Kim Wraae fortsætter indenfor kajaksporten som træner i Kraftcenter Gladsaxe. Foto: Das Büro. |
Kraftcenter Gladsaxe har tilknyttet 35-årige Kim Wraae som ny
træner i 2013 med start fra årsskiftet, erfarer Kajaksporten i fokus.
- Med Kim håber vi kunne videreføre og løfte niveauet
på centret med en træner, der selv har roet på allerhøjste niveau, siger
Niels Peter Andersen fra Kraftcenter Gladsaxe.
Til at bakke Kim op i træningen er Esben Østergaard
også en del af trænerteamet i 2013, og på kanosiden fortsætter Michael Norrbom
som teknik træner.
- Vi vil ikke udelukke, at vi skal bruge en træner mere,
når sæsonen på vandet kommer igang, men det er noget, vi ser på hen af vejen,
siger Niels Peter Andersen
- Vi har søgt DKF om at blive superkraftcenter, dog har vi
en struktur i vores center, som gør, at
vi tager 2013 som et opbygningsår. Så vi vil først gå i luften som
superkraftcenter i 2014 efter aftale med DKF, fortæller han.
Kim Wraae deltog ved OL 2008 i Beijing, hvor han vandt
sølv i toerkajak sammen med René Holten Poulsen.
Han var ved OL 2012 i London den danske fanebærer. Wraae begyndte at ro som femtenårig og kom første gang på
landsholdet tre år senere i 1996. I 2012 stoppede han sin aktive karriere på landsholdet.
Kraftcenter Gladsaxe (KCG) er et projekt mellem 361 Kano- & Kajakklub, Nybro-Furå Kano- & Kajakklub samt Gladsaxe Kano og Kajakklub.