 |
| "Hvis ellers vi som U23-piger ror hurtigt nok, vil det formentlig være et spørgsmål om tid, før vi bliver en del af U23 landsholdet igen", mener Vejles Anne Nielsen. |
Efter at 2011-sæson er afsluttet ser det ud til, at næste generation af U23-kvinder i bogstaveligste forstand er havnet med bagdelen i vandskorpen.
Efter ganske få dages ansættelse udtog René Olsen i december 2011 som sin første opgave en ny U23-landsholdsbruttotrup for 2012 uden en eneste U23-kvinde i truppen.
Siden har mange roere, klubber og kraftcentre stillet sig spørgsmålet, hvilken betydning det fravalg af U23-kvinder vil få for roerne i den kommende sæson og også mere langsigtet for dansk kajakroning på kvindesiden.
- Bare fordi den tidligere landstræner havde problemer med håndtering af pigerne, skal det da ikke gå ud over dem i den kommende sæson, lyder en reaktion fra en klubrepræsentant.
DKF´s sportschef Mikkel von Seelen har til ”Kajaksporten i fokus” udtalt, at det hele handler om, at niveauet for de danske U23-kvinder ikke pt. er tilstrækkeligt til, at kvinderne kan gå ind i U23-bruttotruppen.
Men den opfattelse deler vandene i flere kajakklubber.
- Jeg synes, det er interessant, at den måske største, mest homogene og mest talentfulde pige U18-gruppe, vi nogensinde har haft ikke formår at komme en U23 bruttotrup, siger Klaus Rørhauge, der selv er far til en af U23-pigerne.
- Pigerne har i høj grad formået at skiftes med at tæve hinanden, så det indbyrdes konkurrenceparameter har i den grad været i orden, siger han.
Forudsætningerne for at få et rigtigt kvindelandshold har været til stede, mener Klaus Rørhauge.
Sidste år til World Cup i Duisburg kunne Danmark for første gang nogen sinde stille med en 4x200 stafet for damer. Sidste år mente man, at pigerne havde World Cup-niveau. I dag mener man ikke, at de har U23-landsholdsniveau. Det er totalt useriøst set med mine øjne, siger Klaus Rørhauge.
Josephine Kanta, der selv har roet på sprint- og marathonlandsholdet i ungdoms- og juniorklasserne, mener også at de danske kajakpiger i mange år har skullet opfylde nogle ekstremt høje krav for at blive taget i betragtning til landsholdene.
- Forbundet mener ikke, at U23 pigerne har niveauet til at klare sig internationalt – men måden, hvorpå de vil sørge for at niveauet kommer op er at sikre, at ingen bliver udtaget, siger hun.
- Vi har nogle rigtigt dygtige U16 og U18 piger, men samtidig har min egen årgang lidt under, at der ikke var nogen der havde niveauet mellem Henriette og os, siger Josephine Kanta.
- Forbundet risikerer at miste en ellers stor U23-årgang og derefter satse på, at de yngre ved hvilket niveau, de skal gå efter. Hvis pigerne i U23 årgangen, til forskel fra herrerne, har lidt under at der var færre seniorroere og færre niveauer, hvordan vil så ikke U16 og U18 årgangen lide under netop samme problem, hvis U23 pigerne aldrig får chancen, og dermed ender med at stoppe i en alt for ung alder. Hvad så når Henriette på et tidspunkt vælger at stoppe sin karriere, spørger Josephine Kanta.
- Hvis vi internationalt kigger på den gennemsnitlige alder for en senior kvinde EM-finale, kan vi se, at den gennemsnitlige alder er 27,8 år og dermed er Henriette med sine 29 år i sin bedste alder. Kigger vi på A-finalen til DM i år, var den gennemsnitlige alder på 21 år, siger hun.
- De danske piger, der træner på eliteplan er meget unge og har endnu mange år til at toppe. Herrerne har derimod en betydeligt lavere gennemsnitsalder på ca. 25,7 år til EM-finalen. Sammenlignet med kvindernes gennemsnitalder til DM-finalen er herrernes gennemsnitlige alder en del højere end hos kvinderne. Herrernes gennemsnitlige alder er her ca. 22,5 år.
- Dette vidner om et meget større og spredt felt hos herrerne. På herre siden er der flere, der kan klare sig internationalt, men tidsdifferencen op til René Poulsen fra de udtagne U23 herre-roere er stadig stor og endda på størrelse med tidsdifferencen på pigesiden op til Henriette.
- Jeg mener, at pigerne bliver stillet over for urealistiske krav grundet et betydeligt mindre felt fra de ældre årgange. Jeg mener, at pigerne har et stort potentiale, og til trods for modgang og en lidt skidt 2011 sæson med personlige konflikter, er de godt på vej op igen med mange initiativer og stor kampgejst, siger hun.
- Til Bagsværd regattaen 2011 var der fem U23 piger under 2 min. på en 500 meteren. Hvis vi sammenligner dette med Spring regatta 2005, stillede Henriette op og roede 1.57.29. Det var ikke en tid hun kunne klare sig med internationalt, men hun fik chancen da niveauet i Danmark ikke var højere.
- Henriette fik medgang og meget støtte, og på baggrund af dette udviklede hun sig til en verdensstjerne, siger Josephine Kanta.
- Det er godt, at damerne har fået en så dygtig roer som Henriette, men det er samtidig utaknemmeligt og uhensigtsmæssigt, at U23 kvinderne konstant skal sammenlignes med hende, da hun om nogen er i den absolutte seniorverdenselite, mener Josephine Kanta.
- Min påstand er derfor, at U23 herrerne ikke bliver målt og vejet i forhold til René Poulsen på samme måde som damerne bliver det med Henriette. Desværre har synet på kajakkvinderne gennem alt for mange år været, at brugte ressourcer på kvinder er spildte ressourcer.
- Jeg hverken forstår eller bryder mig om strategien, visionen eller pædagogikken fra forbundets side, siger Josephine Kanta.
En af de U23-roere, der i 2011 selv var med på sprintlandsholdet er Anne Nielsen fra Vejle. Hun mener, at U23-kvinderne nok skal komme igen.
- Den nye U23 landstræner skal have en chance for at få sine egne billeder af, hvad vi kan og vil, og ikke bare tage de tidligere udtagelser for gode varer. Hvis ellers vi som U23 piger ror hurtigt nok, vil det formentlig være et spørgsmål om tid, før vi bliver en del af U23 landsholdet igen, siger Anne Nielsen.
- Vi har planlagt vores egne samlinger i Kraftcenterregi gennem vinteren, så det at vi ikke er udtaget til bruttolandsholdet, er ikke så stort et problem, siger hun.
Men de danske kajakkvinder har faktisk i næsten et årti haft svært ved at ro sig det sidste stykke helt frem til forbundets elitecentret og ind i seniortruppen.
 |
Henriette Engel Hansen har siden starten på elitecentret i 2004
ikke haft ret mange kvindelige træningsmakkere på centret. |
I de seneste syv år har kun Henriette Engel Hansen, Anne Lolk og Mette Barfod været tilknyttet elitecentret, og i dag er kun Henriette Engel tilbage på centret, efter at Anne Lolk i efteråret 2009 skiftede til rosporten.
Mette Barfod stoppede i 2008 efter at have misset OL-kvalifikationen i K2 med Anne Lolk.
I 2004 kom Henriette Engel Hansen ind på DKF´s elitecenter, efter at have startet i kajaksporten som 20-årig i sommeren 2002.
Tilbage til den kommende sæson januar samles DKFs U18 og U23 bruttolandshold i Silkeborg til første træningssamling i weekenden den 7. og 8. januar med den nye landstræner René Olsen. Her er de 12 herrer i U23-bruttotruppen inviteret med.
I weekenden den 21. og 22. januar samles U23-bruttolandsholdet igen til træningssamling.
DKF har i januar samtidig indkaldt til forældremøder for den nye generation af U16 og U18-roere med oplæg om talentudvikling, oplæg om hvilke forventninger kan man have til U-landsholdene samt hvilke forventninger DKF har til roere med landsholdsambitioner. Fokus vil på mødet være på træningskultur, indstilling, træningsindsats og daglige eliteadfærd som DKF ser som hensigtsmæssig.
U23-kvinderne er derimod ikke pt. inde i varmen hos forbundet og er derfor henvist til at kæmpe videre gennem klubbernes og kraftcentrenes egen træning.
