![]() |
Henriette Engel Hansen (forrest i rød båd) her på en tidligere træningslejr i Florida sammen med den internationale træningsgruppe. |
- Træningen kører godt, og jeg skal vende mig til de lange pas på vandet igen. Jeg kan virkelig mærke kvaliteten i vandtræningen her i de varme forhold, fortæller Henriette Engel Hansen til "Kajaksporten i fokus".
- OL har jeg ikke tænkt over. Jeg vidste jo nok godt, at min plads var sikker, fortæller hun med et smil. Men det passer mig fint at komme hjem igen og blive stærk i en måned. Der er jo lang tid til OL.
Selv om træningen i Florida under de varme forhold er perfekt for den danske OL-deltager, så glæder Henriette Engel Hansen sig alligevel til at komme hjem nogle uger, inden hun atter drager til USA på endnu en træningslejr.
- Vi har en kanon træningsgruppe, og jeg holder virkelig af at træne med de piger. Jeg har da også tænkt over, hvor heldige de andre er, at de ikke skal arbejde og har økonomi til at blive her.
- Men jeg har en mand og en hund derhjemme, som jeg ikke ville undvære i tre måneder, lyder meldingen fra Henriette Engel Hansen om prioriteringerne.