8. januar 2012

Årets U14-komet: Anne-Sofie Winther hentede flest stemmer

Anne-Sofie Winter blev årets U14-komet. Foto: Jens Thybo
Mange nye kajaktalenter er godt på vej frem. Kajaksporten i fokus har lavet en afstemning om årets U14-komet i 2011,  og her blev det Silkeborgs Anne-Sofie Winther, der sikrede sig flest stemmer fra læserne  i et tæt opløb med de øvrige kandidater.

Anne-Sofie der er 14 år startede med at ro i april 2008 og havde tidligere prøvet gymnastik, svømning og håndbold, inden det blev kajaksporten hun valgte. Hendes første stævne var et Danske Bank Cup stævne tilbage i 2009.

Senere på sæsonen blev udtaget af sin træner til at ro på 4x200m på stafetholdet i U12 til DM i 2009. Holdet vandt, og dermed var Anne-Sofies første DM-titel i hus.

I 2010 skiftede hun i klubben fra børnehold til talenthold. Sæsonen 2010 bød herefter på mange udfordringer, men væsentligst var at den store træningsmængde begyndte at vise resultater, og deltagelse i KCS samlinger i efteråret viste også at der var potentiale og lyst til mere.

I dag er Anne-Sofie kommet med på Kraftcenter Silkeborg og træner derfor alle dage undtagen søndag. Udover dette løbetræner Anne-Sofie 2 til 3 gange om ugen.
Hendes store træningsindsats har betydet flotte resultater ved forskellige stævner i 2011. Favoritdistancerne på vandet er 200 meter og 500 meter.

I 2011 blev det til en række flotte resultater på vandet:

Guld ved Paradisløbet, 4 guld ved Bagsværd Regatta, udtagelse til U16 landsholdet,
sølvmedalje til NUM, 6 Danske Mesterskaber i sprint og maraton, sølvmedalje til Tour de
Gudenå, og endelig guldmedalje ved Høstregattaen i Sverige.

Målene for 2012 er primært at holde fast i landsholdsudtagelsen, og deltagelse i NUM i Finland i alle bådtyper, K1 podieplads til DM Sprint, og top 5 til maraton i K1 og K2.
Anne-Sofie har været heldig at få nogle lokale sponsorer tilknyttet, og det har allerede hjulpet meget på bl.a. udstyrssiden, at Phytokost.dk og Vikma.dk har bakket fornemt op.

Anne-Sofie deltager i påsken i KCS træningslejr i Italien, og ellers venter sommertræningslejren i Silkeborg og Holstebro i denne sæson.

Mon ikke den dygtige Silkeborgpige godt kan se frem til endnu en udbytterig sæson på medaljesiden...

Resultater for Anne-Sofie Winther i 2011:

Huskvarna Høstrregatta - U16 landsholdet, Sverige
K1 - 200m - Guld
K1 - 500m - Sølv
K1 - 2.500m - Bronze

Tour de Gudenå - U16 landsholdet
K2 - 57 km - Sølv

Danmarksmesterskabet – Maraton 13,5 km, Bagsværd Sø
U14 - K2 – Guld
U14 – K1 - Bronze

Danmarksmesterskabet Sprint - Holstebro
U14: K1 200m guld
K1 500m guld
K1 2500m sølv
K1 4x200m guld
K2 200m guld
K2 500m guld
U16: K2 2500m bronze
K4 500m sølv

Nordisk mesterskab, Sverige
U16 - K4 - 500m - Sølv

Knock-Out Sprint - Silkeborg
U16 - 100m - 4. plads

Bagsværd Regatta
4 guld, 3 sølv (heraf 2 i U16/U18)

Paradisløbet - 12 km
K1 - 1. plads

Copenhagen Spring Regatta
K1 - U16 - 3. plads