Sofie Aastrand Jørgensen (forrest) bruger årets Tour de Gudenaa til at forberede sig til VM i Singapore sammen med Birgit Pontoppidan. |
Flere af de nykårede danske mestre på marathondistancen er med i dette års Tour de Gudenaa.
I seniorklasserne over 120 km. er René Olsen, Maribo og Nikolaj Blach fra Skanderborg til start i herrernes enerkajak, og hos kvinderne er Birgit Pontoppidan fra Gladsaxe og Sofia Aastrand Jørgensen fra Maribo med i toerkajak over 87 km.
På førstedagen af Tour de Gudenaa har den danske landsholdsbåd i kvindernes toerkajak brugt 3 timer 35 minutter og 8 sekunder, men de ror uden konkurrenter i deres klasse.
Hos herrerne er René Olsen i front i tiden 3 timer 14 minutter og 58 sekunder og efterfølges af tyske Steffen Burkhardt fra Preetzer. Nicolaj Blach er nummer tre i tiden 3 timer 22 minutter og 49 sekunder. I herrernes klasse er 26 roere til start.
Ved VM i Singapore til oktober deltager René Olsen, Birgit Pontoppidan og Sofie Aastrand Jørgensen.