 |
| Foto: Efter skuffelsen ved World Cup løbet i Rom har Rene Olsen nu bl.a. aftalt samtræning med verdensmesteren Ben Brown frem mod VM i Singapore. |
Om selve løbet foræller han:
- Jeg fik en hæderlig start, kunne ikke helt følge den franske 200m VM-bronze vinder, men lå i første smørhul efter 150 meter, med Ben Brown (verdensmesteren) lige ved siden af mig.
Jeg nåede lige at tænke - yes, så kører vi, så blev jeg lige ramt lidt bagfra / fra siden, kom total ud af balance, og mistede lige to tag, hvilket resulterede i, at dem bagfra ramlede ind i mig, og nu kunne jeg slet ikke komme til at ro.
Armene føles altså lidt tunge lige i sådan et øjeblik, men mig ud på siden af feltet, og prøve at finde lidt bølger at glide med på, indtil jeg lige kunne finde lidt normal power i armene igen.
Efter ca. 1000 meter hentede jeg det bagerste af de felter, der var dannet, med bl.a. den anden dansker (Anders Jønsson), hurtigt op og trække og på jagt i modstrømmen efter det næste felt, som jeg kom ind til 1. overbæring lige i røven af.
Der var ikke noget hjælp at hente, da jeg hentede den næste gruppe, så snart de så jeg kom lagde de på, og ville ind og hænge - jeg indstillede mig på, at jeg bare skulle knokle indtil jeg nåede op i 2. feltet, der lå alle 3 franskmænd og en italiener - de lykkedes at få kontakt til dem allerede inden vi var halvvejs på 2. omgang, og da de 5 mand i front ikke var kommet for langt foran, tænkte jeg, at det måske godt kunne lade sig gøre at komme op igen.
Men der havde jeg ikke taget fransk tankegang med i beregningerne, de var fuldstændig ligeglad med at forsøge at komme op, allerede her efter 8 km af løbet, gad de ikke lave noget, når jeg havde trukket 1-1,5 km forcerende tempo, og vendte mig for at få en ny op, lå de bare og kiggede på hinanden, jeg prøvede at forklare dem, at vi faktisk godt kunne nå op - det var de ligeglade med - EKSTREMT frusterende.
På 3. runde hentede jeg 15 sek på de 5 i front, og fik trukket 2 af mine sugemaller af, tanken var hvis bare jeg kunne holde mig inden for 1 minut af de forreste, kunne jeg hente den eller de, der evt. faldt af, og måske ville de hjælpe lidt.
Samarbejdet gled desværre godt oppe foran, og på 4 og 5 runde svingede afstanden med 5 sek frem og tilbage - jeg kunne også mærke lidt træthed, da jeg lå og træk i 2 km og fik så 100-150 meter på hænger. På 6. runde nægtede den nu kun ene franskmand jeg havde med totalt at trække, han lagde simpelthen bare på og sagde, at han ikke ville gå op.
Til sidst blev jeg så gal, at jeg træk 3 km med alt hvad jeg havde, hvilket resulterede i, at vi i næstssidste vending havde hentet 30 sek og kun var 30-35sek bag de førende - alligevel nægtede han at gå op, så jeg måtte forsætte selv igen.
Jeg havde desværre ikke kræfter til at trække mig det sidste op i modstrømmen, var simpelthen nød til at gå lidt ned i tempo, men holdt de 35 sek op ind til sidste overbæring. Der faldt desværre ikke nogle af oppe foran, så fra sidste overbæring tog jeg det roligt de sidste 1500m i mål.
Jeg må indrømme jeg var grædefærdig da jeg kom i mål, og sidder idag med en totalt tom følelse, fordi jeg slet ikke har fået prøve at ligge i et felt med fart på, og ikke ved, hvordan jeg ror i forhold til de bedste - kun at jeg skal være en halv til en hel længde hurtigere på de første 150-200 meter.
Resultatlisten siger en 6.plads - hvilket er skuffende, når jeg troede, at jeg havde formen til at ro mig i medaljerne.
Jeg er nu om muligt endnu mere opsat på at kæmpe med om medaljerne til EM, og den skal have alt hvad den kan trække af træning de næste godt 3 uger.
Efter en uge hjemme i Danmark, har jeg aftalt at komme ca. 1 uge til London og træne med Ben Brown, så 4-5 dage i Danmark inden jeg kører til Frankrig 1 uge før stævnet starter for at være optimalt forberedt
I starten af ugen tog jeg også beslutningen om at gå efter VM i Singapore, selvom det bliver meget dyrt, fortæller René Olsen på sin hjemmeside.
