulle vinde, og selv om det ikke blev til guld, så er jeg utrolig stolt af mine medaljer, og det er der også andre der er. Jeg tro ikke der kommer nogle mennesker hjem til min far uden at han lige skal fortælle om dengang hans søn vandt medaljer ti OL, og det gør jo også mig stolt, siger Henning Lynge Jakobsen.
- Vi var i OL byen et par dage og så var der udmarch og der fik jeg lov til at gå med den danske fane, det var en stor ære og en stor oplevelse, som jeg også husker tilbage på.
- Den næste tid skete der så rigtig meget, der var hele tide nogle der ville ha fat i mig, ugeblade, tv, aviser ja selv borgmesteren i Brøndby hvor jeg boede ville have fat i mig. Det betød, at det var ikke meget jeg fik trænet op til DM som var 14 dage efter jeg kom hjem. Ja faktisk fik jeg slet ikke trænet, men kom til DM og vandt det hele i C1 alligevel.
- Men det var en sjov tid, hvor jeg blev genkendt på gaden og folk ville have autograffer af mig. Det var sjovt den tid det nu var, nu er der ikke mange der kan huske mig, mærkeligt det er jo kun 28 år siden , siger Henning Lynge Jakobsen med et glimt i øjet.
- Så det at være med til OL og at have vundet 2 medaljer er da noget der gør mig meget stolt og glad, når jeg tænker på det, eller når folk spørger om det.
- Det har betydet meget for mig, for den jeg er i dag, jeg ved at jeg kan sætte mig et mål og så nå det. Jeg ved, at det ikke hjælper bare at give op. Den der først gi´r op, han taber!
Alt det jeg har lært den gang, mener jeg stadig jeg kan bruge, både i mit arbejde, mit privat liv men også i den træning jeg laver i dag. Det tror jeg er med til, at jeg stadig i dag kan være med når jeg ro DM mod dem, der faktisk kunne være mine børn, siger Henning Lynge Jakobsen.
Selv om det nu snart er en del siden OL-medaljerne blev roet hjem, så har Henning Lynge Jakobsen stadig smag for medaljer.
I 2009 blev han blandt andet dansk mester i kajakergometer i mastersklassen og vandt C2 1000 meter sammen med Lasse Foged fra 361 og C4 500 meter ved DM sprint.
Året efter blev det desuden til DM guld i C2 500 meter i seniorklassen sammen med Alexsander Papadopoulos fra 361.
- I 2010 vandt jeg også DM på 500 m C1 i senior klassen, og jeg har også vundet guld i maraton i 2008 og 2009. Udover det har jeg en del første og anden pladser fra DM både på den korte og lange bane fra de sidste par år, fortæller han.
I dag træner jeg 4 gange om uge. Det har jeg det rigtig godt med,og vi er nogle gamle kanoroere som nu træner sammen. Det er det, der gør, at jeg stadig roer, fordi vi har det så hyggeligt sammen, men samtidig kan ligge og presse hinanden, når vi træner.
- Det skal dog siges, at jeg ikke har holdt ved kanosporten hele tiden, i 1986 da jeg fik min datter var der ligesom noget andet der trak, og det var ikke meget jeg fik roet. Efter et stykke tid stoppede det helt og i 1990 fik jeg så en søn. Dem brugte jeg meget tid sammen med og sammen med min kone. Efter nogle år begyndte min søn at spille tennis, så det begyndte jeg også på i håb om, at vi kunne spille sammen.
- Der gik nu ikke lang tid så blev han for god, men jeg fortsatte i en del år med at spille. Min datter fik også hest og så måtte jeg jo også lære at ride, så det gjorde jeg også og havde også mange gode år med det.
- I 2005 mødte jeg så en, som blev ved at spørge om jeg ikke kom ned og roede sammen med dem lørdag og søndag. Til sidst lykkes det ham at få mig derned, og det er jeg ham meget taknemlig for i dag, siger han.
Henning Lynge Jakobsen repræsenterede i 1984 Nybro-Furå Kano og Kajak Klub, men han har også været medlem i Lyngby Kanoklub og Kano- og kajakklubben Nord, som han stiller op for i dag.
- Ja jeg elsker det med at stille op til løb, og er bare en gammel cirkushest, der gerne vil til start igen og mærke den der følelse, når man ligger til start.
- Så ja jeg vil nok være at se mange gange endnu, når der er kanoløb på Bagsværd sø, siger Henning Lynge Jakobsen.
