I denne sæson har det primært været enerkajak over 500 meter, som har været på programmet for Henriette Engel Hansen. Men ved lørdagens OL-test event i Eton-Dorney i England lykkedes hun med endnu en finaleplads.
- Til min egen store overraskelse vandt jeg faktisk heatet, så det var en tur i semifinalen. Hvor jeg blev nr. 4 og dermed sikrede mig A-finalen. Det er første gang i år, at jeg er i en finale på 200 m, fortæller en tilfreds Henriette Engel Hansen.