28. maj 2011

René Holten Poulsen vinder anden World Cup guld på to uger

Rene Poulsen hentrede endnu en guld-medalje ved sæsonens
3. World Cup stævne i Tyskland.
René Holten Paulsen vandt i dag sin anden World Cup titel i kongedistancen enerkajak over 1000 meter. Efter at han i sidste weekend satte verdenseliten på plads i tjekkiske Racice, beviste han i dag  det ikke var nogen tilfældighed og at han simpelthen er den stærkeste i verden pt.

Feltet i Duisburg er traditionelt rigtig stærkt, hvilket også var tilfældet i dag. René slog blandt andet den regerende europa- og verdensmester Max Hoff.

René var selv glad og stolt efter finalen og udtalte:

”Det var et rigtig godt løb i dag, hvor jeg ror stærkt hele vejen, selvom jeg ikke får en perfekt start. Det var rigtig vigtigt for mig at slå Max Hoff i dag, og det var testen for mig, da jeg ikke har slået ham før.

Nu har jeg slået alle dem jeg skal slå til EM og VM senere på året, så det betyder meget for troen på, at jeg kan slå dem igen. Jeg har stadig stor respekt for de andre, for der er mange verdensklasseroere i feltet, og jeg skal ikke gøre meget galt før de andre slår mig på en god dag, så jeg er meget ydmyg over mine resultater”

René var ikke den eneste dansker der gjorde sig bemærket i det internationale felt. Henriette Engel Hansen tog bronzen på kvindernes K1 500. Henriette har slidt med lidt sygdom op til stævnet, men formår alligevel, at være med helt fremme i det stærke felt. Kim Wraae/Emil Stær bliver 5´er på toerkajak over 1000 meter og den danske firerkajak med Martin Larsen, Esben Trabjerg, Nikolaj Dagnæs og William Axelsen slutter som 9 i A-finalen.

Henriette Engel Hansen sikrede sig en fornem
bronze-medalje i Duisburg i K1 500 meter.
Sportschef i Dansk Kano og Kajak Forbund Mikkel von Seelen er naturligvis tilfreds med dagens resultater, men maner dog til besindighed og udtaler således:

”Denne weekends resultater er et udtryk for, at vi har et rigtigt godt udgangspunkt for de internationale mesterskaber til sommer. Der er dog aldrig nogen, der har fået medaljer ved VM ved at være blandt de bedste tre måneder før mesterskaberne, så der ligger et stort og hårdt arbejde forude så vi er endnu stærkere når bådene skal kvalificeres til OL ved lige netop VM i august.

Jeg er dog helt sikker på, at den sæsonåbning vi har haft i år betyder, at er alle på og omkring holdet topmotiveret for ikke at yde det der skal til”.

Resultater:

René Poulsen, K1 1000 m

http://www.metamorf.eu/results/World_Cup_2011/race.php?competition=wettkampf_2&race_id=81&sort=


Henriette Engel Hansen, K1 500 m
http://www.metamorf.eu/results/World_Cup_2011/race.php?competition=wettkampf_2&race_id=83&sort=