Rene Poulsen har hentet en ny sponsoraftale med energidrikken Red Bull i hus. Foto: Jens Thybo. |
22-årige René Poulsen, der er uddannet tømrer, er den første danske kajakroer, der har indgået en sådan type sponsoraftale.
- Det betyder meget, at jeg ikke skal bekymre mig, om jeg har brug for at arbejde op til f.eks. VM, siger René Poulsen.
- Det er en aftale, som jeg er utrolig glad for kom på plads, og jeg er helt sikker på, at Red Bull kan hjælpe mig til at opnå endnu bedre resultater i fremtiden, idet jeg nu er meget tæt på at være fuldtidsprofessionel kajakroer, udtaler René Poulsen i en pressemeddelelse.
Et andet ungt sportstalent, som Red Bull skal samarbejde med i 2011, er den 16-årige badmintonspiller Viktor Axelsen.
Den nye sponsoraftale med Red Bull, som giver René Poulsen mulighed for at træne endnu mere, gælder i første omgang året ud. Det var Red Bull Danmark, der selv henvendte sig til René Poulsen.
René Poulsen får i forvejen sponsorstøtte bl.a. fra firmaerne Primatag, altan.dk, MHC træ, Oakley, Maxim og Euro-Workers.
Link til pressemeddelelse på Red Bulls hjemmeside