3. maj 2013
Dansk Kano og Kajak Forbund har forlænget sit samarbejde med CRAFT
I rigtig mange år har dansk kano- og kajaksport nydt godt af CRAFTs ekspertise indenfor beklædning. Dette fortsætter frem mod OL i Rio.
Dansk Kano og Kajak Forbund og CRAFT har netop indgået en ny aftale, som gør CRAFT til hovedleverandør til landsholdet.
“Vort landshold har igennem flere år roet i CRAFT beklædning og været rigtig glade for det. CRAFT lytter til vores ønsker og forbedrer løbende beklædningen, så vore atleter hele tiden har den bedste robeklædning, til at kunne præstere topresultater,” udtaler Dansk Kano og Kajak Forbunds formand, Ole Tikjøb.
Samtidigt udtaler Heine Westbæk, sales Manager, CRAFT Retail:
”CRAFT kan med stolthed sige at vi, via vores sponsorat med Dansk Kano og Kajak Forbund har mulighed for at iklæde roerne i noget af det mest tekniske og mest funktionelle beklædning der findes i sortimentet hos CRAFT.
CRAFT har et professionelt fokus på maksimering af ydeevnen gennem den rigtige beklædning og det er præcis det som vi målrettet har ønsket at kunne tilbyde via vores Dansk Kano og Kajak Forbund sponsorat.
Dansk Kano og Kajak Forbund og CRAFT vil som en del af samarbejdet frem imod Rio udvikle beklædning specielt til OL som tilgodeser de særlige forhold der.
Senere vil det udviklingsarbejde så kunne komme almindelige idrætsudøvere til gode, skriver forbundet i en pressemeddelelse.