Lørdag startede min sæson for alvor, med Maribo marathon - og landsholds udtagelse i enerkajak, fortæller René Olsen i sin blog.
- Man kunne ikke have bedt om bedre forhold for et godt race i Maribo, en blik stille sø, høj solskin med en temperatur på omkring 20 grader, og et af de største felter, der har været til start i DK de sidste par år, fortæller han.
- Jeg havde valgt at ligge mig helt ude i siden af starten, og ikke lave en decideret start, men bare køre 1000 m hårdt tempo op imod vendingen.
Det virkede som om, at de fleste ikke havde set mig, og det var da også lige før jeg kom alene fri i første vending, det blev til et 4 mands førerfelt, med 5-6 mand jagtende lige efter.
Efter 3 km var der næsten samling af de to felter, men med et godt hårdt træk, fik jeg trukket mig fri sammen med Nicolaj Blach, og herfra så vi os aldrig tilbage.
- Det var dejligt at komme igang med sæsonen for alvor, og jeg føler jeg er på rette vej form mæssigt.
I næste weekend gælder det de Nordiske Mesterskaber i Finland med 30 km og 7 overbæringer.
- Jeg er forsvarende mester i enerkajak, men vil i år også stille til start i toer kajak, så det bliver også en test af, om jeg er i form til at ro 2 marathon på 2 dage, skriver René i sin blog.
I slutningen af juni gælder det desuden World Cup Marathon i Italien for Maribo-roeren.
Se klip fra Maribo Marathon 2011 her: