16. september 2012

Stor dansk succes ved Olympic Hopes regattaen i Ungarn



Hele 27 lande var med i år til Olympic Hopes regattaen i Ungarn, og Danmark havde 13 roere med i regattaen. Med 27 lande til start er det ny rekord i stævnets historie, og sidste år deltog 20 nationer.

I 2011 år blev Danmark samlet 3. bedste nation ved Olympic Hopes regattaen med 10 medaljer, heraf 5 af guld, 2 af sølv og 3 af bronze. I 2012-udgaven af regattaen for de 15 - 17 årige cementerede Danmark yderligere at ungdoms- og juniorarbejdet er i verdensklasse.

Igen i 2012 blev Danmark 3. samlet bedste nation kun overgået af Ungarn og Tjekkiet. Danmark slog dermed bl.a. Tyskland, der blev 4. bedste nation ved regattaen. I modsætning til Ungarn og Tjekkiet stillede Danmark endda kun op i kajak og ikke i kanoklasserne.

Samlet blev det i år til 8 Olympic Hope medaljer og masser af flotte A-finale placeringer. De danske medaljer var fordelt på 5 guldmedaljer, 2 sølvmedaljer og 1 bronzemedalje.

Dansk guld blev vundet i K1 af Emma Jørgensen for 15-16 årige på både 200 meter, 500 meter og 1000 meter, mens Emilie Petersen vandt guld for 17 årige i K1 1000 meter.

Mere dansk guld blev vundet i mandskabsbådene i K2 1000 meter for 15-16 årige, hvor Emma Jørgensen og Kathrine Græsbøll sejrede, men også i K4 over 500 meter, hvor Emilie Petersen, Rikke Jørgensen, Emma Jørgensen og Kathrine Græsbøll kom først og stregen i klassen for 15-17 årige.

Også hos drengene var der danske medaljer i Szeged,da Stas Magdych vandt sølvmedalje i K1 1000 meter og også i K1 500 meter.

Endnu en dansk medalje til pigerne blev vundet af Kathrine Græsbøll i K1 500 meter for 15-16 årige.

Udover medaljerne blev det til mange flotte A-finale placeringer i Szeged:

Kathrine Græsbøll blev nr. 6 i K1 200 meter (16 årige).

Pernille Hansen blev nr. 8  i K1 500 meter (15 årige) og nr. 6 i K2 500 meter med Anne-Sofie Winter (15-16 årige).

William Hansen blev nr. 4 i K1 500 meter (16 årige) og nr. 5 i K2 500 meter med Stas Magdych (15-16 årige) samt en 8. plads i K1 1000 meter (16 årige).

Rikke Jørgensen blev nr. 7 i K2 1000 meter med Emilie Petersen (17 årige).

Søren Maretti blev nr. 6 i K1 500 meter og nr. 8 i K1 200 meter (15 årige) samt nr. 6 i K2 500 meter Mikkel Thybo (15-16 årige).

Andreas Tønnesen blev nr. 8 i K1 200 meter og nr. 6 i K2 200 meter med Jens Visbech (17 årige).

Jens Vibech blev nr. 6 i K1 500 meter (17 årige).

Anne Sofie Winter blev nr. 8 i K1 200 meter (15 årige) og nr. 6 i K2 500 meter med Pernille Hansen.

Dermed leverede hele det danske hold en imponerende indsats, der lover rigtig godt for talentudviklingen i de kommende år.

Se den samlede medaljefordeling her: