Lasse Bro Madsen hentede to danske guldmedaljer i H22 i Sverige i weekenden. Arkivfoto. |
I H22 K1 500 meter vandt Lasse Bro Madsen, mens bedste danske placering hos kvinderne på distancen var en 4. plads til Anne Nielsen. Lasse Bro Madsen vandt tillige K1 200 meter.
I H22 K1 1000 meter blev det til endnu en dansk sejr, da Jesper Beer kom først over stregen foran William Axelsen.
En undtagelse fra den danske dominans i regattaen var dog D22-klassen, hvor de svenske OL-deltagere var til start og vandt samtlige løb.
En dansk medalje blev det dog til for Solveig Schmidt, der fik sølv i K1 1000 meter. Anne Nielsen hentede også en bronzemedalje i K1 200 meter.
Også den svenske OL-deltager Henrik Nilsson var til start i H22 på 5000 meter distancen, men måtte her se sig slået af Jesper Beer. Hos kvinderne blev bedste danske placering en 4. plads på 5000 meter distancen til Solveig Schmidt.
Også i ungdomsklasserne hentede Danmark et hav af medaljer med hjem fra Høstregattaen.
Samlet set et rigtig flot dansk fingeraftryk i Sverige på sæsonens sidste sprintstævne.
Læs resultaterne fra stævnet lørdag her og søndag her.