Afstemningen om årets danske U16-præstation i 2011 er nu slut, og rigtig mange læsere af "Kajaksporten i fokus" har afgivet deres stemme. Hele 148 personer har stemt med.
Rigtig mange U16-roere har ydet fornemme præstationer i 2011, hvilket ikke mindst kom til udtryk ved de nordiske mesterskaber i Sverige og Olympic Hopes regattaen i Polen.
Resultatmæssigt var det det bedste danske U16 NM i mange år. I alt vandt U16-landsholdet: 16 guld, 14 sølv-, og 5 bronzemedaljer i de i alt 18 discipliner. Ved Olympic Hopes regattaen var der desuden meget flotte resultater til bl.a. Emma Aastrand Jørgensen og Emilie Ahmt Petersen, begge Maribo i et særdeles skrapt internationalt selskab.
Så det har været en vanskelig opgave for læserne af "Kajaksporten i fokus" at vælge mellem de mange kvalificerede kandidater til prisen for årets U16-præstation 2011.
Efter optællingen af alle stemmerne blev det Vejles Nicolai Mørcke, der vandt med 39% af alle de afgivne stemmer. Emma Aastrand Jørgensen sikrede sig næstflest stemmer i afstemningen.
Vi bringer her et lille miniportræt af Nicolai Mørcke.
Nicolai startede med at ro kajak som 12-13 årig, og kom på Vejle Kajakklubs kraftcenter tilbage i oktober 2009.

- Nicolai kender vi som den hurtige roer, men samtidig er Nicolai også kulturbærer, fortæller hans træner Christian Nielsen.
- Han er en af de roere som klarer sig godt i skolen, som får fritid, familie, sport og skole til at gå op i en højere enhed samtidig med en kæmpe træningsiver.
- Selvfølgelig er træningsmængden høj, men Nicolais talent ligger ikke nødvendigvis i hvad og hvor meget træning han laver, men nærmere i hvordan han udfører træningen. På alle træningspas er fokus sat på målet med træningen og ikke blot at udføre den, fortæller Christian Nielsen.
- Jeg tror, at Nicolai fortsætter med at træffe de rigtige valg for ham selv og udvider sin erfaring - og derved bliver ved med at rette de små detaljer, der gør den store forskel.
Guld K4 500 meter
Guld K2 2500 meter
Guld K2 500 meter
Guld K1 4 x 200 meter stafet
Sølv K1 500 meter
Sølv K1 2500 meter
Sølv K1 2500 meter
Landstræner René Olsen har også Nicolai Mørcke med i den nye U18-landsholdsbruttotrup for 2012, så mon ikke der følger flere flotte præstationer og resultater i den kommende sæson!