6. december 2012

Nyt U16-bruttolandshold samlet i Silkeborg



I alt 19 af 22 indbudte roere deltog i U16-landsholdets træningssamling d. 23. - 25. november 2012 i Silkeborg.

Deltagerne var:

1. Stas Magdych  Maribo Kajakklub  KC Lolland
2. Søren Maretti  Silkeborg Kajakklub  KC Silkeborg
3. Mikkel Ibsen  Maribo Kajakklub  KC Lolland
4. Emil Skovgaard  Silkeborg Kajakklub  KC Silkeborg
5. Victor S. Jørgensen Lyngby Kanoklub  KC Gladsaxe
6. Jonathan Dagnæs Silkeborg Kajakklub  KC Silkeborg
7. Jonas Hall-Andersen Sundby Kajakklub  KC København
8. Nicolaj Winther  Silkeborg Kajakklub  KC Silkeborg
9. Emil V. Rasmussen 361 Kano og Kajakklub  KC Gladsaxe
10. Frederik Faurschou Silkeborg Kajakklub  KC Silkeborg
11. David Boesen  Kajakklubben Vejle Å  KC Silkeborg
12. Anne-Sofie Winther Silkeborg Kajakklub  KC Silkeborg
13. Julie Frølund  Vallensbæk Kano og Kajak Club KC Vallensbæk
14. Bolette Nyvang  Holte Roklub  KC Gladsaxe
15. Sandra Nidløse  Sundby Kajakklub  KC København
16. Cathrine Rask  Silkeborg Kajakklub  KC Silkeborg
17. Linea Ebbesen  361 Kano og Kajakklub  KC Gladsaxe
18. Caya Borgen  Maribo Kajakklub  KC Lolland
19. Sigrid Bøgh Jensen Struer Kajakklub  KC Vest

Afbud:

Natasja Justesen, Maribo Kajakklub
Caroline Mogensen, 361
Pernille Hansen, Gladsaxe Kano og Kajakklub

Udover træningen til lands og til vands holdt U16-Landstræner Finn Pape et kort oplæg om DKFs U16-landshold. I oplægget blev der lagt vægt på, at DKF forventer en stor træningsindsats af U16-talenterne, og at det nye U16-landshold vurderes til at have samme høje niveau, som de to foregående års U16-landshold.

Det blev også fremhævet, at U16-landstræneren forventer tæt kamp om pladserne på det endelige U16 NM-landshold i 2013. NM afvikles d. 10. - 11. august 2013 på Bagsværd sø.

U16 bruttolandsholdsroerne 2012/2013 fremlagde til samlingen alle en ugeplan med et omfattende træningsprogram.

Ugeplanerne for vinterhalvåret indeholdt fra 10 til 13 træningspas. De der trænede 13 træningspas pr. uge havde dog mange træningspas, der var ret korte. Det danske ATK anbefaler, at U16 talenter træner 8 træningspas pr. uge i vinterhalvåret og 10 træningspas pr. uge i sommerhalvåret.

De roere der vidste hvor mange km de trænede i sæsonen 2012 (et helt år) lå mellem 1.600 km. og 3.000 km.

- Jeg forventer at alle på U16 Bruttotruppen 2012/2013 i sæsonen 2013 får trænet fra 2.000 til 3.000 km., sagde Finn Pape til samlingen.

Den danske ATK indeholder ikke et anbefalet årlig antal km. men Svenska Kanotforbundet anbefaler i deres Utvecklingstrappa, at U16 talenter træner ca. 2.250-3.000 km. pr. år, fortalte landstræneren.