Birgit Pontoppidan (til venstre) satser i 2011 på både sprint og marathon. |
30-årige Jeanette Løvborg har imidlertid nu stoppet karrieren, så Gladsaxe-pigen satser i næste sæson på enerkajak, hvor målet er udtagelse til både de internationale sprintstævner og VM-marathon.
- Jeanette er netop startet på fuld tid i et nyt job, og hendes udgangspunkt er, at hun stopper i toerkajakken på det her niveau, siger Birgit Pontoppidan.
- Skulle hun på et tidspunkt skifte standpunkt, er jeg dog klar til at være med igen i toerkajak. VM marathon ligger først i oktober måned næste år og er i Singapore, så der er plads til en forholdsvis lang pause, siger hun.
Den 26-årige Gladsaxe-pige har tidligere hentet en 4. plads ved VM marathon individuelt, inden hun begyndte at ro toerkajak med Jeanette Løvborg.